Netflix lukker op for ny sæson af Arrested Develeopment

Arrested Development er en af de gode gamle klassikere. Nu er tv-serien tilbage med endnu en sæson, hvilket er den femte af slagsen.

Arrested Development er en af de gode gamle klassikere. Nu er tv-serien tilbage med endnu en sæson, hvilket er den femte af slagsen.

 

Arrested Development er en tv-serie, der tilbage i starten af årtusindet fik sit endelige gennembrud, da det blev til tre sæsoner på Fox.

 

Fox valgte efter den tredje sæson af aflyse tv-serien, hvorfor mange fans regnede med, at de havde set det sidste til den. I 2013 meddelte Netflix dog, at det havde købt rettighederne til at producere og vise en fjerde sæson, hvilket også kom til at ske.

 

Det har siden da taget noget tid for Netflix at strikke en femte sæson sammen, men nu er det endelig lykkes. Den nye sæson er nemlig netop blevet gjort tilgængelig på Netflix.

 

Den nye sæson indeholder i alt 16 episoder. Sæsonen er dog blevet inddelt i to, hvorfor det kun er de første otte episoder, der lige nu er tilgængelige på Netflix. De resterende otte episode vil ankomme senere på året.

 

Den nye sæson er blevet rost for - i modsætning til den fjerde sæson - at stemme fint overens med de første tre sæsoner.

 

Det er det originale hold af skuespillere, som også har fået hovedrollerne i den nye sæson. Navnene tæller blandt andet Jeffrey Tambor, Jason Bateman, Will Arnett, Michael Cera og David Cross.

Vores partnere