Xiaomi Mi 11 lanceret globalt

Xiaomi Mi 11
Xiaomi Mi 11 vil finde vej til resten af verden efter at have været på det kinesiske marked i cirka seks uger. Målet med Xiaomi Mi 11 er at være en direkte udfordre til Galaxy S21 med en fremragende design og dertilhørende high-end komponenter fra øverste hylde.

Den kinesiske lanceringspris lød på $ 610, men MSRP forventes at ramme omkring 799 USD, når den slippes løs på markederne uden for det kinesiske marked

Når vi set bort fra ændringen på skærmen, er den væsentligste forskel med Mi 10 (Snapdragon 865), at Mi 11 har Qualcomm Snapdragon 888 processorplatform.

Xiaomi Mi 11 er en visuel perle. Vi får en 6,81 tommer skærm med en opløsning på 3200 × 1440 og en 120Hz opdateringshastighed i stedet for sidste års 90Hz. Desværre ved vi endnu ikke, om der er en variabel opdateringsfrekvens (VRR) med på menuen. På den ene side synes det sandsynligt, fordi disse 120Hz-paneler ofte kommer med VRR. Vi forbliver dog konservative, fordi dette kan være en billigere model uden en VRR-controller som en del af specifikationslisten.

xiaomi-mi-11-kamera.jpg

4600 mAh batteriet er lidt mindre end sidste års model, men opladningshastigheden skulle få et betydeligt løft fra 30W til 55W. På mange måder tror jeg, at hurtigere opladning er et levedygtigt alternativ til et større batteri for mange brugere. Dels fordi en stor del af arbejdsstyrken er hjemsendt grundet Covid-19, men også fordi vi ofte har muligheden for at ”sjat-lade” i hverdagen.

Xiaomi Mi 11 har stadig et primært kamera på 108 MP, men den nye f / 1.85 blænde er en betydelig nedgradering fra sidste års f / 1.69, som løftede Mi 10s series primære kamera til at være et af markeders bedst rangerede kamera i 2020.

xiaomi-mi-11-horiz.jpg

Måske var denne ændring nødvendig for at rumme det nye 5MP 50 mm tele-kamera til portræt og Bokeh-shots. 13MP Ultrawide-kameraet er "bredere" end på Mi 10'erne med 123 grader i stedet for 117 grader.

Kameramodulet på bagsiden har et nyt arrangement, og punch-hole selfie-kameraet, er så diskret som teknologien tillader uden at forringe billedbehandlingen.


Source & Image credit:

Xiaomi

 

Vores partnere