OnePlus 15 lanceres den 13. november
Den nye flagskibsmodel fra OnePlus leverer solid ydeevne, drevet af OxygenOS 16 og Snapdragon® 8 Elite Gen 5, og professionel billedkvalitet takket være den nye DetailMax Engine. OnePlus 15 lanceres i tre unikke farvevarianter, herunder Infinite Black, Sand Storm og Ultra Violet.
Af Kenneth Johansen
29 oct. 2025 kl. 14:15
Den 13. november 2025 lancerer OnePlus sin nye flagskibssmartphone, OnePlus 15. Kernen i den nye smartphones ydeevne er Snapdragon® 8 Elite Gen 5-platformen, hvilket gør den til en af de første smartphones i verden med den processor. Samtidig sikrer den avancerede LPDDR5X Ultra+ RAM med 10.667 Mbps i 16 GB-varianten en endnu mere glidende oplevelse end tidligere.
OxygenOS 16 introducerer AI-drevne funktioner for en mere flydende interaktion, intelligente sprogværktøjer, dybere integration med Googles personlige AI-assistent Gemini og forbedret billedbehandling. Google Gemini kan nu forbindes med Mind Space for at hente og benytte gemt information, mens Plus Mind fungerer som en personlig, kontekstbevidst “anden hjerne”.
DetailMax Engine: En gentænkning af mobilfotografering
DetailMax Engine er et avanceret system, der kombinerer flere banebrydende teknologier for at tage klarere og mere virkelighedstro billeder.
Ultra-Clear 26MP-tilstanden kombinerer data fra 12MP multiframe-optagelser med et enkelt 50MP højopløsningsbillede og skaber et endeligt 26MP-billede med forbedret klarhed, især i komplekse teksturer som pels, blade og stof, i en delevenlig filstørrelse.
Clear Burst tager 10 billeder i sekundet for at opfange hurtigt bevægende motiver. Det er en markant forbedring fra de 6 billeder i sekundet, som OnePlus 13 formåede. Funktionen har en anti-blur-teknologi med dobbelt eksponering, der opfanger korte og lange eksponeringer for at fryse bevægelse og bevare rige detaljer.
I omgivelser med svagt lys sørger Clear Night Engine Dual Analog Gain-teknologi for at eliminere timinghuller mellem eksponeringer. Det resulterer i lysere, renere og mere naturlige aften- og natbilleder med reduceret støj.
En fusion af æstetik og holdbarhed
OnePlus 15 lanceres i tre unikke farvevarianter, herunder Infinite Black, Sand Storm og Ultra Violet.

Infinite Black har en bagside i premium matteret glas, der giver en dyb, subtil finish, der modstår fingeraftryk og bevarer et elegant udseende. Sand Storm kombinerer en let bagside i glasfiberkomposit med en micro-arc oxideret (MAO) metalramme. Den avancerede belægning i keramik-kvalitet er 1,3 gange hårdere end titaniumrammer og sikrer forbedret holdbarhed uden at på gå kompromis med design. Ultra Violet har en dynamisk optisk belægning i to lag, der reagerer på lys med et betagende skift fra violet til safir, hvilket skaber et levende og moderne udtryk.