SilverStone CPU02 - USB-kabel

Er du træt af det medfølgende USB-kabel til din tablet eller smartphone? Går skidtet hele tiden i stykker, eller er farven ikke lige dig? Så kunne dagens test måske vække din interesse, da vi skal stifte bekendtskab med noget så besynderligt som et USB-kabel fra producenten SilverStone. Tune in på testen og læs med, når vi tager et nærmere kig på kablet ved navn CPU02.

Lige som så mange andre store producenter har gjort de sidste par år, er Silverstone også hoppet med på mobilvognen. Ikke at de laver smartphones, men derimod tilbehør dertil.

Vi skal i denne test tage et kig på noget så normalt som et USB-kabel. Med det lidt besynderlige navn ”CPU02”, har SilverStone lavet et USB-kabel, som er udstyret med Micro-USB, som langt de fleste Android-telefoner benytter i dagens Danmark. Kablet har dog et skjult trick i ærmet – læs med hvad dette er, når vi tager et nærmere kig på CPU02 herunder.

 

tweak_dk_SilverStone_CPU02_1

 

tweak_dk_SilverStone_CPU02_16

 

I tvivl om hvor du finder det billigste, som du lige står og mangler? Tag en tur forbi PriceRunner.dk og sammenlign priser fra de forskellige forhandlere, så du aldrig kommer til at betale for meget!

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features

  • Farvemuligheder: Gold / Silver / Charcoal
  • USB-version: USB 2.0
  • Stik: Micro-B combo USB-A x 1 samt Micro-B x1 (kan vendes)
  • Kabelmateriale: Nylon
  • Længde: 1 meter
  • Vægt: 17.7 gram
  • Fra USB-A til Micro-USB: 2.0 ampere
  • Fra Micro-USB til Micro-USB: 0.4 ampere

 

Indpakning og kablet
Lad os tage et kig på selve kablet, men inden da skal vi naturligvis have det ud af kassen. Som vi kan se nedenfor, har vi modtaget sølvudgaven af CPU02. På kassen finder vi en masse tekst og features listet op både på for- og bagside.

 

 

Kablet er, som nævnt, en meter langt og belagt med nylon for at sikre, at det er stærkt. I forhold til mange normale USB-kabler til for eksempel smartphones, er CPU02 kablet faktisk ret tyndt. På trods af dette føles kvaliteten virkelig super, og kablet virker stærkt.

 

 

I den ene ende af kablet finder vi et micro-USB-stik, som ikke rigtig ligner et helt normalt et af slagsen – det er det heller ikke. Dette micro-USB stik kan nemlig vendes begge veje inde i dine enheder. Slut med at skulle kigge i bunden af din enhed for at få stikket til at passe. Sand plug-n-play så at sige.

 

Stikket i den anden ende af kablet er heller ikke ligefrem standard, da det faktisk tilbyder to stik i ét. Nummer to billede herunder viser stikket som et normalt USB-A-stik, som vi kender det. Men med et lille vip bliver dette stik omdannet til endnu et micro-USB stik. Dette gør det muligt for eksempel at oplade en telefon med en anden, såfremt det understøttes af enhederne.

 

 

Brugen og kvalitet
Hvordan tester man så et USB-kabel? Ja, jeg stillede også mig selv dette spørgsmål og kom frem til, at det jo ikke rigtigt er muligt, udover at sammenligne opladetiden direkte i forhold til et standard kabel. Så dette gjorde jeg med min lille 7” Lenovo tablet, og surprise! – oplade tiden var identisk. Vi kan dermed konkludere, at du i hvert fald ikke mister noget ved at skifte standardkablet ud til noget, der både ser bedre ud og føles lige så.

 

 

Anden del af vores såkaldte ”test” gik ganske enkelt ud på, at jeg kiggede nærmere på byggekvaliteten på kablet. Takket være stik i metal og nylonbelægningen på selve kablet, gjorde det CPU02 utrolig stærkt. Jeg prøvede at tage fat i hver ende (ganske vidst ikke på stikkene) og trække til, for at se om kablet kunne strækkes og tage skade. Selv efter at have lagt seriøse kræfter til, forbandt jeg igen kablet mellem computer og tablet, og alt fungerede stadig som det skulle. Så thumps-up for byggekvaliteten SilverStone; den er spot on, i hvert fald hvad angår selve kablet, men hvad med stikkene?

