Corsair Scimitar Elite Wireless SE

Wireless SE Corsair Scimitar Elite gaming mouse customizable virtuel Deck Stream optical MOBA S MARKSMAN 33k
Corsair har længe været en af de førende aktører, når det kommer til gamingudstyr med fokus på høj ydeevne og funktionalitet, og med lanceringen af Scimitar Elite Wireless SE har de endnu engang hævet barren for trådløse MMO- og MOBA-mus. Den nye model bygger videre på det velkendte Scimitar-design, men introducerer en række markante forbedringer – herunder en opgraderet MARKSMAN S 33K sensor, op til 16 programmerbare knapper, justerbar Key Slider™, og Elgato Stream Deck-integration, som gør den til et stærkt redskab for både gamere og content creators. Med alsidig trådløs tilslutning, lang batterilevetid og lynhurtige optiske switches, lover Scimitar Elite Wireless SE at levere både komfort og præcision – men lever den op til forventningerne i praksis?

Inden vi går videre i testen, har jeg fundet specifikationer frem igennem kassen, hvor musen ankom i, samt Reviewer guide. 

Specifikationer og features Corsair Scimitar Elite Wireless SE

  • Type: Trådløs gamermus
  • Materialer: ABS plastik
  • Sensor: MARKSMAN S 33K
  • Max DPI: 33.000
  • IPS: 750 IPS
  • Maksimal acceleration: 50G
  • Polling rate: 1000 Hz 
  • Forbindelse: 2.4GHz og Bluetooth. 
  • Grip Style: Claw, Palm
  • Antal knapper: 16
  • Kontakt type: Corsair Optical switches
  • RGB-lys: Ja
  • Vægt: 114 gram 
  • Dimensioner: L119,23 x B73,48 x H42,17 mm
  • OS support: -
  • Software: iCUE 

Rundt om Corsair Scimitar Elite Wireless SE

Corsair Scimitar Elite Wireless SE er en avanceret MMO-mus med 16 programmerbare knapper og et justerbart 12-knaps Key Slider™-system, der sikrer perfekt ergonomi. Den trådløse forbindelse via SLIPSTREAM og Bluetooth® kombineres med en kraftfuld 33K DPI MARKSMAN S-sensor for maksimal præcision. Musen understøtter Elgato Stream Deck-integration, har optiske switches, op til 150 timers batteritid og mulighed for tilpasning gennem Corsair iCUE-softwaren. 

Stream Deck virtuel mouse gaming Scimitar Elite MOBA Corsair Wireless SE MARKSMAN customizable S 33k optical.JPG

Når du åbner æsken med Corsair Scimitar Elite Wireless SE, bliver du mødt af en komplet pakke klar til gaming og produktivitet. I æsken finder du selve musen, en 1,8 meter USB-C til USB-A kabel til opladning og brug i kablet tilstand, en trådløs USB-modtager til SLIPSTREAM-forbindelse, samt en lille opbevaringsplads til modtageren integreret i musen. Der medfølger også en unbrakonøgle (Allen-nøgle), som bruges til at justere den patenterede Key Slider™-mekanisme, så du kan tilpasse sideknappernes placering præcist til dit greb. Endelig får du en hurtig start-guide og garantidokumentation.

Customizable MARKSMAN 33k S MOBA Corsair SE Wireless Scimitar Elite gaming optical virtuel Stream Deck mouse.JPG

Venstre side af Corsair Scimitar Elite Wireless SE er designet med MMO- og MOBA-spillere i tankerne og udstyret med et karakteristisk 12-knaps sidepanel. Disse knapper er placeret i et 3x4 gitter og kan programmeres individuelt til spilfunktioner, makroer eller genveje. Det hele er integreret i det patenterede Key Slider™-system, som gør det muligt at justere hele panelet frem eller tilbage, så knapperne passer præcist til din tommelfingers placering. Knapperne er let taktile, nummererede og let buede for at gøre det nemt at skelne dem fra hinanden uden at kigge, hvilket giver maksimal kontrol under hektiske spilsituationer.

