Her på Tweak.dk har vi testet en del smartphones fra Sony. Vi har testet alt lige fra Xperia Z til Xperia Z3 Compact, og nu er turen altså kommet til storebroderen til sidstnævnte, nemlig Xperia Z3, som vi har modtaget til test. Normalt plejer det at have en smartphone fra Sony til test at være en god oplevelse, så vi glæder os naturligvis til at se, om det også er tilfældet i dag.
Vi har gennem tiden haft en hel del forskellige smartphones forbi vores testbænk, og en del af dem har været smartphones fra Sony og deres Xperia Z-serie. Vi har tidligere testet bl.a. Z3 Compact, og da vi fik tilbuddet om at få storebroderen til test, tøvede vi ikke længe med at sige ja tak. At have en smartphone fra Sony til test plejer at være en god oplevelse, så skal vi ikke komme i gang, så vi kan se, om det også gør sig gældende i dag?
Få overblikket:
Find dagsaktuelle priser på PriceRunner.dk via banneret herunder.
Specifikationer:
Operativsystem:
Android 4.4.4 (KitKat)
Processor:
2,5 GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 801
GPU:
Adreno 330
Størrelse og vægt:
146 x 72 x 7,3 mm
152 gram
Skærm:
TFT m. 16,7 mio. farver
5,2" display
Opløsning på 1920 x 1080 pixels (FullHD)
Hukommelse:
3 GB
Lagerplads:
Fås med op til 16 GB intern plads
Kan udvides med hukommelseskort - op til 128 GB
Kameraer:
Frontkamera:
Videooptagelse i 1080p og 2,2 megapixels til billeder
Bagkamera:
Videooptagelse i 4K og 20,7 megapixels til billeder
8x digital zoom
Op til ISO 12800 til fotografering i dårlig belysning
Sensorer:
Accelerometer, lyssensor, barometer, rotation af skærm i spil, geomagnetisk sensor, gyroskop, magnetometer, skridttæller, bevægelsessensor og nærhedssensor.
Batteri:
3100 mAh kapacitet
Standbytid op til 920 timer (UMTS) og taletid op til 16 timer (UMTS)
Galleri:
Vi kan nu begynde vores galleri, og vi starter med et billede af det, vi finder i kassen. Heri finder vi selve telefonen, manual samt microUSB kabel og 230V adapter.
Og sådan ser Z3 altså ud. Vi kan se, at den designmæssigt følger stilen fra de andre telefoner i Z-serien. Front og bagside er udført i glas, og i toppen finder vi 3,5 mm hovedtelefonstik samt mikrofon til støjreduktion.
I toppen på fronten er der et Sonylogo, frontkameraet, en status-LED, højttaler samt nærhedssensor, og i bunden finder vi dels mikrofonen til tale samt endnu en højttaler.
I højre side er der øverst et cover, der dækker for microSD og SIM-kort holderne. Vær i øvrigt opmærksom på, at du ved brug af Z3 skal bruge et nanoSIM-kort.
Længere nede finder vi tænd-/slukknappen, og under denne har vi volumenknapperne. Allernederst finder vi en dedikeret kameraknap, og vender vi blikket mod venstre side, finder vi øverst et cover, der dækker for microUSB-porten. Herunder er der et stik til en opladningsdock, som kan tilkøbes som ekstraudstyr, og nederst finder vi et hul, hvori man kan sætte en strop fast.
Under coveret, der dækker for microSD og nanoSIM-kortene, finder vi en lille, smart detalje. Herinde gemmer der sig nemlig en lille, gul knap, som man kan trykke på for at tvinge Z3 til at slukke, hvis den skulle være gået i stå. Smart!
Lad os vende Z3 om på maven, så at sige, og tage et kig på bagsiden. Her har vi øverst kameraet på 20,7 megapixels med tilhørende fotolys. Derudover finder vi også på bagsiden området, hvor man kan tilslutte Z3 andre enheder via NFC.