LG G4 smartphone med 5,5 tommer IPS Quad HD skærm

Det er ingen hemmelighed, at vi her på Tweak.dk har set frem til at få LG's nye topmodel til test. Vi har jo som bekendt haft forgængeren G3 omkring vores testbænk, så det bliver spændende at se, om der er sket forbedringer, og hvor vi i øvrigt kan se, at vi har med en større, bedre og kraftigere LG topmodel at gøre.

Her på Tweak.dk elsker vi at lege med ny hardware, og glæden er da ikke mindre, når vi får tilbudt de enkelte producenters topmodeller til test. Vi var derfor ikke sene til at takke ja, da LG tilbød at lade os anmelde deres nye topmodel G4 - især fordi vi var så godt tilfredse med forgængeren G3.

 

 

 

Det hurtige overblik:

  • 5,5 tommer IPS Quad HD display
  • 16 megapixel F1.8 kameralinse med laserfokus for optimal billedkvalitet i dårlig belysning
  • Ægte læder på bagsiden
  • Stort batteri på 3000 mAh
  • Kommer med Android 5.1 Lollipop
  • Er dags dato set til 4.499 DKK eks. abonnement

  

Find priser på alt lige fra smartphones til suppeskåle på PriceRunner.dk.

 

 

Specifikationer:

 

Hovedfunktioner:

  • Modelnavn: H815
  • Dimensioner: 76.2 x 148.9 x 9.8mm
  • Tykkelse: 9,8 mm
  • Vægt: 155 g

Display:

  • Skærmstørrelse: 5,5 tommer
  • Opløsning: 2560 x 1440 pixels (Quad HD)
  • Type: IPS Quantum Display
  • Pixeltæthed: 538 PPI
  • Farver: 16,5 mio.

OS og netværk:

  • Android-version: 5.1 (Lollipop)
  • Micro SIM: Ja
  • 2G: Ja
  • 3G: hspa+ DC 42Mbps
  • 4G: Ja (800/900/1800/2100/2600)

Hardware:

  • Kamera: 16MP (F1.8) OIS 2.0 + & Laser AF
  • Frontkamera: Ja, 8 MP (F2.0)
  • Processor: 1,8 GHz Hexa core
  • Chipset: Qualcomm Snapdragon 808 MSM8992
  • Hukommelseslager: 32 GB
  • MicroSD slot: Op til 128 GB
  • MicroSD card in box: Nej
  • RAM-hukommelse: 3 GB
  • Batteri: 3000 mAh - udtageligt
  • Standbytid/taletid: 440 timer/19 timer (3G)

Tilslutning:

  • WiFi 802.11: a/b/g/n/ac
  • Wi-Fi Direct: Ja
  • DLNA: Ja
  • MHL: Slimport
  • USB: 2.0 HS
  • FM radio: Ja
  • MP3: Ja
  • GPS: A-GPS/Glonass
  • Bluetooth: 4.1
  • NFC: Ja

 

Hvad finder vi i kassen?

 

I vores testeksemplar finder vi ikke andet end selve telefonen samt en USB-lader med dertilhørende USB-kabel. LG oplyser dog, at man som slutbruger vil modtage et ekstra Shiny Gold metallic back cover og QuadBeat 3 head phones oven i det andet tilbehør.

 

Udadtil lader den nye G4 til at dele design med sin forgænger. Vi finder således stadig det let buede design med hovedtelefonstikket i bunden af telefonen. Hvad der på designsiden dog er helt nyt ved denne G4 er, at bagsiden udgøres af et tyndt lag læder på en plasticoverflade. Dette bagcover kan tages af, hvorefter man kan komme ind til batteriet og isætte SIM kort mv.

 

Der er dog desværre stadig tale om det meget tynde og derfor meget skrøbelige bagcover, så man skal ikke gøre det til en vane at tage coveret af og på hele tiden. Det kan det ikke holde til.

 

 

LG G4 er en stor telefon. Det ses især, når man sammenligner med undertegnedes Samsung Galaxy S4, der blegner i såvel højde som længde og bredde ved siden af G4.

 

Som I kan se på billede nr. 2 herunder, så er det ikke kun bagsiden, der er bøjet. Også fronten af skærmen er let bøjet, hvilket faktisk gør, at G4 føles mindre, end den egentlig er - især når man taler i telefon.

 

 

Brugerflade - Android 5.1 med LG's eget UI

 

LG G4 kommer som sagt med Android 5.1, og det er med LG's eget UI, eller brugerflade, lagt ovenpå. Det har en række smarte funktioner, men LG - og de andre producenter i øvrigt, skal passe på, at de ikke overbefolker notifikationspanelet, der i LG G4's tilfælde er endog meget godt fyldt op.

 

Ellers synes vi faktisk, at LG har gjort et udmærket stykke arbejde med softwaren. Er man bekendt med Android, vil man også føle sig til rette her. Vi elsker, at LG har gjort det muligt at afinstallere de præinstallerede apps!

 

En bruger på Facebook spurgte, hvor meget lagerplads man har til rådighed ud af de 32 GB, som telefonen kommer med, og her kan vi svare, at man som bruger får ca. 20,5 GB. Det skyldes bl.a., at Android 5.1 og andre systemfiler fylder næsten 10 GB.

 

 

Hvad angår samtalekvalitet, så kommer LG G4 ikke helt op på højde med tidligere smartphones, vi har testet. Lyden er en smule tør og elektrisk, og vi savner dybde i lyden, som det er set ved eksempelvis Samsung Galaxy S6 edge. Dog skal LG have ros for at have installeret en ganske habil højttaler i G4, der kan spille rent og fyldigt - selvfølgelig med det i mente, at det stadig er en smartphonehøjttaler.

 

Når det kommer til tastaturet, så er det ikke helt så nøjagtigt, som vi godt kunne have ønsket os det. Dermed ikke sagt, at det er unøjagtigt, men vi havde flere taste- og inputfejl, end vi havde håbet på at se i en topmodel. Det er som om, den ikke kan nå at få alle inputs med, når man skriver hurtigt.

 

Vores partnere