Elite Scimitar Corsair mouse 33k optical MARKSMAN Wireless SE Stream Deck virtuel MOBA gaming customizable S.JPG

Højre side af Corsair Scimitar Elite Wireless SE er udformet med fokus på ergonomi og komfort. Overfladen er let buet og glat, hvilket giver støtte til håndens yderside og sikrer en stabil grebsfølelse, især ved langvarige spilsessioner. Der er ingen knapper på højre side, hvilket giver plads til en afslappet placering af ring- og lillefinger. Det ergonomiske design er velegnet til både palm- og claw-grip, og den afrundede form hjælper med at reducere træthed i hånden under intensiv brug.

Corsair Elite SE Wireless MOBA gaming Scimitar MARKSMAN 33k S customizable Stream Deck virtuel optical mouse.JPG

Corsair Scimitar Elite Wireless SE præsenterer et markant og funktionelt design, skabt til både præcision og komfort. Musens overflade har en mat finish med bløde kurver og et kontureret greb, der sikrer en naturlig håndplacering. Det visuelle udtryk kombinerer moderne æstetik med praktiske elementer som RGB-belysning i to zoner og et diskret Corsair-logo.

På toppen af musen finder du de klassiske venstre og højre klikknapper, som benytter optiske kontakter for lynhurtig aktivering og lang holdbarhed uden debounce-forsinkelse. Mellem disse knapper sidder et tekstureret scrollhjul, der giver tydelig taktil feedback og er velegnet til både præcis scrolling og aktivering af funktioner i spil og software. Umiddelbart bag scrollhjulet er der en DPI-knap, som giver mulighed for hurtigt at skifte mellem op til fem DPI-indstillinger — ideelt til at justere præcisionen i farten. Bag DPI-knappen finder du også en profilknap, der lader dig bladre mellem op til tre gemte onboard-profiler, så du hurtigt kan skifte mellem opsætninger til forskellige spil eller applikationer.

Scimitar MARKSMAN Elite Corsair MOBA customizable S 33k Stream Deck virtuel mouse Wireless SE gaming optical.JPG

Corsair Scimitar Elite Wireless SE giver dig friheden til at vælge mellem tre fleksible forbindelsesmuligheder: Du kan spille trådløst med ultra-lav-latens SLIPSTREAM Wireless (2,4 GHz), som sikrer lynhurtig respons og høj ydeevne – ideelt til gaming. Alternativt kan du bruge Bluetooth®, som er praktisk til hverdagsbrug eller tilkobling af flere enheder uden at optage en USB-port. Endelig kan musen også bruges med det medfølgende USB-C til USB-A kabel, så du kan oplade og spille samtidig i kablet tilstand.

Bunden af Corsair Scimitar Elite Wireless SE er designet med fokus på præcision og glid. Musen er udstyret med fire PTFE-fødder, som sikrer en jævn og friktionsfri bevægelse på forskellige overflader. Disse fødder er strategisk placeret for at understøtte musens vægt og forbedre dens glideevne.

I centrum af bunden finder du den avancerede Corsair MARKSMAN S 33K optiske sensor, som tilbyder en imponerende opløsning på op til 33.000 DPI, en maksimal hastighed på 750 IPS og en acceleration på op til 50G. Denne sensor sikrer præcis sporing af dine bevægelser, hvilket er afgørende for både gaming og præcisionsarbejde.

Gaming mouse optical Wireless SE Corsair Stream Deck virtuel customizable MOBA Scimitar Elite MARKSMAN 33k S.JPG

Software

Corsair iCUE er Corsairs alt-i-en-softwareplatform, der samler styring og tilpasning af deres enheder – herunder mus, tastaturer, headsets, blæsere, kølere og RGB-belysning. Når det kommer til Scimitar Elite Wireless SE, fungerer iCUE som det centrale værktøj til at låse op for musens fulde potentiale.

Corsair Scimitar Elite Wireless SE virtuel Stream Deck mouse gaming MOBA customizable MARKSMAN S 33k optical.png

Elgato Stream Deck-softwaren giver brugeren mulighed for at programmere de 12 sideknapper på Corsair Scimitar Elite Wireless SE som en virtuel Stream Deck. I stedet for at være begrænset til traditionelle musetaster og makroer, åbner denne integration op for langt mere avancerede funktioner og personlig tilpasning.

