Corsair Katar Pro Wireless: Test

corsair Mouse CH-931C011-NA bluetooth 2.4Ghz fingertip iCUE slipstream mus wireless agile pro gaming Katar claw
Corsair holder sig ikke tilbage med at præsentere nye produkter hele tiden. Noget som måske kan komme som en overraskelse er, at de også kan komme med et produkt, hvor RGB ikke er sat i fokus. Vi skal i dag kigge på en mus, som nok mest er beregnet til at tages med på farten, med både dongle og bluetooth forbindelse. RGB har de skruet helt ned for, men til gengæld får du 135 timers batteritid på ét AA batteri. Lad os tage et kig på Corsairs Katar Pro Wireless, musen til din bærbar.

Vi skal have kigget på Corsair Katar Pro Wireless, hvor vi skal se om en mus med et lille prisskilt også kan levere noget, eller om den bare ender med at blive gemt væk, eller om Corsair skal til at sætte en ny standard for, at en trådløs mus ikke behøver at for meget.  

Inden vi går videre skal vi have kigget på specifikationerne.      

Specifikationer på Corsair KATAR Pro Wireless Gaming mus

  • Type: Trådløs gamermus
  • Materialer: ABS plastik
  • Sensor: Pixart PMW3325 
  • DPI: 200 - 10.000
  • Forbindelse: 2.4GHz og Bluetooth. 
  • Grip Style: Claw eller fingerspids greb (se billede nedenfor)
  • Antal knapper: 6
  • Programmerbare knapper: ja
  • Vægt: 96 gram 
  • Batteritid: 135 timer
  • Dimensioner: Tjek billedet nedenfor
  • OS support: Windows, Mac og Bluetooth 4.0 enheder
  • Software: iCUE

mus wireless pro Katar slipstream bluetooth agile gaming fingertip corsair Mouse 2.4Ghz claw iCUE CH-931C011-NA.webp

Rundt om Corsair KATAR Pro Wireless Gaming mus

Corsair holder sin stil omkring indpakningen af Katar Pro Wireless. Kassen som musen kommer i er i den velkendte gule farve med Corsair logo og navn oppe i venstre top, billede af produktet i midten og navnet på produktet i venstre bund. Udover dette har vi også logo af iCUE, da denne mus selvfølgelig også kan gøre brug af Corsairs eget software system. 

CH-931C011-NA agile corsair pro 2.4Ghz slipstream gaming Katar claw wireless fingertip bluetooth iCUE Mouse mus.jpg

Når vi tager et kig bag på, begynder vi at få lidt flere informationer - på flere forskellige sprog. Corsair har ikke vist behov for at liste alle musens egenskaber op, men har i stedet valgt at fremhæve de små detaljer, som gør sig gældende for Katar Pro Wireless. Blandt andet kan vi se batteritiden og vægten på musen, sammen med hvor mange DPI den understøtter. Der er også en tekst med hvilke styresystemer musen kan fungere til; udover den selvfølgelig virker til Windows og MacOS, så kan den også bruges til Bluetooth 4.0 enheder. Så denne mus kan bruges til både din smartphone og tablet, hvis det ønskes. 

agile mus pro gaming Katar corsair iCUE wireless CH-931C011-NA claw fingertip 2.4Ghz bluetooth slipstream Mouse.jpg

På billedet herunder, er alt fra pakken kommet frem. Udover Katar Pro Wireless, medfølger der også en dongle, AA batteri, manual og nogle sikkerheds papirer. Ved at det er med batteri, har vi ikke behov for ledninger eller andet.  

claw mus agile Katar pro wireless bluetooth gaming corsair 2.4Ghz iCUE CH-931C011-NA Mouse slipstream fingertip.jpg

Når vi får fjernet alle tingene, kan vi fokusere lidt nærmere på selve musen. Vi starter med at tage et kig på fronten. Corsair har med Katar Pro Wireless valgt et meget lavprofil design. Selve drejehjulet sidder en smule lavt og knappen bagved går næsten i et med musen. 

gaming bluetooth claw wireless mus fingertip CH-931C011-NA 2.4Ghz agile iCUE Mouse pro corsair Katar slipstream.jpg

Hvis vi vender musen om, kan vi svagt se Corsairs logo, som er et klistermærke. Corsair har indtil videre ingen indikation om, at denne mus skal være en del af dit iCUE lysshow. Hvilket selvfølgelig giver mening; for at kunne holde i 135 timer på et enkelt AA batteri kræver det, at alt unødvendig strømbrug fjernes fra musen. 

wireless slipstream Katar Mouse CH-931C011-NA bluetooth mus agile pro corsair claw iCUE fingertip gaming 2.4Ghz.jpg

