Razer Naga Chroma MMO mus

Razer har skabt peripherals til gaming segmentet i mange år, og ved hvordan man skruer et godt produkt sammen. Razer Naga Chroma er en mus i deres Chroma-serie, som praler af 16.8 mio. farver, og forbedret hardware, i forhold til de tidligere Naga mus. I denne anmeldelse ser vi på deres Naga Chroma mus, som er en vanvittig 16.000 DPI MMO mus i det velkendte Naga design og et utal af programmérbare knapper.

tweak_dk_razer_banner_576px

 


Razer er tilbage med en ny udgave af et af deres mest velkendte produkter, deres MMO mus, Naga Chroma. Har du spillet eller spiller du MMOs, er du nok klar over hvor stor en betydning tommelfingerknapperne kan have. Vi har testet Naga Chroma, og er klar til at gennemgå den med Jer.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_02

 

Selve kassen er designet med de velkendte Razer farver i grøn, med et billede af selve musen på forsiden. Bagsiden følger samme tema, med specifikationer om musen. I kassen medfølger der en enkel vejledning og en mus.

 

 

Naga Chroma ligner noget vi har set før. Og det har vi også tidligere, da den følger den samme opskrift som de andre Naga mus Razer har udgivet tidligere. Rent kosmetisk, så adskiller musen sig kun på meget få punkter, herunder tilføjelsen af Chroma-belysningen.

 

Naga Chroma musen har 12 programmérbare mekaniske knapper ved tommelfingeren, og 19 knapper i det hele, som man kan programmere i Razer Synapse, eller evt. via det quick overlay som man kan kalde frem midt i et spil. Derudover er der også tilføjet to knapper på musens scrollhjul, som du bruger ved at klikke til højre eller venstre med hjulet.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_07

 

De tolv mekaniske knapper giver et tilfredsstillende klik når de bliver trykket ned, og det kan mærkes når man aktiverer en spell eller ability in-game.

 

Hele musen er designet i sort, med et meget subtilt logo i håndfladen. Det er en stor og flot mus, og efter så mange generationer, en model der er tæt på perfektioneret. Musen har en solid kampvægt på 135 gram, og tilbyder ingen mulighed for at tilpasse denne via lodder. Kablet er et to meter kabel betrukket i kraftigt stof, med et USB-stik i enden.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_03

 

På den negative side, så er Naga Chroma kun for højrehåndede personer. Der findes ikke en venstrehåndsmodel, og den ligger ikke godt i venstre hånd på nogen måde.

Derudover er det værd at bemærke, at scroll-hjulet føles meget robust, og man kan tydeligt mærke når man bruger det. 

 

Naga Chroma praler af 1000Hz ultrapolling, som minimerer mikrosstutters, og som noget helt vanvittigt imponerende, har den en 5G laser på 16.000 DPI. Jeg lader den stå her et øjeblik.

 

Softwaren:
Når du tilslutter din mus for første gang, installerer du automatisk en driver der får Razer Naga Chroma musen til at ”ånde”, men du skal selv ind og hente Razer Synapse hvis du vil konfigurere musen yderligere.

 

Razer Synapse gør det muligt at programmere knapperne og lyset på musen. Er du midt i et spil, kan du kalde et game overlay frem, så du kan konfigurere musen ”on the go” på 20 sekunder, og fortsætte umiddelbart derefter. Det er utroligt let at binde spells og abilities til de forskellige knapper ved ens thumbgrip.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_08

 

Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan man vælger at konfigurere lyset i de forskellige knapper. Derudover er der mulighed for at programmere makrofunktioner og tilføje addons. Softwaren er nem at bruge og overskuelig.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_09

 

En lækker xtra feature inkluderet, er at der er mulighed for at konfigurere Naga Chroma til bestemte mousepads, så man kan kalibrere den til maximal effektivitet. Hvor stor effekten i virkeligheden er tør jeg ikke spå om, men alle ting tæller med, når man skal spille på dette niveau.

 

Specifikationer:

 

  • 19 MMO optimerede programmmmérbare knapper.
  • 12 knaps mekanisk layout ved tommelfingeren.
  • Tilt-click scroll wheel.
  • 16,000 DPI 5G Laser Sensor.
  • 50G acceleration.
  • 1,000 Hz Ultrapolling / 1 ms response time.
  • Chroma lighting med 16,8 millioner farver.
  • Inter-device color synchronization.
  • Razer Synapse software.
  • Zero-acoustic Ultraslick mouse feet.
  • 2,1m fiberbetrukket USB kabel.
  • Størrelse: 119mm x 75mm x 43mm.
  • Vægt: 135 gram.
  • PC eller Mac.
  • Windows eller MacOS.
  • 100 MB HDD.
  • Razer Synapse registrering.

 

tweak_dk_razer_naga_chroma_05