Når musen er tilsluttet og genkendt i Stream Deck-softwaren, vises et grafisk layout af sideknapperne, som matcher deres fysiske placering. Hver knap kan herefter tildeles specifikke funktioner, som for eksempel at åbne programmer som Google, Steam eller Speedtest, styre medieafspilning, udføre makroer, navigere mellem sider og profiler, eller aktivere Stream Deck-funktioner som timers, lydafspilning og side-navigation.

Brugeren trækker blot ønskede funktioner fra højre side af programmet og slipper dem på den ønskede knap i layoutet. Derudover kan hver knap tilpasses med et unikt ikon og navn, så det er let at huske funktionerne, selv når der arbejdes med flere sider og mapper.

Denne funktion er især nyttig for streamere og content creators, som får adgang til Stream Deck’s kraftfulde funktioner direkte på musen – uden at være afhængig af ekstra hardware. Med mulighed for at oprette mapper og skifte mellem sider, kan man hurtigt få adgang til et stort antal funktioner via musen alene. Det giver en langt mere strømlinet og effektiv arbejdsgang, både i og uden for spil.

Optical MARKSMAN 33k S customizable gaming mouse Stream Deck virtuel MOBA Wireless SE Scimitar Elite Corsair.png

Testen – Brugen og komfort

Vi skal selvfølgelig have testet musen igennem. Derfor jeg har jeg sat min normale mus til side, og erstattet den med Corsair Scimitar Elite Wireless SE. Den bliver brugt i en periode, hvor den bliver kastet igennem lidt forskelligt, fra almindelig computerbrug og gaming.

Husk, dette er ikke professionelt udstyr, men sammenlignet med mus i fremtiden, kan det stadig give en indikation af selve polling rate på musen. 

Jeg gør brug af en hjemmeside, som tester polling rate på musen, under testen af Corsair Scimitar Elite Wireless SE målte vi en gennemsnitlig polling rate på 980 Hz, med peakmålinger op til 1020 Hz. Det vidner om en stabil og hurtig forbindelse, hvilket er essentielt i konkurrencepræget gaming.

Som forventet med en MMO-mus med 12 sideknapper, er Scimitar Elite Wireless SE en forholdsvis stor mus – både i fysisk størrelse og vægt. Dette påvirker naturligt hvilke grebstyper, der fungerer bedst; især palm grip og claw grip vil føle sig mest hjemme her. Den ekstra størrelse og vægt gør den mindre ideel til hurtige FPS-spil, men til MMO-, MOBA- og strategispil, hvor mange makroer og præcision i evnebrug er centralt, leverer den varen.

De optiske kontakter i venstre og højre museknap er et af højdepunkterne. De føles præcise, har en behagelig, blød aktivering og afgiver en diskret lyd, der understreger musens kvalitetsfornemmelse. I almindelig, dagligdags brug – f.eks. til browsing eller arbejde – føles musen også yderst komfortabel, hvor vægten ikke er en afgørende faktor.

Scrollhjulet er desuden velbalanceret med god taktil feedback og lav støj, hvilket sikrer både præcision og komfort under brug.

Virtuel Deck Stream customizable mouse gaming optical S 33k Wireless SE MOBA Scimitar Corsair Elite MARKSMAN.JPG

Det kræver lidt tilvænning at have adgang til 12 programmerbare tommelfingerknapper, men den justerbare Key Slider™-mekanisme er en genial løsning. Den gør det muligt at tilpasse sidepanelet til din hånds størrelse og tommelfingerens placering, hvilket sikrer optimal rækkevidde og ergonomi. Det betyder i praksis, at det ikke længere er dig, der skal tilpasse dit greb til musen – nu er det musen, der tilpasses dig.

Alt i alt er Corsair Scimitar Elite Wireless SE en specialiseret mus, der leverer på sine kernefunktioner – og lidt til. Den er ikke for alle, men for MMO-entusiasten eller den dedikerede strategispiller er den et kraftfuldt værktøj, som både giver kontrol og komfort.