Katar Pro Wireless henvender sig til højrehåndsbrugerne, derfor finder vi to knapper på venstre side af musen. Formen på musen gør dog, at den kan bruges i begge hænder.  pro mus corsair Katar iCUE Mouse gaming fingertip CH-931C011-NA bluetooth 2.4Ghz wireless slipstream agile claw.jpg

claw corsair Katar pro mus 2.4Ghz gaming bluetooth fingertip wireless agile Mouse iCUE CH-931C011-NA slipstream.jpg

Som tidligere nævnt er drejehjulet meget langt nede. Alligevel har den en god feedback og der kommer ikke meget støj fra den. Den hverken sidder løst eller virker af dårligt materiale, hvilket er dejligt at se på en mus i denne prisklasse. 

gaming mus corsair Mouse CH-931C011-NA pro Katar bluetooth iCUE 2.4Ghz slipstream wireless agile claw fingertip.jpg

Selvom Corsair har mange forskellige produkter og udvider hele tiden, er der en ting som de har valgt at holde sig væk fra, nemlig sensoren. De tager det sikre valg og sørger for at Pixart leverer en sensor til dem, uden at de skal rebrande det. Med Katar Pro Wireless har de valgt at gøre brug af PMW3325, en sensor som kommer med 10.000 DPI og som er med til at give høj præcision. Udover sensoren i bunden har vi også en knap, som kan indstilles til 2.4Ghz forbindelse, slukket eller selvfølgelig Bluetooth forbindelsen. I hver ende har vi en slipstream pude, som gør at den kører uden problemer på musemåtten. 

claw Mouse slipstream Katar pro mus bluetooth agile iCUE fingertip 2.4Ghz wireless CH-931C011-NA gaming corsair.jpg

Softwaren – iCUE

Inden vi er helt klar til at gå i gang med selve testen, skal vi have sat musen op i iCUE. Så snart musen er sat til computeren, finder iCUE selv musen. Ved det første billede kan vi ikke se mange detaljer omkring musen. 

CH-931C011-NA gaming pro slipstream 2.4Ghz bluetooth fingertip iCUE Katar agile corsair Mouse mus wireless claw.png

Når vi trykker ind på musen, får vi lidt flere ting at arbejde med. Her kan vi se om musen er tændt eller slukket. Det er også muligt at programmere knapperne på musen samt indstille DPI og pointer speed.

Under DPI er det muligt at indstille tre muligheder, og give hver enkelt en farve. Når midterste knap trykkes på, viser den farven i et par sekunder også slukker den igen. Det er altså en mus som gør alt for at spare strøm, men stadig give noget brugervenlighed, så man ikke skifter DPI i blinde. 

agile Mouse fingertip wireless claw iCUE Katar CH-931C011-NA pro mus bluetooth 2.4Ghz corsair gaming slipstream.png

Selve musen har ikke mange andre indstillinger for sig; under Performance er det muligt at forbedre tryk præcisionen, men ellers byder Katar Pro Wireless ikke på flere oplevelser. 

mus gaming CH-931C011-NA claw wireless Mouse fingertip iCUE bluetooth Katar slipstream corsair pro 2.4Ghz agile.png

Det er altså en mus, som er blevet gjort meget simpel, og uden en masse ekstra muligheder for at indstille musen på kryds og tværs. 

Testen – Brugen og Komfort

corsair Mouse CH-931C011-NA bluetooth 2.4Ghz fingertip iCUE slipstream mus wireless agile pro gaming Katar claw.jpg

Vi er nået til selve testen, hvor jeg vil prøve at sætte ord på min oplevelse omkring musen. Jeg har selvfølgelig skiftet min primære mus ud og erstattet den med Katar Pro Wireless i en periode, så jeg kan få det bedste indtryk af den. Den bliver tæsket igennem helt almindeligt brug ved computeren, samt udsat for lidt gaming i diverse spil.

Hvis vi starter med at kigge på selve komforten af Katar Pro Wireless: Selve musen er i den lille skala af størrelse, og derfor har den også behov for et bestemt greb for at være behagelig, selvfølgelig hvis man har en lille hånd eller søger en mus som ikke fylder meget, er denne perfekt. Selvom størrelsen er lille, føles musen en smule bred, og den formår faktisk at ligge rigtig godt i hånden.

Musen kører glidende over overfladen, om det er på stof-musemåtte eller selve bordet, så opfanger den alle bevægelser, og jeg føler ikke, at den kommer med fejl. Dette gør, at musen er perfekt til den mobile gamer, som glemmer sin musemåtte, eller hvis musen skal bruges til personen på farten, hvor man har et ønske om en lækker lille mus. 

Selve kvaliteten virker solid, knapperne har en passende feedback, og drejehjulet er solidt bygget med et fast rul når det drejes. Knapperne på siden sider perfekt til mig, og jeg kan nå begge uden at flytte min hånd. Den ligger naturligt i hånden og det gør den også nem at manøvrere rundt med. 

