Philips Hue HDMI Sync Box: GIVEAWAY

play-hdmi-sync-box
Mulighederne med Philips Hue Smart Lighting produkterne udvider sig hele tiden og med deres Play HDMI Sync Box er der helt nye muligheder for at booste din næste filmaften på dit smarttv.

Annoncørbetalt indhold: Vi takker Philips Hue for at stille produkter til rådighed til udarbejdelse af artikel og video.

Lys er meget mere end bare lys. Det kan påvirke vores humør både negativt og positivt og være med til hurtigt at skabe en stemning. Det har de været klar over hos Signify i lang tid, og det er tanken bag deres Hue serie af lys, som efterhånden kan fås i et bredt udvalg til både uden- og indendørs belysning.

I dag tager vi et kig på den nye Play HDMI Sync Box fra Philips Hue, som er specielt lavet til brug sammen med en skærm. Det kan være med til at løfte oplevelsen af en hyggelig aften hjemme foran computerskærmen med dit yndlingsspil eller i sofaen med en god film eller serie. 

LÆS OGSÅ: RGB Gaming med Philips Hue

Det er efterhånden længe siden, at Philips introducerede Ambilight på deres fjernsyn. Siden da er det blevet forbedret en del, men det har alligevel været begrænset på flere måder. For at fjerne de begrænsninger har Philips Hue nu introduceret sin Philips hue play hdmi Box. Kombinerer man den med sit Philips Hue lys, kan man koble det sammen med indholdet på ens skærm, når du skal se tv.

Philips Hue HDMI Sync Box

Den lille sorte boks fra Philips Hue fungerer ved, at den tager high definition multimedia interface inputtet fra dine medie enheder såsom PlayStation, Apple TV eller Google Chromecast og aflæser dem, inden de sendes videre til dit TV. På den måde kan den aflæse farverne og efterfølgende synkronisere dit Philips Hue lys, så det følger indholdet på skærmen. Det kan gøres både med video- og lyd inputs. 

HDMI Sync Box Philips Hue

Det er samme princip, som vi har haft mulighed for længe med Ambilight TV fra Philips. Den store forskel nu er dog, at det nu ikke længere er en del af skærmen. Det betyder, at man ikke længere er bundet til bestemte skærme for at kunne nyde godt af lys, der tilpasser sig indholdet på skærmen. Samtidigt betyder det også, at man har mulighed for at få et meget fleksibelt setup. Man kan nemlig koble op til ti lys op på systemet, og de kan placeres frit i lokalet omkring skærmen.

hue-hdmi-sync-box

Selve Play HDMI Sync Boxen er en lille diskret sort enhed, der mest af alt ligner et forlænget Apple TV. Der er et lille lys på fronten, der indikerer, om enheden er tændt, og så er der en infrarød modtager, så boksen kan sættes op med en almindelig fjernbetjening. 

På bagsiden er der et enkelt HDMI output, som skal sættes i dit TV. Det er suppleret af fire HDMI input til dine medieenheder. Det kan være din spilkonsol, Apple TV, Chromecast eller andre HDMI enheder. 

hue-hdmi-sync-box-bagside-philips

Hue Play HDMI Sync Box passer ind i et Hue lys økosystem. Det kræver altså, at man allerede har Hue lys i hjemmet. HDMI Sync Boxen gør ikke noget uden supplerende Hue lys. Heldigvis er der i Hue familien flere lys, som er specielt godt egnede til brug sammen med Hue HDMI Sync Box. 

Nyeste skud på stammen er den nye Play Gradient Lightstrip, som er beregnet til montering bagpå et TV eller en skærm. Den kan fås i tre størrelser fra 55 tommer og hele vejen op til 75 tommer. Den største opdatering her i forhold til tidligere Hue Lightstrips er, at den kan opdeles i zoner med forskellige farver. På den måde kan den meget mere dynamisk tilpasse sig indholdet på skærmen.

play-lampe-philips-hue-lys

Som et andet godt alternativ er Hue Play lamperne, der også er godt egnede til brug sammen med HDMI Sync Boxen og et TV. De aflange smalle lamper er lette at placere bagved eller omkring en skærm. 

Det er dog ikke begrænset til Play lamperne eller Play Gradient Lightstrip. De fleste Hue produkter kan bruges sammen med Play HDMI Sync boxen så hvis man har et eksisterende setup i sin stue, så kan det let kobles sammen med den nye HDMI Sync Box. Man skal dog lige kontrollere, om det er den nyere generation af Hue lyskilder man har. Nogen af de ældre modeller giver ikke den optimale oplevelse sammen med Play HDMI Sync Boxen.

hue-lights-hdmi-box-smarthome

Et medie setup med en Hue Play HDMI Sync Box kan være med til at løfte filmaftenen til nye højder og sætte en medrivende stemning. Se med her på siden, når vi snart dykker lidt dybere ind i Hue Play HDMI Sync Boxen og ser nærmere på opsætning og kontrol via Hue Appen.



Konkurrencen er slut

Vinderen er fundet, og et stort tillykke skal lyde til Tissie. Brugeren har bekræftet, og derfor kan vi lukke vores giveaway ned.


**GIVEAWAY**

I samarbejde med Philips Hue, igangsætter vi en Philips Hue HDMI Sync Box giveway.

Det eneste du skal gøre for at deltage, er at smide en kommentar i nedenstående kommentarfelt. Vil du have et ekstra lod i puljen, kan du smide en kommentar under vores video på YouTube. Du finder videoen HER

Vi trækker en vinder den 1. december 2020.
Vinderen offentliggøres her, hvor efter vinderen kontaktes. Hører vi ikke fra den udtrukne vinder inden 7 dage, vil en ny vinder udtrækkes.

Vores partnere