Basilisk-serien har traditionelt henvendt sig til spillere, der ikke ønsker at gå på kompromis mellem komfort, tilpasning og høj ydeevne. Den nye V4 Pro-model bevarer den velkendte formfaktor med den integrerede tommelfingerstøtte, men tilføjer mere præcise betjeningselementer, en opgraderet optisk sensor, næste generations scrollehjul og fuld underglow-belysning – samtidig med at musen vejer 12 gram mindre end sin forgænger.

Barrie Ooi, Head of PC Gaming Division hos Razer, udtaler i forbindelse med præsentationen:
”Basilisk har altid handlet om at give spillere friheden til at spille på deres egen måde. Med Basilisk V4 Pro har vi løftet den oplevelse med et forfinet design, større kontrol, vores mest avancerede scrollehjul, sensor og medrivende Chroma RGB-belysning. Det er det ultimative udtryk for, hvad en Basilisk kan være, bygget til at bringe præcision, kontrol og fordybelse til ethvert spil og enhver opsætning.”
Designmæssigt er den klassiske silhuet bevaret, men den velkendte multifunktions-trigger er blevet omplaceret, så den er nemmere og mere naturlig at nå. Samtidig er der fundet plads til en ny tredje sideknap samt en helt ny M1 edge-knap ved venstre museknap. Det bringer det samlede antal af programmerbare betjeningselementer op på 14 knapper. Via Razer Synapse kan knapperne tildeles Razer Hypershift-funktioner for sekundære kommandoer eller knyttes til automatiske spilprofiler.

Scrollehjulet er opgraderet til Razer HyperScroll Tilt Wheel Gen-2, som introducerer flere måder at rulle på:
Tactile Mode: Traditionel modstand med 24 trin.
Precision Tactile Mode: En ny og finere kontrol med 48 trin, som er velegnet til at skifte hurtigt mellem evner eller våben i en hotbar.
Free-Spin Mode: Trinløs og modstandsfri rulning til hurtig navigation i lange dokumenter eller menuer.
Smart-Reel Mode: Skifter automatisk mellem mekanisk modstand og modstandsfri rullefunktion baseret på, hvor hurtigt du ruller med fingeren. Dertil giver Virtual Acceleration i Razer Synapse mulighed for at øge rullehastigheden dynamisk i fem forskellige niveauer.
Ydeevnen i Basilisk V4 Pro trækkes af den nye Razer Focus Pro 50K Optical Sensor Gen-3, der leverer op til 50.000 DPI, 930 IPS og 90 G acceleration. Sensoren benytter Frame Sync til at tilpasse sine scanninger direkte til musens opdateringsfrekvens, hvilket minimerer latenstid og sparer på batteriet.

Trådløst benyttes Razer HyperSpeed Wireless Gen-2, som understøtter en ægte opdateringshastighed på 8000 Hz i både kablet og trådløs tilstand. I Razer Synapse får spillere adgang til avancerede sigtefunktioner som Perfect 180 (øjeblikkelig 180-graders vending til lav-sensitivitetsspillere), Dynamic Sensitivity og uafhængig indstilling af Lift-Off og Landing Distance via Asymmetrical Cut-Off. Selve klikkene varetages af Razer Optical Mouse Switches Gen-4, som er normeret til 100 millioner klik og har 12 procent lettere aktivering.
Visuelt fremstår musen med en 7-zoners Razer Chroma RGB-belysning med fuld underglow, hvor lyset kastes ned mod musemåtten og spredes udad, så det forbliver synligt uanset greb. Belysningen kan tilpasses i 16,8 millioner farver og synkroniseres dynamisk med over 300 integrerede spil og produkter fra mere end 50 partnere.
Musen understøtter 5-vejs tilslutning, så man med et enkelt tryk på en knap kan skifte mellem HyperSpeed Wireless Gen-2, kablet drift samt den opgraderede Bluetooth 6.2 (som kan parres med op til 3 forskellige enheder som laptops og tablets). Batteriet leverer op til 200 timers spilletid via HyperSpeed Wireless ved 1.000 Hz og op til 275 timer over Bluetooth.

Sideløbende med topmodellen præsenterer Razer to relaterede nyheder:
Razer Mouse Dock V2 Pro: En trådløs opladningsdok med magnetisk fastgørelse. Dokken har en indbygget trådløs 8000 Hz modtager (transceiver), der aktiverer den høje opdateringshastighed på Basilisk V4 Pro. Den understøtter desuden Razer HyperSpeed Multi-Device Support for tilslutning af både mus og tastatur til én enhed, har 8-zoners Chroma RGB-underglow, batteriindikator og en skridsikker bund. (Razer tilbyder også den trådløse opladerflade Razer HyperFlux V2).
Razer Basilisk V4 HyperSpeed: En mere enkel og strømlinet udgave af musen til spillere, der blot ønsker det mest essentielle. Med en vægt på blot 94 gram leveres den med en Razer Focus X 33K Optical Sensor Gen-3, 12 programmerbare knapper og op til 140 timers batteritid.
