Philips Hue Sync TV-app til Samsung TV

Philips Hue Sync TV app - product
Hvis du har haft kig på muligheden for at synkronisere dit lys med indholdet på dit TV, men ikke havde mod på en ekstern løsning, så er der nu mulighed for at gøre det direkte på dit TV. Det kræver blot, at du har et nyere Samsung TV.

Philips Hue og Samsung er nemlig gået sammen, og nu er Philips Hue Sync TV app'en til Samsung TV. Det betyder, at det nu blive rmuligt at synkronisere indholdet på skærmen, uden behov for en ekstern HDMI boks som tidligere.

Vi har tidligere set nærmere på Philips Hue HDMI Sync Box, som gjorde det muligt at synkronisere dit Philips Hue lys med indholdet på skærmen. Det krævede blot, at indholdet var tilsluttet via HDMI igennem Sync boxen. 

Philips Hue Sync TV app - lifestyle.jpg

Det betød desværre, at synkroniseringen ikke var mulig, hvis man blot så almindeligt TV indhold eller indhold via Native TV apps, som Netflix eller Disney+. Den mulighed vil man fremover have med den nye Philips Hue Sync TV app på Samsungs TV.  

"Dette er en utrolig milepæl i vores fokus på levere surroundlys til hjemmeunderholdningen og i vores stadigt udviklende partnerskab med Samsung. Vi er stolte af at tilbyde fordybende oplevelser med vores nye Philips Hue Sync TV-app og ser frem til at levere surroundlys til stuer over hele verden,” siger Jasper Vervoort, Business Leader Philips Hue hos Signify.

Helt som igennem HDMI boks løsningen, er der mulighed for via den nye app at indstille forskellige dele af oplevelsen. Man kan indstille intensiteten af synkroniseringen, justere lysstyrken, vælge video- eller spiltilstand, aktivere autostart med mere. Det er muligt via Hue app'en på din smartphone at opsætte en underholdningszone, og selv vælge, hvilke lamper i dit hjem der skal være en del af lysoplevelsen der synkroniseres med dit TV. 



Vores partnere