TEST: Cooler Master MM731 - Letvægts gaming mus

cooler master mm731 wireless gaming mus
Valget af mus er et meget personligt valg. Der findes efterhånden et utroligt bredt udvalg af forskellige typer af mus. I dag tager vi et kig på en super let mus som henvender sig både til den seriøse gamer men også til brugeren på kontor som vil have noget let og specielt.

Cooler Master har et bredt udvalg af mus, men som med mange af deres andre produkter, finder de hele tiden muligheder for at udvikle og forbedre sig. Det er også målet med MM731, hvor de sigter efter en lav vægt og kvalitetskomponenter. 

Der har været visse problemer med nogen af de tidligere samples, som Cooler Master har sendt ud af MM731. Det betyder dels, at der har været mindre positiv omtale af musen indledningsvist, men også at vores anmeldelse er blevet forsinket. Vi var ikke kommet så langt i testen endnu, da problemet blev opdaget. 

Cooler Master fortæller, at de har taget kritikken til sig og rettet op på problemerne. Det er derfor også en nyere revision af musen vi har modtaget fra Cooler Master til denne test. Vi ser naturligvis på, om det så betyder, at den er ude over de problemer med specielt den trådløse funktionalitet, som andre har rapporteret om. 


Specifikationer: 

  • Vægt: 60 gram
  • Forbindelse: USB Kabel, Bluetooth 5.1 og 2,4 GHz Wireless
  • Batteri: 500 mAh
  • Sensor: PixAt PAW 3370 Optisk sensor 19.000 DPI.
  • Kontakter: LK 2.0 Optical Micro Switch (Rated til 70 millioner klik)
  • Knapper: 5 knapper + scrollhjul
  • Software: Cooler Master MasterPlus+ Software
  • Farve: Sort eller Hvid/grå


Design: 

På overfladen ser MM731 meget afdæmpet ud og det er ikke fordi den skriger til himlen med for meget RGB eller gaming. Der er en smule RGB i form af det oplyste Cooler Master logo på skjoldet, men ellers er der ikke meget flash over musen. 

rgb led logo cooler master mm731.jpg

Udformningen er ret standard, men dog en anelse bredere over bagenden. Det betyder, at ringfinger og lillefinger har lidt at hvile på under brug.

Der er to tommelknapper på venstre side af musen og ellers de almindelige højre og venstre knapper og et scrollhjul, der også har en funktion som tredje knap. Scrollhjulet har en blød gummibelægning og tydelige trin når der rulles på den. 

sideknapper wireless gaming mus mm731 cooler master.jpg

De to primære højre og venstre knapper er med LK 2.0 optiske kontakter. De er rated til ikke mindre end 70 millioner klik, så hvis det holder bliver de svære at slå ihjel. 

På undersiden har MM731 tre store PTFE fødder, der skal være med til at sikre et godt glid over de fleste overflader. Her kan vi selvfølgeligt også se den 19.000 DPI PixArt PAW 3370 optiske sensor, der driver værket. 

usb dongle holder gaming mus mm731 cooler master.jpg

Der er dog også en skydeknap der bruges til at angive, om man ønsker at forbinde vi kabel, Bluetooth eller 2,4 GHz trådløs forbindelse. Det sidste klares via en medfølgende USB dongle. Den har meget praktisk også en lille plads i bunden af musen. Under den lille lem på venstre side, kan man opbevare den under transport, eller hvis man bruger en af de andre forbindelsesmetoder. 

mm731 gaming mus cooler master bund.jpg

Endeligt er der en Pair knap til Bluetooth forbindelse og en profil knap, hvor man let og hurtigt kan skifte imellem otte profiler, der kan lagres på musen. De kan tilpasses via Cooler Masters MasterPlus+ software, som vi ser nærmere på senere. 

Der følger et utroligt blødt kabel med til MM731 med en vævet stofoverflade. Forbindelsen til musen er via USB Type C, hvilket altid er rart at se, da det er lettere at forbinde og mere holdbart.

USB-type-c-kabel-cooler master mm731.jpg

Jeg har testet den sorte version af musen, men den findes også i en hvid/grå version, hvis man foretrækker det.

Hvis man gerne vil have et bedre greb på musen, følger der også et sæt gummitape, som kan sættes på musens sider og de to primære knapper. Det kan ses her på den hvide version. Det er med til at sikre et betydeligt bedre greb på musen, men er i min verden ikke ligefrem noget der pynter på musen.

gummigreb mm731 gaming mus.jpg

I hvert fald ikke her på den hvide version. Man skal også være opmærksom på, at det gode greb også holder rigtigt godt fast på støv og snavs, hvilket vise sig på min testmodel ret hurtigt. 

gummigreb cooler master mm731.jpg

Når det er sagt, så er det dog svært at brokke sig over at få den slags tilbehør med. Altid rart at få muligheden, hvis man ønsker det. 


Software: 

Det er ikke nødvendigt at bruge software til MM 731, men hvis man vil tilpasse indstillingern ud over de standarder, der er gemt i musen skal man igennem Cooler Masters MasterPlus+ software.

Cooler Master MasterPlus+ buttons.jpg

Her er der mulighed for at indstille de forskellige aspekter af musens egenskaber. I trådløs tilstand er det for eksempel indstillinger for low power eller sleep mode. 

Der er også mulighed for at indstille funktionerne for fem af knapperne. De kan indstilles til stort set alt, hvad man kunne ønske sig fra profil skift, macro kombinationer, lysindstillinger og mediefunktioner, for bare at nævne et par stykker. 

Det er dog ikke muligt at ændre funktionen, når man trykker på scrollhjulet. Det er bundet til det som Cooler Master kalder Combo funktionen. Det betyder, at man ved at trykke den ned kan give alle de øvrige knapper en sekundær funktion. På den måde kan man reelt set fordoble antallet af muligheder. 

Cooler Master MasterPlus+ performance.jpg

Under Performance er det muligt at indstille musens mere tekniske indstillinger. Det er ting som sensitivity, Polling rate eller overflade kalibrering. Det er muligt at indstille X og Y aksen på musen uafhængigt af hinanden. Så man kan altså få meget personlige indstillinger, hvis man har behov for det. Det kan gøres fra 100 op til næsten latterligt overkill 38000 DPI. Man kan indstille tingene i spring af 100 DPI. 

Cooler Master MasterPlus+ lighting.jpg

Jeg kunne dog ikke få Overflade kalibreringen til at fungere. Hver gang jeg forsøgte at bruge den crashede programmet. Så der er dele af softwaren der ikke er helt gennemarbejdede. Heldigvis vil jeg dog så sige, at det måske er en af de mindst vigtige. 

Alle andre dele fungerede under mine tests uden problemer, og gav rigtigt gode muligheder for at tilpasse indstillingerne som jeg ønskede det. 


Test: 

Jeg har brugt MM 731 til en god blanding af både almindeligt desktop brug og gaming. Jeg var naturligvis nysgerrig på om Cooler Master havde fået bugt med de problemer, som plagede deres indledende samples, som var blevet sendt ud. 

Heldigvis så det ud til at der var kommet rigtigt godt styr på tingene. Ifølge vores kontakt hos Cooler Master var der blevet lavet opdateringer til både hardware og software for at løse problemet. 

scrollhjul gaming mus cooler master mm731.jpg

Jeg har ikke på noget tidspunkt under min test oplevet nogen af de problemer, som andre har beskrevet med sensor lag eller andre problemer med forsinkelse. 

Jeg oplevede derimod en super let og responsiv mus. Den er en anelse til en lille side måske, så hvis man har en stor hånd kan MM 731 måske være for lille. I mit tilfælde passede den dog fint. 

Jeg foretrak helt klart musen “nøgen” uden de medfølgende gummi tilføjelser. 

hvid gaming mus mm731 wireless cooler master.jpg

For mig var den utroligt lave vægt på kun 60 gram også et stort plus. Det kan dog variere mere, da musens vægt og fornemmelse meget er et spørgsmål om personlig smag. 

Hvis man foretrækker en let mus, og samtidigt gerne vil være trådløs, så er MM 731 fra Cooler Master dog et rigtigt godt bud. 

Foretrækker man en mus med kabel, så er Cooler Masters MM 730 nøjagtigt den samme mus, men blot med kabel i stedet for de trådløse muligheder.


Pris: 

Jeg har kunne finde MM 731 online til en pris på ca. 800 kroner. Det placerer den i den høje ende, i samme kategori som andre high end trådløse gaming mus, fra konkurrenter som fx Corsair eller Logitech. 

Stil og hardwaremæssigt ligner den fx meget Logitechs PRO X SUPERLIGHT, som kører samme vægt og afdæmpede stil. 

Cooler Masters MM 731 er dog et par hundred kroner billigere på trods af at have lidt flere muligheder og mere solid hardware. 


Konklusion: 

Der er ingen tvivl om, at Cooler Master har luret en anelse på konkurrenter som Logitech med deres Pro X Light mus. På overfladen minder de utroligt meget om hinanden. Helt ned til det inkluderede gummi grebstape. Cooler Master vinder dog på inkluderingen af USB C kabel, optiske kontakter og en lavere pris. 

MM 731 er en af de letteste trådløse mus på markedet, hvilket i min bog bestemt er et plus. Jeg foretrækker både en trådløs og let mus og i det segment, er der ikke mange der kan slå MM 731.

Jeg har ikke kunne sætte en finger på ydelsen under min test, og den er helt klart med i opløbet, som en af de bedre mus jeg har brugt længe. Den er simpel, uden de store udskejelser og med fokus på de centrale ting.

farve varianter mm731.jpg

Cooler Master har taget nogen gode valg og givet os muligheden for både 2,4 Ghz og Bluetooth trådløse tilslutninger. Samtidigt er det lækkert at se et super blødt USB C kabel til opladning eller kablet brug.

De optiske kontakter til de primære knapper har været lækre og responsive. Hvis holdbarheden på de ratede 70 millioner klik holder, burde MM 731 være mere eller mindre umulig at slide op under normalt brug. 

Softwaren har mindre fejl med overfalde kalibreringen, men generelt set er det solid software med masser af tilpasningsmuligheder.

Vi lander med en endelig karakter på 8 en en Great Product award.

De tidligere samples af MM 731 har, som jeg var inde på tidligere, været plaget af problemer. Det er dog ikke noget som jeg har oplevet i min test med den nye opdaterede version. Det er også på sin plads at give Cooler Master ros med på vejen, for hurtigt at reagere på kritikken og tilbagemeldingerne, og ikke mindst for at tage dem til sig og rette fejlene hurtigt. 


Godt: 

  • SUPER let mus
  • Blødt USB C kabel
  • Afdæmpet stilfuldt design


Skidt: 

  • Kun til højrehåndede
  • Små problemer med softwaren (overflade kalibrering) 



Vores partnere