Ny router? Genbrug dit SSID og din adgangskode

tp link archer ax11000
Det lyder helt ude i skoven i en tid, hvor vi dunkes konstant i knolden for mere fokus på sikkerhed. Men den er god nok. Det er rent faktisk ikke helt volapyk, når vi skriver: Ny router? Forenkle netværksopsætning ved at genbruge dit SSID og din adgangskode.

Gemte der sig en ny Wi-Fi-router under juletræet, vil de små går nok allerede være aktiveret med henblik på konfigurering af routeren. Men den værste del er at opdatere alle dine enheder med det nye Wi-Fi-navn og adgangskode. Dette medmindre du arbejder smart og genbruger dit SSID og adgangskode.

Hver nye router, Wi-Fi eller andet, kommer med en forudindstillet SSID (Service Set Identifier) og adgangskode fra udbyderen/producenten. Det er fristende at bare tage til takke med fabrikkens forud-konfigureret setup, fordi du derfor ikke behøver bruge tid på at rode i administrationsdelen på routeren for at opdatere noget. Men dette giver i sidste ende bare mere arbejde med sig.

Hvis du bytter routere og beholder den nye kombination af SSID og adgangskode, betyder det, at du skal opdatere hver eneste Wi-Fi-enhed i dit hjem.

Mobiltelefoner, tablets, bærbare computere, smarte højttalere, smart-tv og mere.

Moderne hjem er typisk koblet på et hav af tillsluttede Wi-Fi-enheder, men er du smart, behøver ikke at gennemgå hele processen med hensyn til opsætning. Gør dit liv lettere ved at ændre SSID og adgangskode på den nye router for at matche din gamle routers SSID og adgangskode.

Når dine Wi-Fi-enheder forsøger at oprette forbindelse til dit netværk, er det første, de gør, at se efter et netværk, der matcher det SSID, du tidligere har bedt dem om at bruge. Den nye enhed ved ikke, at routerens hardware blev ændret, bare at adressen er korrekt. Derefter leverer den adgangskoden, der matcher, og opretter automatisk forbindelse. Du behøver ikke gøre noget for at tilslutte alle dine enheder igen; de opretter forbindelse automatisk.

Selvfølgelig går det ikke altid som præsten prædiker, så der er to undtagelser, som skiller sig ud fra mængden. For det første fungerer dette muligvis ikke, hvis du opgraderer fra en gammel router, der bruger en forældet sikkerhedsprotokol som WEP. Selvom du bruger den samme adgangskode, vil dette ikke bare kunne tolkes af de involverede maskiner.

Den anden undtagelse er, hvis du bruger en meget svag/dårlig netværksadgangskode eller værre, ingen adgangskode. Hvis din nuværende Wi-Fi-adgangskode er "Password", eller hvis du slet ikke har en, bør dine alarmklokker ringe.

Ved brug af et standard password, tillader du i princippet, at nogen kan bruge dit netværk til hvad de vil.

Hvis din Wi-Fi forbindelse allerede føles langsom, kan det være netop det problem, du står over for.

Hvis du bruger en ny MESH-router, kan du sandsynligvis downloade en app til at løse opgaven. Det er meget nemmere end via administratorindstillingerne for de ældre routere. Selv nye routere, der ikke er mesh-baseret, bruger apps, så spar tid og tjek efter dette som det første.


Læs også:

Wi-Fi Mesh netværk: Guide

Router vs. Mesh netværk: Fordele og ulemper

TP-Link Deco X20 AX1800 Mesh: TEST



 

 

Vores partnere