Det har været nogle lange dage, men nu kan vi endelig afsløre, hvad Razer havde i ærmet til os, da vi besøgte dem i Hamborg. Vi fik nemlig en præsentation af deres nyeste Mamba gamingmus, og mens der ikke er sket det store udadtil, er der sket kæmpestore forandringer under motorhjelmen. Spænd hjelmen og sæt jer godt til rette, for nu går det stærkt.
Der var spænding i luften, da vi af Razers CEO Min-Liang Tan fik præsenteret den allernyeste Mamba gamingmus fra Razer - og det med god grund. Den hæderkronede Mamba-mus er nemlig kommet i sin 3. version, og der er virkelig sket noget under motorhjelmen.
Vi vil derfor bede jer om at sætte jer godt til rette, for i denne anmeldelse vil vi kaste et kritisk blik på Tournament Edition-udgaven af Razer Mamba, men det stopper ikke der. Vi vil nemlig parre den med en Razers Firefly musemåtte, så vi kan se, hvordan de to Razer produkter har det med at arbejde sammen.
Det hurtige overblik:
Razer Mamba Tournament Edition:
Razer Firefly:
Find priser på alt lige fra dybfrysere til digitalkameraer på PriceRunner.dk.
De fulde specifikationer:
Razer Mamba Tournament Edition:
Razer Firefly:
Hvordan ser herlighederne så ud?
Lad os starte med Mamba, og som I sikkert har lagt mærke til, så er det en speciel version af musen, vi har modtaget. Navnet "Tournament Edition" har den fået, fordi den ikke er trådløs, og så har den heller ikke mulighed for click-force adjustment af højre-/venstreknappen. Til gengæld vejer den en smule mindre end den "almindelige" Mamba.
Dog er det det samme, hvad angår selve formen og Chroma-belysningen. Altså får vi her også bl.a. de 2 x 12 LEDs i siderne på musen, hvis lys kan konfigureres enkeltvist. Altså kan man vælge en lysfunktion for én af de i alt 24 LEDs og ikke være tvunget til én funktion for begge striber. Smart!
Da Mamba stadig er designet til højrehåndede brugere, finder vi kun tommelfingerknapper på venstre side af musen, mens vi stadig finder to knapper bag scrollhjulet. Alle knapper er i øvrigt fuldt konfigurerbare via Synapse-softwaren.
Ellers ligner den på designfronten de andre udgaver af Mamba, men som vi sagde, så er størstedelen af ændringerne også sket under motorhjelmen. Det tæller bl.a. sensoren, som I kan se herunder, der kan gå helt op til vanvittige 16.000 DPI. Bid her mærke i, at der er tale om native 16.000 DPI support. Altså er der ingen interpolation, og man kan således også sætte DPI jumps til enkelte DPI's. Altså er man ikke tvunget til at hoppe 50 eller 100 DPI, når man indstiller sine DPI steps.
Inden vi skal have knyttet et par ord omkring, om den nye Mamba er noget værd i brug, skal vi lige have et kig på Firefly måtten. Denne kan I se herunder, og som I kan se, så er der ikke tale om nogen lille måtte. Ej heller er det verdens største måtte, men vi fandt, at størrelsen faktisk var ganske udmærket.
Noget, vi endte med at blive ganske imponerede over, var plasticoverfladen. Om man er til musemåtter af plastic eller stof, så er denne plasticmåtte noget for sig. Den er utroligt godt bygget, både hvad angår overflade og selve konstruktionen, og det er utroligt, at Razer har fået den ned på 4 mm i tykkelsen, når man tænker på, at der altså også sidder LED belysning i kanterne.