CH-931C011-NA agile Mouse 2.4Ghz corsair mus wireless iCUE claw fingertip pro Katar bluetooth slipstream gaming.jpg

PWM3325, som Katar Pro Wireless er blevet udstyret med, fungerer rigtig godt. Selvom det er en budgetsensor, kan det ikke mærkes når den bruges. Den henvender sig dog nok mest til casual gamers, frem for spillere på konkurrenceplan. Corsair påstår selv at den er kommet ned på 1 ms. 

En ting som går mig lidt på er dens ”Sleep Mode” - den fungerer måske en smule for godt. Jeg oplevede flere gange under testen, at jeg kunne forlade computeren et par minutter, og når jeg kom tilbage skulle musen lige vågne op igen. Det er nok mere en smagssag omkring dette, men personligt blev det en frustration, forstærket af, at der ikke er nogle indstillinger, hvor man kan justere hvor lang tid musen skal have været inaktiv, før den går i ”Sleep mode”. 

Hvis vi skal kigge på en anden ting, som jeg ikke er stor fan af, er det vægten. Selvom den bruger ét AA batteri, kan det stadig mærkes. Corsair har selvfølgelig sine grunde, og samtidig kommer det også an på brugeren. Nogen vil gerne have lidt vægt i deres mus, andre ser fordelen ved at skulle bruge batteri, som hurtigt kan skiftes, fremfor ledning til at oplade. Men jeg er ikke en af dem, som er fan af denne løsning.


Pris

I skrivende stund d. 30.10.2020 kan Corsair Katar Pro Wireless findes på nettet med et prisskilt på 367.- DKK, hvilket er en yderst skarp pris for en mus, som kommer med kvalitet og en fornuftig sensor. Valget af batteri, er selvfølgelig en ting, som kan skubbe prisen så langt ned, men sammenlignet med andre lignende produkter så har Corsair virkelig lagt sig skarp med denne pris. 

Vil du se flere detaljer omkring Corsair Katar Pro Wireless, kan du trykke på banneret herunder.

Konklusion
Det er blevet tid til at vi skal runde testen af på Corsair Katar Pro Wireless. Der er ingen tvivl om, at musen ikke skal konkurrere mod de helt store spillere – især ikke med et helt andet prisskilt, hvor features er blevet sat ned til et minimum. Men når vi kigger på selve produktet og hvem den eventuelt kunne henvende sig til, så har Corsair skabt et produkt, hvor produktet overgår prisen. 

Katar Pro Wireless kommer med en virkelig attraktiv pris og med de basale behov for features dækket. Vi bliver selvfølgelig snydt for det store RGB-show på musen, men dog får vi et batteri som kan holde i lang tid. Selvom musen ”kun” kommer med op til 10.000 DPI, kan jeg dog ikke se nødvendigheden for at levere mere. Personligt gør jeg selv brug af 25-3000 DPI, og har ikke mødt mange som bevæger sig over de 5-6000 DPI. 

Hele konceptet med dongle og bluetooth forbindelse, spiller godt ind i produktet. Jeg kan nemt forestille mig denne mus bruges til flere ting, hvor personen som rejser rundt med sin computer har mulighed for at bruge musen, selv hvis bærbaren ikke er sat til docking stationen, og måske er begrænset på USB-porte. Katar Pro Wireless kommer med en passende størrelse, til nemt at kunne klemme sig ned i tasken sammen med den bærbare, uden at den skal tage for meget plads.

Det er også her jeg virkelig tror musen kan komme til sit rette - til den som er rejsende forretningsmand om dagen og gamer om aftenen. For det er også her musen rammer sin mur, jeg ville ikke skifte min primære gamer mus ud for Katar Pro Wireless, men den ville mere være et supplement, når jeg er på farten, hvor den kan dække flere behov. 

Corsair Katar Pro Wireless ender med at få en score på 9 ud af 10 og en Great produkt award. De kommer med et produkt der kommer med det nødvendige og lidt til, med en pris på kun 367,- DKK. Det er en stabil mus Corsair er kommet med, og det er også en mus der kan dække et område som måske ikke berøres så meget, nemlig en mus der både skal kunne fungere som kontormus men også gamermus. Selvom den kun er forsynet med 10.000 DPI, er jeg sikker på den nok skal ramme de flestes behov med en sensor, som leverer det den skal. 

Det er en mus hvor performance og pris for engang skyld ikke hænger sammen, da man her får mere end hvad man betaler for. Selvom det stadig ikke er en mus jeg ser som et fast tiltag på gamer-bordet derhjemme, kan jeg sagtens forestille mig den blive brugt som kontormus og musen der tages med på farten. Udover dette vil den også passe perfekt til forretningsrejsen, hvor der skal games om aftenen, og det er her Katar Pro Wireless kan adskille sig.
 

Godt

  • Neutralt design
  • Sensor (PMW3325)
  • DPI-Hastighed fra 200-10.000
  • Prisen er rigtig skarp
  • Både Bluetooth og 2.4 GHz
  • Placering af sideknapperne
  • Passer godt til rejsetasken

 

Knap så godt

  • Kan føles lidt tung

 

Vores partnere