AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2017-07-25 08:26:00

Logitech MX Anywhere 2S Trådløs Mus


Er du af den produktive type, som måske ofte er meget på farten? I så fald har Logitech computer musen til dig med deres nye MX Anywhere 2S, som tager alt vi kender fra forgængeren, og skruer det op til elleve! Lang batteritid, super sensor, og Logitechs nye Flow, er blot nogle af de features du får med denne mus. 

Det er ikke længe siden vi sidst stiftede bekendtskab med en mus fra Logitech, nærmere betegnet deres nye MX Master 2S mus. Nu er tiden kommet til at vi skal kigge nærmere på lillebroren til netop denne PC mus. Navnet er MX Anywhere 2s, som byder på en lille mus der er let at have med på farten, og som samtidig deler utrolig mange features med sin storebror. Vi har tidligere kigget på den normale MX Anywhere 2 mus, som ikke er at forveksle med 2S modellen vi skal se på i dag.

 

Ønsker du vores lækre video review af den ældre model kan du klikker HER. Jeg vil byde jer velkommen til testen af MX Anywhere 2S og starte ud med specifikationerne herunder.

 

Logitech_MX_Anywhere_2S_portabel_trådløs_mus_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har som altid været en tur forbi producenten, i dette tilfælde Logitech, og fundet en række specifikationer og features på MX Anywhere 2S musen:

  • USB tilslutning: Windows 7 – nyere og MAC OSX 10.10 – nyere
  • Bluetooth tilslutning: Windows 8 – nyere og MAC OSX 10.10 – nyere
  • Mål på mus: 61,1 x 100,3 x 34,4 mm (HxBxD)
  • Vægt inklusivt batteri: 106 gram
  • Mål på modtager 14,9 x 14,3 x 6,6 mm (HxBxD)
  • Modtagers vægt: 1,63 gram
  • Sensor: Darkfield Lasersensor
  • DPI hastighed: 200 – 4000 DPI (trin på 50)
  • Batterilevetid: Op til 70 dage (afhængig af hvordan musen bruges)
  • Indbygget batteri: 500 mAH
  • Antal knapper: 7
  • Scrollehjul: Ja
  • Bevægelsesknap: Ja
  • Rækkevidde op til: 10 meter
  • Trådløs teknologi: Unifying 2,4 GHz og Bluetooth
  • Software: Ja, Logitech Options

 

 

Besøg vores partner MSI via banneret

 

Unboxing – hvad får man med?
Som mange andre Logitech produkter, er kassen sort og grøn. På fronten finder vi et billede af selve computermusen, samt navn og en af de store features Logitech Flow nævnt. Bagsiden af kassen byder på endnu flere features og beskrivende tekst listet op – lad os få MX Anywhere musen ud af kassen, og se hvad man får med.

 

 

I kassen finder vi ud over selve MX Anywhere 2S musen, et USB lade kabel, den lille USB dongle og lidt papirer.

 

Logitech_MX_Anywhere_2S_portabel_trådløs_mus_tweak_dk_6

 

Et nærmere kig på MX Anywhere 2S
Ladekablet er et ganske normalt micro-USB kabel, som dog er noget kortere end hvad vi normalt ser til PC-mus. Dette skyldes naturligvis at MX Anywhere 2S er tiltænkt at have med på farten, hvorfor et langt kabel selvfølgelig ville fylde meget. Det betyder dog også at du kan lade MX Anywhere musen op via et hvert normalt micro-USB kabel, og derved kun have ét af slagsen med når du er på farten.

 

Hvad angår den trådløse modtager, har Logitech formået at gøre deres Unifying modtager endnu mindre end den vi så inkluderet til storebroren. Det er mig stadig en gåde, hvordan man kan smide så meget teknologi ned på så lidt plads. Der skal trods alt være plads til en trådløs modtager, der kan række op til ti meter. Vi ser desuden også det første billede af selve MX Anywhere musen nedenfor – vi har fået den sorte udgave, mens at der også er en blå og hvid.

 

 

Det er blevet tid til at bevæge os en tur rundt om produktet, og vi starter i forenden. Her finder vi naturligvis højre/venstre klik knapperne, samt hjulet. Det er desuden også her ladestikket til enheden er placeret, hvilket betyder at du kan bruge musen normalt selvom den måtte lade op.