Pris

Da musen ikke er kommet til salg under testen, har jeg måtte tage til takke med en oplyst MSRP, som lander på €149.99, hvilket er svarende til 1118,55,- DKK.

MOBA Elite Corsair Scimitar Wireless mouse Deck virtuel customizable MARKSMAN Stream S 33k optical gaming SE.png

Ønsker du at finde flere oplysninger omkring Scimitar Elite Wireless SE fra Corsair, kan du klikke på banneret ovenover.  

Konklusion

Corsair Scimitar Elite Wireless SE markerer sig som en målrettet og kraftfuld MMO-mus, der er skræddersyet til den spiller, der har brug for mange knapper, høj præcision og tilpasningsmuligheder i topklasse. Under testforløbet blev musen sat igennem daglig brug, gaming og funktionelle målinger for at få et helhedsbillede af, hvad den reelt kan – og hvor den eventuelt halter.

En af de første ting, der bemærkes, er størrelsen og vægten. Den er markant større end gennemsnittet, og det vil især mærkes for brugere, der kommer fra mindre eller lettere mus. Dette har en indvirkning på, hvilke greb der fungerer bedst – palm grip og claw grip er oplagte, mens fingertip-brugere nok vil finde den for klodset. I forhold til FPS-spil føles vægten som en begrænsning, men i MMO’er, MOBA’er og strategispil, hvor præcision og hurtig adgang til makroer er vigtigere end reaktionstid i millisekunder, kommer musen for alvor til sin ret.

Polling rate-målingen viste en gennemsnitlig frekvens på 980 Hz med topmålinger på 1020 Hz, hvilket indikerer en stabil og hurtig trådløs forbindelse via SLIPSTREAM Wireless. Dette understøttes yderligere af en batteritid på op til 150 timer, hvilket placerer musen blandt de mest udholdende trådløse gaming-mus på markedet.

De optiske kontakter er blandt musens stærkeste elementer. Aktiveringen føles skarp og præcis, og den lave kliklyd er en fornøjelse i længere sessioner. Også scrollhjulet gør en god figur – lavt støjniveau, tydelig taktil feedback og god modstand giver en kontrolleret oplevelse. PTFE-fødderne i bunden bidrager til en let og jævn glideevne, og sensoren – den præcise MARKSMAN S 33K – leverer en suveræn trackingoplevelse, uanset om det gælder hurtigt kamera-pan i et strategispil eller præcis markørstyring i et MMO.

Den største styrke – og for nogle en tilvænningssag – er de 12 sideknapper. Det kræver tid at lære at bruge dem effektivt, men den patenterede Key Slider™-mekanisme gør det muligt at justere placeringen, så den passer perfekt til din tommelfinger. Det er en løsning, der ikke bare virker – den løfter komforten betragteligt og gør musen mere personlig.

Med integration til både iCUE og Elgato Stream Deck får du ikke kun en mus, men også et kraftfuldt kontrolværktøj til streaming og produktivitet. Det gør musen særlig velegnet til kreative og tekniske brugere, der vil have funktioner lige ved hånden – bogstaveligt talt.

Prisen på omkring 1.000–1.100 DKK placerer Scimitar Elite Wireless SE i den øvre ende af markedet, men med tanke på funktionalitet, byggekvalitet og batteritid, får du meget for pengene – hvis du er målgruppen. Den er ikke lavet til alle, men for den rette bruger er det svært at finde et bedre alternativ.

Musen excellerer i sin niche og imponerer på både funktion og kvalitet, men trækker lidt ned på grund af vægt og størrelse, som begrænser dens alsidighed. Derfor ender det med en karakter på 9 ud af 10. 

Fordele

  • Key slider til at tilpasse knapperne
  • Lang batteritid
  • Optiske kontakter
  • Gode PTFE-fødderne
  • MARKSMAN S 33K sensor
  • Elgato Stream deck integration
  • Forbindelsesmuligheder

Ulemper

  • Vægt
  • Størrelsen

Score: 9Wireless SE Corsair Scimitar Elite gaming mouse customizable virtuel Deck Stream optical MOBA S MARKSMAN 33k.JPG


Vores partnere