Samsung har hævet barren for Android-opdateringer

Samsung intro
Samsung havde en overraskende meddelelse for android-folket ved lanceringen af Galaxy Note 20-serien, da producenten bekræftede en længere forpligtelse til opdateringer til sine nylige smartphones, foldbare enheder og tablets.

Mere specifikt siger virksomheden, at de nu tilbyder tre år / generationer af Android-versionopgraderinger i stedet for to. Dette gælder Galaxy S10 serien og videre (inklusive S10 Lite), Galaxy Note 10- amilien og fremad (inklusiv Galaxy Note 10 Lite), Galaxy A51 og nyere, Galaxy Tab S6 serien og frem, og alle firmaets foldbare enheder.

Med andre ord betyder det, at hvis du køber en enhed fra Galaxy S20-serie, kan du forvente at få Android 13, når den lanceres.

Betydningen af dette er skelsættende. Android-OEM'er har længe holdt sig til en to-års periode med Android-version-opdateringer med få undtagelser.

Bortset fra Google - Androids ejer og gatekeeper - har der været meget få virksomheder, der tilbudt sig ud over en to-årige opdateringscyklus. OnePlus er også at finde blandt et fåtal, som vi så et klart eksempel på med opdateringer til OnePlus 5 og OnePlus 5T. Disse telefoner modtog tre versioner af opgraderinger, hvor Android 10 ankom tidligere i år.

Motorola er en blandt mange smartphone-producenter, der opretholder 2 år. Virksomhedens seneste Edge Plus-smartphone, blev kun garanteret en enkelt Android-version-opdatering. Firmaet skiftede dog senere mening, efter at medie- og forbrugerpressen begyndte at brokke sig højlydt, og i sidste ende resulterede det i garanti for to opdateringer.

Apple topper dog listen af i positiv forstand, når Apples iPhone-serie modtager opdateringer i op til fem år, hvilket betyder, at en iPhone 11 eller ny iPhone SE stadig vil kunne modtage opdateringer i 2024/2025. 

Systemopdateringer kommer ikke bare ud af den blå luft, da det ofte kræver tid, penge og arbejdskraft at udvikle, teste og distribuere. Så det er forståeligt, at mindre virksomheder måske ikke har den slags penge eller ressourcer.

Tekniske udfordringer er ligeledes forbundet med at udvikle Android-opdateringer, og har derfor også indflydelse på, at vi ikke konsekvent ser en bredere forpligtelse til opdateringer fra producenterne. 

Dog er det tekniske aspekt blevet bedre med årene takket være Google-initiativer som Project Mainline og Project Treble, der hjælper med at forenkle processen. 

På trods af alle disse udfordringer for Android-producenter, har Samsung vist, at det faktisk er muligt, at tilbyde mere end to år med de store version-opdateringer. 


Vores partnere