 

Bagenden byder hverken på lys eller andet bling bling, da vi har med et produktivt værktøj at gøre. I stedet for finder vi blot teksten ”Logi”.

 

 

Designet på de to sider er stort set identiske, udover at den venstre naturligvis har frem/tilbage knapper. Vi finder en rug overflade med et mønster, som skal sikre bedre greb på den lille mus når den bruges. I forhold til storebroren MX Master 2S er der heller ikke blevet plads til noget tommelfingerhjul, hvilket jeg godt forstår – men det er lidt en skam, når man er vant til at det er der. Til billedredigering er det intet mindre end genialt.

 

 

Hjulet på MX Anywhere 2S er lidt anderledes end det vi finder på storebroren. Eftersom Logitech var nødt til at droppe tommelfingerhjulet, har de nemlig gjort det muligt at vippe hjulet fra side til side i stedet for. Dette er et udmærket valg, men vil i min optik aldrig blive det samme som et dedikeret scroll-hjul. Ligeledes raslede hjulet også lidt når man bevægede musen fra side til side, da det altså nu også kan andet end blot at rulle. Set fra en kvalitetsbevidst persons synspunkt, ville jeg hellere helt have undgået at kunne rulle fra siden, til fordel for et mere stabilt hjul, der ikke larmede.

 

På undersiden af musen, finder vi et stort klistermærke, der fortæller, hvordan de forskellige knapper fungere. Med dette er vejen, finder vi fire teflon fødder, end on/off knap, Darkfield sensoren i midten, og sidst men ikke mindst – knappen til at skifte mellem de tre tilsluttede enheder, som musen kan bare med på en som samme gang.

 

 

Nedenfor et bevis på min kommentar lidt længere oppe. Det er uden problemer muligt at bruge MX Anywhere 2S musen på trods af at den er ved at oplade. Dog vil kablet kun være langt nok, hvis du bruger den sammen med en bærbar computer, eller har en USB port i dit tastatur på din stationære. Det vigtigste er dog at det er muligt – her kunne en velkendt æble producent lære noget, host… host…

 

 

Softwaren – Logitech Options
Inden vi går videre til test delen, kommer vi ikke uden om softwaren som Logitech her har valgt at kalde Logitech Options. Som det kan ses på det første billede herunder, havde jeg i den tid jeg testede MX Anywhere 2S intet mindre end tre understøttede mus. Til dagligt bruger jeg nemlig en MX Master til min stationære, og jeg legede også med den nye MX Master 2S mens MX Anywhere 2S hyggede sig sammen med min bærbare.

 

Når denne åbnes, mødes vi af synet på det første billede nedenfor. Her kan man se et overblik over alle de parrede enheder der måtte understøtte Logitech Options softwaren. Når man trykker på den ønskede enhed – i vores tilfælde MX Anywhere 2S – kommer man til billede to. Her kan man ændre funktionen på de forskellige knapper, ved at trykke på de hvide cirkler. Hver knap har naturligvis forskellige ting de kan indstilles som. På billede tre herunder, har jeg valgt den lille knap bagved hjulet, og som det kan ses, er mulighederne overraskende mange.

 

 

Videre til menuen ”Pej og rul”. Her er det muligt at vælge hvor vidt hjulet skal rulle løst, fast eller selv skifte alt efter hvor hurtigt der rulles. Ligeledes er dette også stedet, hvor hastigheden på musen kan ændres. Det sidste menupunkt ”Flow” giver sådan set sig selv ud fra, hvad der står beskrevet på billedet nedenfor. Hvor godt det fungere i praksis, og hvor simpelt det er at bruge, kigger vi på i test delen.

 

 

Testen – Performance og Komfort
Det er nu blevet tid til at sidde nogle ord på komforten, samt den performance som MX Anywhere 2S har at tilbyde. Eftersom at MX Anywhere musen primært henvender sig til personer der er på farten, valgte jeg både at teste MX Anywhere 2S sammen med min bærbare computer, samt foran stationæren. Lad mig starte med at sidde nogle ord på sensor performance nedenfor.

 

Logitech_MX_Anywhere_2S_portabel_trådløs_mus_tweak_dk_23

 

Præcisionen på Darkfield lasersensoren, var ligesom på storebror MX Master 2S virkelig imponerende, og kørte upåklageligt lige meget hvilken overflade den blev lagt på – selv glas.

 

Præcisionen var sublim, og det samme var hastigheden. Normalt når jeg surfer rundt på nettet og Windows, har jeg min mus på omkring 1600 DPI, og eftersom at musen her i stand til at køre med hele 4000 DPI burde alle krav være dækket. Personligt er 1600 DPI rigeligt til mig, og på bærbaren kan den sagtens være endnu lavere. En del af hverdagens opgaver hos mig er naturligvis billedredigering, som er en naturlig del af arbejdet på Tweak. Ganske som ved MX Master 2S musen, gjorde Anywhere 2S her også et lækkert arbejde, og formåede at imponere mig positivt. På trods af den meget beskedne størrelse, og det faktum at jeg har ret store hænder, var MX Anywhere 2S faktisk ganske fint at have i hånden. Jeg benyttede mig at klo-grebet, som var det der faldt mig mest naturligt, når at størrelsen ikke var større. Mønstret på begge sider af musen, gjorde at den lå godt fast mellem min tommel – og lillefinger.

 

Logitechs Flow feature fortjener også en lille kommentar med på vejen her. Set fra en produktivt persons synspunkt, er det er virkelig smart idé. Det er intet mindre end genialt, at kunne kopiere filer fra en enhed til en anden via en og samme mus, og helt uden brug af USB nøgler eller andet.

 

Med Logitech Options installeret på begge computere, og PC musen tilsluttet enten via dongle eller Bluetooth, er det blot at gå i gang. Den eneste hage ved Flow, for at det kan lade sig gøre, er at begge enheder skal være tilsluttet det samme netværk, enten med kabel eller Wifi. Men det giver også lidt sig selv, for hvordan skulle det ellers være muligt at sende filer imellem de to enheder? Hvor hurtigt det skal gå, er blot et spørgsmål om hvad dine komponenter er i stand til. Det er intet mindre end genialt når man kommer hjem med skriverier og billeder på bærbaren, som hurtigt skal over på stationæren.

 

Logitech har med MX Anywhere 2S gjort det samme som de gjorde med storebroren MX Master 2S. De har taget en mus der i forvejen var lækker, og gjort den endnu bedre på stort set alle punkter. Præcis Darkfield sensor med 4000 DPI, godt hjul, imponerende batteritid og ikke mindst Logitech Flow gør MX Anywhere 2S til den perfekte makker til bærbaren når man er på farten – nu til konklusionen…

 

Sammenlignet med Logitech MX Master 2S musen

 

Pris
I skrivende stund d. 21/06 2017 kan MX Anywhere 2S findes på PriceRunner.dk til en pris på lige over 700,- DKK. Dette lyder måske umiddelbart som mange penge for en lille mus. Men ønsker du det bedste af det bedste når du er på farten, og er du en produktiv person. Så er dette prisen man må betale, hvilket jeg personligt finder fair, da jeg selv arbejder meget på computeren både ude og hjemme. Klik HER for at komme til prisoversigten hos PriceRunner.dk

 

Ønsker du alle detaljer på MX Anywhere 2S fra Logitech selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret herunder.

 

Logitech_MX_Anywhere_2S_portabel_trådløs_mus_tweak_dk_1

 

Konklusion
Det er nu blevet tid til at konkludere hvad vi har fundet ud af i den tid vi har brugt MX Anywhere 2S musen. Personligt laver jeg meget arbejde både ude og hjemme ved computeren. MX Anywhere 2S er skabt for personen der skal have en god og præcis mus med på farten, men som ikke må fylde så meget som en normal mus oftest gør. På trods af den lille størrelse får man stadig de fleste features fra storebroren MX Master 2S som vi for nyligt også kiggede på her på siden, klik HER for at læse testen af den. Det betyder med andre ord, lækker Darkfield sensor med op til 4000 DPI, lækker byggekvalitet og mulighed for at vælge blandt tre forskellige farver.

 

Logitech Options softwaren gør det muligt at tilpasse de forskellige knapper, hjul og hastighed som man har lyst til ganske simpelt. En ting der er yderst imponerende er batteritiden på MX Anywhere 2S musen. Hvor den gamle model maksimalt kunne køre i 40 timer på en opladning, kan denne klare hele 70 timer! Logitech Flow er også en ret imponerende feature, som jeg gennemgik lidt mere i test delen. Med denne kan du hurtigt flytte filer fra den bærbare, over til stationæren uden brug af USB nøgle eller andet.

 

Af negative ting har jeg tog ting at nævne. Først og fremmest observerede jeg at hjulet raslede en smule når man bevægede musen fra side til side – et problem som storebroren ikke har. Den anden ting er lille, men det ville have været rart at kunne gemme USB donglen inde i musen eller lignende. Den er lille, hvilket betyder at den meget let kan blive væk. Med det sagt er det dog muligt at tilslutte MX Anywhere 2S via Bluetooth. Eftersom de fleste bærbare computere i dag er udstyret med dette, er problemet lige pludselig ikke så stort alligevel.

 

Vi ender igen på et flot 9-tal samt vores Great Product award – ganske som forgængeren uden ”2S” i navnet. Logitech har taget en i forvejen lækker og lille mus, og gjort det endnu bedre på flere punkter og dette skal selvfølgelig belønnes. Job well done Logitech!

 

 

Godt

  • Lækker byggekvaltiet
  • God sensor med Darkfield teknologi
  • Softwaren er enkel med god
  • Kan bruges på tværs af platforme (3 enheder af gangen)
  • Imponerende batteritid
  • Flere farver tilgængelig
  • Logitech Flow og Easy-switch
  • Fylder ikke meget = let at have med på farten

Knap så godt

  • Hjulet rasler når musen bevæges fra side til side
  • Et sted at opbevare donglen havde været rart

 

Conclusion
It is now time to conclude what we have found out in the time we have used the MX Anywhere 2S mouse. Personally, I do a lot of work both at home and at home in front of the computer. MX Anywhere 2S is designed for the person who needs a good and precise mouse on the go, but don’t have room for a normal mouse sized mouse in their bag pack for example. Despite the small size, you still get most of the features from the big brother MX Master 2S, that we recently also looked at, click HERE to read the review. In other words, you get the Darkfield sensor with up to 4000 DPI, good build quality and the choice of three different colors, just like the bigger model.

 

The Logitech Options software allows you to customize the various buttons, wheel and speed like you want quite simply. One thing that is extremely impressive is the battery life of the MX Anywhere 2S mouse. Where the old model could run for 40 hours on a charge, this one can run for 70 hours on one charge! Logitech Flow is also a pretty impressive feature, which I talked a little more about in the test section. With this you can quickly move files from your laptop, over to the desktop without the use of a USB key or anything else, just your home network.

 

Of negative things, I have two things to mention. First, I observed that the wheel ragged a bit when moving the mouse from side to side - a problem that the big brother did not have. The other thing is small, but it would have been nice to be able to store the USB dongle inside the mouse or something like that. It is small, which means that it can very easily get lost. With that said, however, it is possible to connect the MX Anywhere 2S via Bluetooth. Since most laptops today are equipped with this, the problem is suddenly not that big anyway.

 

We'll end up with a great score of 9/10 and our Great Product award - just like the predecessor without the "2S" in the name. Logitech has taken an already nice and small mouse, and made it even better on several points, and of course, this needs to be rewarded. Job well done Logitech!

 

Pros

  • Nice build quality
  • Great sensor with Darkfield technology
  • Simple yet good software
  • Use cross platforms (three at a time)
  • Impressive battery life
  • Different color options
  • Logitech Flow and Easy-switch
  • Very little = easy to take with you

Cons

  • The wheel rattles when mouse goes side to side
  • A place to store the dongle would have been nice

 

Score: 9 + Great Product award

 

Logitech_MX_Anywhere_2S_portabel_trådløs_mus_tweak_dk_27

 

VORES PARTNERE