OnePlus stopper med at lancere nye produkter i Europa og Nordamerika. Eksisterende brugere vil dog forsat have adgang til kundesupport gennem de samme velkendte servicekanaler samt løbende softwareopdateringer og -vedligeholdelse, systemopdateringer og nødvendige sikkerhedsopdateringer. Det betyder, at alle berettigede OnePlus-enheder vil modtage systemopdateringer som tidligere lovet, mens ældre modeller, der ikke indgår i fremtidige opdateringsplaner, fortsat vil blive vedligeholdt med deres nuværende softwareversion. Alle gældende forpligtelser vedrørende garanti vil desuden også fortsat blive opfyldt.
Den produktfilosofi, teknologi og brugeroplevelse, som OnePlus har opbygget gennem årene, vil leve videre og fortsat udvikle sig gennem OPPO’s produkter. Gennem et tæt og langsigtet samarbejde, herunder inden for hardwareplatforme, softwaresystemer, kerneforskning og -udvikling samt forsyningskæder, kan OPPO sikre OnePlus-brugere en flydende og velkendt produktoplevelse. Samtidig er OnePlus-brugere en høj prioritet for OPPO, og selskabet vil arbejde målrettet på at sikre en tryg og gnidningsfri overgang.
OPPO’s europæiske forretning er stabil og oplever stærk vækst, særligt i premiumsegmentet. Samtidig fastholder OPPO sit stærke engagement i Norden og fortsætter med at investere i regionen gennem nye innovative produkter, lokale teams, partnerskaber og tjenester.
Særlige tilbud til OnePlus-brugere I forbindelse med overgangen tilbyder OPPO særlige tilbud til eksisterende OnePlusbrugere på udvalgte markeder, herunder i Norden. Fra næste uge lancerer OPPO på de officielle OnePlus- og OPPO-hjemmesider i Danmark en kampagne for OnePlus-brugere, der ønsker at skifte.
Kampagnen indeholder følgende tilbud: