Inden vi går videre i testen, har jeg fundet specifikationer frem igennem Cooler Masters hjemmeside.
Specifikationer og features MM310
Rundt om MM310
Cooler Master omtaler selv MM310, som en mus der giver brugeren ”mest for pengene”. Det er en kablet mus, med lav vægt, fornuftige specifikationer og en ergonomisk form som de fleste kan bruge. Den gør brug af mekaniske kontakter, som kan klare 60 millioner kliks samt en PixArt Optical Sensor, som har en maksimum DPI på 12000.
Tager vi et kig på indholdet, får vi musen og én manual med.
Kigger vi nærmere på musen, er den som mange andre beregnet til højrehåndsbrugeren med knapper som sidder på siden. Selve formen er dog ensartet, hvilket også gør musen i teorien ville kunne bruges med venstre hånd.
På den modsatte side, har vi samme form, dog uden knapper.
Normalt oplever jeg en mus fra Cooler Master er mindre i størrelsen end mange andre brands. Dette er dog ikke tilfældet med MM310, hvor den faktisk har en standard størrelse. Alligevel har de formået at skabe en mus med utrolig lav vægt på kun 50 gram, og det er uden at lave et honeycomb design, for at skære vægt af. Drejehjulet har en fin højde som har en meget blød lyd og fin feedback når den bruges.
MM310 fra Cooler Master er med kabel, hvilket gør den kun kan tilsluttes med USB-A. Kablet er omkring 1.8 meter lang og er i paracord, hvilket giver meget fleksibilitet.
I bunden af musen har vi 100% PTFE-puder på front, rundt om sensor og bag på musen. Sensoren er som sagt 3360, hvor jeg formoder det er PMW. I bunden kan der skiftes DPI mellem 400/800/1600/3200, og det er muligt at skifte polling rate 125/500/1000.
Software
Som mange andre Cooler Master produkter, er det muligt at gøre brug af MasterPlus softwaren, som er Cooler Masters program til at samle alle deres produkter.
Første menu er ”Buttons”. Her er det muligt at ændre på knappernes funktioner.
Næste menu er ”Performance”. Det er her mange af de mest relevante indstillinger kan laves, som blandt andet DPI. Den har syv mulige indstillinger som kan gemmes i forhold til hurtigt at skifte imellem. Ved siden af det er det også muligt at indstille responstid på sideknapperne. Det er ikke muligt at indstille lift distance.
Den sidste menu vi går igennem er ”Lighting”. Musen har sit Cooler Master logo og drejehjulet, som er i RGB, og her kan vi vælge farve og/eller effekt. De sidste menuer er Macro og profiles, som vi ikke går igennem.
Testen – Brugen og komfort
Siden vi ikke skal bruge software, kan vi også hurtigt komme i gang med testen. Jeg har sat musen til computeren, og sat min primære mus til side. Det samme gør sig gældende for musemåtten, som også er blevet skubbet til side, så BenQ musemåtten kan komme på plads.
Hvis vi starter med komforten, så har Zowie EC3-C en fornuftig størrelse, og ligger rigtig godt i hånden. Med min størrelse hånd, har jeg mulighed for både at bruge claw og palm grebet med musen.
Selve knapperne har et relativt højt men blødt klik når de trykkes, og de er hurtig i respons. Som tidligere nævnt er drejehjulet efter min mening ret støjende, og larmer en del i forhold til andre jeg har prøvet.
Jeg er skiftet over til en mus med lidt mere vægt, og det har også resulterede at jeg køre med en lidt højere DPI for at kompensere for dette. Så selvom PMW 3360 kan klare en højere DPI, så følte jeg ikke at jeg havde behov for at have den oppe på den højeste, og endte faktisk med 1600 DPI som fungerede rigtig godt, og kun halvdelen af hvad jeg normalt bruger.
Musen glider godt rundt, og bliver ikke hæmmet af kablet. For også at få et indtryk af musemåtten, måtte jeg skifte tilbage til min normale musemåtte, som viste samme resultat. Her fungerede musen også rigtig godt, og kørte gnidningsfrit rundt.
Pris
Jeg er blevet oplyst om en MSRP på MM310 på 35€ svarende til 260 ,- DKK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring MM310 fra Cooler Master kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Jeg har nu været igennem MM310 fra Cooler Master, hvor vi både har kigget på selve design og udseende, men også hvordan den så fungere i praksis. Det er ikke fordi MM310 er en avanceret mus, som kommer med noget revolutionerende. Det er heller ikke det som Cooler Master vil med denne model.
MM310 er en prisvenlig gamer mus, som satser på at ramme segmentet, som ønsker en billig og stabil mus, hvilket de klare rigtig godt. Selve formen er meget standard, og noget vi tidligere har set på de mere ”almindelig” muse, og vi får heller ikke en sensor som kommer med +26.000 DPI. Men vi får det nødvendige, og oveni det en mus med utrolig lav vægt.
Cooler Master har ikke oplyst om præcis hvilken sensor de bruger, andet end det er fra PixArt og den er optisk. Jeg oplevede dog ingen problemer med den, og den lave vægt gør også at den snildt kan køre med lavere DPI, og jeg endte ikke på de 12.000, som den kunne køre med.
Selve musen glider nemt over musemåtten, hvor PFTE-fødderne er placeret rigtig godt, og skaber en god glidende bevægelse for musen.
Kigger vi på prisen, så kommer vi vidst heller ikke udenom, at her rammer Cooler Master plet. En MSRP på 260 kroner, også måske en lille opløft når vi ender ude i butikkerne, så vi stadig på en mus som er konkurrence dygtig med prisen, og man får noget for pengene.
Som min tidligere test, oplevede jeg deres MasterPlus software lidt tung at danse med. Men heldigvis er det ikke værre end at så snart man har fået indstillet de ønsket ting, behøver man ikke åbne for den lige foreløbig. Så det er ikke et større problem end det.
Jeg ender derfor med at give MM310 fra Cooler Master en score på 8 ud af 10, sammen med Safe buy award. For dette er helt klart et sikkert valg, hvis du ikke har krav om trådløs, men ønsker en billig stabil kablet gamermus. Selvom jeg ikke nogle kritik punkter, så er det dog stadig ikke en mus som kommer op på top karakter. Her havde jeg set lidt mere innovation, eller noget hvor musen adskiller sig fra konkurrenter, udover prisen.
Pros
Cons
Score: 8 + Safe Buy