 

 

Micro-USB-stikket, som kan vendes, virker rigtig solidt og godt konstrueret, mens at omformer stikket er en del mere skrøbeligt. Dette skyldes de mange små dele der indgår i stikket, som gør det muligt at lave det om. Det virker ikke som et dårligt stik som sådan, men jeg frygter lidt for holdbarheden på lang sigt.

Sidst, men ikke mindst, ville jeg prøve at lade min tablet op via min Samsung Galaxy Note 3, for at teste denne feature som kablet tilbyder. Men det lykkedes aldrig, da en eller begge enheder ikke understøttede dette, desværre. SilverStone skriver på deres hjemmeside, at hvis man lader fra enhed til enhed, er det maksimale ampere på blot 0.4, hvilket betyder at en opladning vil tage laaaang tid. Med andre ord er du meget bedre stillet med en stikkontakt, så du kan få glæde af alle 2.0 ampere.

 

tweak_dk_SilverStone_CPU02_15

 

Pris
Det er ikke lykkedes os at finde nogle danske forhandlere af CPU02 kablet fra SilverStone. Dog er der flere udenlandske hjemmesider, hvor kablet findes. Her lyder prisen på godt 15,- USD uden fragt, hvilket direkte omregnet er omkring 100,- DKK. Skulle du mangle et andet SilverStone, klik da på PriceRunner.dk banneret herunder og kom direkte til siden.

 

Pricerunner

 

Alle informationer omkring CPU02 kablet kan findes hos SilverStone selv også – klik blot på banneret herunder for at blive sendt direkte til siden.

 

tweak_dk_SilverStone_CPU02_1

 

Konklusion
Da der ikke er noget decideret at teste ved et USB-kabel, ud over byggekvaliteten, er det også lidt svært at drage dagens konklusion. SilverStone har med CPU02 kablet skabt et lækkert udseende kabel, som samtidig er stærkt takket være nylonet, som det er betrukket med. Med mulighed for tre forskellige farver, og lige så mange udgaver, er der noget for et hvert behov, hvad enten du er dreng/pige eller er iPhone-/Android-bruger.

 

Med support for op til 2.0 ampere, er du sikret hurtig ladning af dine enheder, og på vores udgave CPU02, som er udstyret med micro-USB-stik, er det fedt at se, at dette kan vendes begge veje! Slut med at skulle bøvle med at få stikket korrekt i. Muligheden for at lave USB-A-stikket om til micro-USB gør CPU02 kablet unikt, da du så kan lade direkte fra en telefon til en anden (såfremt dette understøttes af enhederne). Selvom byggekvaliteten på dette stik føles god, er jeg i tvivl om, hvorvidt det vil holde i det lange løb.

 

Godt

  • Solid kvalitet i kablet
  • USB-A-/micro-USB-kombostikket
  • Fås i tre forskellige farver
  • Op til 2.0 ampere ladestyrke
  • Micro-USB-stikket kan vendes begge veje
  • Godt alternativ til standardkabler
  • Flere udgaver tilbydes (iPhone etc)

Knap så godt

  • Vil kombostikket gå i stykker med tiden?
  • Billigere alternativer findes

 

Conclusion
Since there is no actual testing to do with a USB cable, in addition to a look at the construction quality, it is also a bit hard to make today's conclusion. Silverstone has created a nice looking cable with the CPU02, which is also strong thanks to the nylon it is covered with. With the option of three different colors and just as many variants, there is something for every need, whether you are a boy/girl or is an iPhone/Android user.

 

With support for up to 2.0 amps, you are assured fast charging for your devices, and on our version CPU02 that is equipped with a micro-USB connector, it is great to see that this can be turned both ways! No more hassle of getting plugged properly. The possibility of making the USB-A connector to micro-USB makes the CPU02 cable unique, as you can charge one phone with another (if supported by the phones). Although the build quality of this connector feels good, I am unsure about how long it will last with continuous use.

 

Pros

  • The cable has a solid build quality
  • USB-A/micro-USB combo connector
  • Three different colors available
  • Up to 2.0 amps charging power
  • The micro-USB connector is reversible
  • Good alternative to standard cables
  • More options available (iPhone etc)

Cons

  • Will the combo connector fail eventually?
  • Cheaper alternatives are available

Score: 9 + Safe Buy award

 

tweak_dk_SilverStone_CPU02_16

 

Vores partnere