Vi skal i denne test tage et kig på Logitechs nye flagskib af en mus ved navn MX Master. Der er tale om en mus til den produktive bruger, der ønsker god ergonomisk komfort og fuld kontrol. Det er den første mus, vi har set her på Tweak, som er udstyret med et tommelfinger hjul til vandret rulning, hvilket kan være yderst brugbart, hvis man arbejder i store dokumenter eller redigerer billeder. Derudover benytter musen også Logitechs Darkfield laserteknologi, hvilket betyder, at den kan køre på alle overflader.
Sidste gang, vi kiggede på mus fra producenten Logitech, var det produkter fra deres G-serie. Denne gang er vi dog over i den anden boldgade, da vi skal se på en af deres nye topmuse i form af MX Master musen, som blandt andet har optimeret ergonomisk design for bedst mulig komfort og et tommelfingerhjul til vandret rulning, som jeg personligt aldrig har set før. Dette er blot et lille udpluk af, hvad MX Master har at byde på af features, og vi vil ikke røbe meget mere her i indledningen, men hellere gå i dybden med dem, når vi for alvor skyder gang i testen herunder. Vi starter naturligvis med at danne os et overblik, tager et kig på specifikationerne og dernæst selve musen og tilbehøret.
Få overblikket:
Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardwarekøb for at finde de skarpeste priser!
Specifikationer:
Indpakning og tilbehør
Inden vi tager et nærmere kig på selve MX Master musen, skal vi lige have afklaret, hvilket tilbehør der medfølger. Herunder ser vi kassen, som musen ankommer i, hvor der på fronten er et stort billede af selve musen samt modelnavnet. Kassen kan desuden åbnes op, og bagsiden byder på features i forskellige sprog.
Med alt ude af kassen, kan vi danne os et overblik over, hvad man får med. Vi finder følgende: