LG G3 er LGs seneste version af deres topmodel, og Tweak.dk er naturligvis klar med en test af LGs flagskibsmodel, som blandt andet kan bryste sig af et QuadHD display, lækkert design, 4G og meget, meget mere. Hvis du er lige så spændt, som vi er, så tag og læs med, når vi i dag skal kaste et kritisk blik på LG G3.
Vi tager i dag et kig på LGs seneste revision af deres topmodel. Vi har nemlig modtaget LG G3 til test, og vi skal have den testet fra ende til anden, så vi kan se, om det, at det er en topmodel, også kan mærkes hos den almindelige bruger. Der er ingen tvivl om, at vi glæder os til at komme i gang, så lad os ikke spilde tiden.
Tryk på banneret herunder for at gå til en prisoversigt på EDBpriser.dk.
Der bliver altså ikke sparet på markedsføringsfraserne fra LGs side, men lad os få de tørre tal på bordet, så vi kan se, hvad LG G3 på papiret har at byde på.
5,5” QuadHD display
Displayet har fået en opgradering fra G2, hvori der ”kun” sad et FullHD display. I G3 finder vi nemlig et QuadHD display, som ej er at forveksle med 4K. QuadHD displayet har en opløsning på 2560x1440 pixels, hvilket bringer PPI’en op på omkring 535. Til sammenligning er PPI’en på iPhone 5S omkring 325. Altså burde displayet på LG G3 være et af de skarpeste, vi til dato har set.
13 megapixel kamera med OIS+
Kameraet er, på papiret, også i en klasse for sig selv. Her finder vi nemlig et 13 megapixels kamera bagpå, der oven i købet er udstyret med optisk billedstabilisering og laserfokus, der måler afstanden til objektet i fokus, hvilket nærmest minimerer den tid, kameraet skal bruge på at indstille fokus.
Smart Notice
Smart Notice er en feature, LG har opfundet, der bedst kan betegnes som din personlige assistent. Den kan bl.a. sættes til at spørge dig om, om du vil afinstallere applikationer, du ikke har brugt i længere tid. Den kan sættes til at advare dig om lavt batteriniveau og informere dig om batterisparemuligheder og meget, meget mere.
Knock Code
Knock Code giver dig større sikkerhed for, at det kun er dig, ejeren af telefonen, der kan låse den op. Du kan indstille en knock code bestående af fire tryk på skærmen i et bestemt mønster. Det minder måske om mønsteroplåsningen fra andre Android-telefoner, men det smarte ved Knock Code er, at du kan indtaste mønsteret hvor som helst på skærmen.
Specifikationer:
Vi har her nedenfor hentet specifikationer fra LGs hjemmeside, og du kan trykke på billedet for at se dem i fuld størrelse.
Kassen, som LG G3 kommer i, er dels sølvfarvet og brun. Låget er sølvfarvet, hvor selve kassen er brun. På fronten har vi modelnavn samt information om, at LG er kåret til ”Most Innovative Device Manufacturer of the Year” ved Global Mobile Awards 2014.
På bagsiden af kassen er der oplistet nogle features samt diverse tekniske informationer.
Løftes låget af, mødes vi allerførst af LG G3 med et beskyttelsescover på skærmen, hvorpå der er trykt diverse features.
I kassen finder vi: