Vi er klar til at relase endnu en test af en taske, og igen fra Peli. Denne gang tager vi pulsen på deres Peli ProGear Urban Backpack U105, som i bund og grund minder meget om den tidligere Pelic ProGear Urban Elite Backpack U100 som vi testede for få dagen siden. Dog er denne model i et slankere look, men vi kan allerede afsløre, at kvaliteten er grotesk lækker! Denne model egner sig langt mere til studie m.v. og med Peli ProGear Urban Backpack U105, vil du helt sikkert blive lagt mærke til, når du færdes i gadebilledet.
I dag tager jeg et kig på endnu en rygsæk. Producenten hedder Peli, og det er denne gang deres lidt mindre Urban rygsæk, de har sendt. Nærmere bestemt U105, der lillebror til U100. Tasken har ikke samme størrelse som U100, men du skal ikke lade dig narre. Der er tale om en taske af samme kvalitet og med næsten samme muligheder. Du får ikke en vandtæt holder til din bærbare, men du får tilgengæld en anden form for holder, hvor din bærbare også er i sikkerhed. Udover den fine opbevaring, får du masser af plads, samt en holder til en 0,5l flaske. Kort sagt, så er der tale om en mindre og anderledes udgave af U100.
Få overblikket:
• Indbygget holder til 15” bærbar
Score: |
Peli, er ikke nogen ny spiller på markedet, de har nemlig været aktive længe. Du kender dem nok ikke, men det er fordi, de holder sig til det professionelle marked, hvor de leverer kvalitetsudstyr af udsøgt kvalitet. De laver opbevaringstasker, transportable lyssystemer, covers samt taske generelt. Deres tasker er meget robuste, og er bygget til hverdagen. Dette ses fint i form af U105, der trods sin størrelse, bestemt ikke er en taske for tøsedrenge. Den er udført i superb kvalitet, og har stadig muligheden for at beskytte og opbevare din bærbare. Den minder en smule om storebror, U100, dog er størrelsen reduceret en del. Men funktionaliteten er bevaret. Du får stadig to ekstra rum, samt rummet til den bærbare, hvor du bl.a. kan opbevare laderen lige over den bærbare, i en smart lille lomme.
Design & Kvalitet
Hvordan er U105 så skruet sammen? For det første, så er der tale om en meget robust taske, der på mange måder minder om U100. Stoffet er det samme, og det er noget rigtig slidstærk stof. En anden rigtig rar ting ved U105 er vægten. Det er en meget let taske, der egner sig til eks. studiebrug. Den er let at have med rundt, og fylder ikke det store.
Her ses rummet hvor du kan opbevare din bærbare. Der er sørget for god afstivning til ryggen, og din bærbare kan endda spændes fast. Holderen fungerer ved at være afstivet hele vejen rundt, og øverst er der en lille lomme, du bl.a. kan pille af, hvor din lader kan være i. Rigtig smart og praktisk!
Her ses tasken andet rum. Det er stort og rummeligt et, hvor du kan have alt lige fra tøj til bøger. Og takket være taskens højde, kan der være ret så mange sager dernede. Og da bærbaren er omgivet af afstivning, vil dine ting ikke rutsje rundt. Denne lomme er naturligvis udstyret med en vandtæt lynlås, så tasken kan haves med rundt i regnvejr.
Det sidste rum er placeret foran, og her der tænkt på det hele. Der er en holder til skriveredskaber, en holder til din smartphone samt god plads. Dette rum er udstyret med noget rigtig smart, nemlig et impact-shield. Der sørger for at beskytte rummets indhold, mod stød. Det skal lige bemærkes, at rummet ikke har en holder til din tablet. Men der kan stadig let være en 10” tablet dernede, endda i et sleeve.
Noget af det vigtigste på en taske er ryggen. For her er det altid en god ting med masser af afstivning og ventilation. Og det har Peli sørget godt for! De to, store og solide, rygpuder, sørger for god komfort, og det røde imellem, sørger for ventilation. Og så ser det altså også lidt frækt ud med rød og sort!
Når det kommer til stropper, så har tasken ikke helt de samme muligheder som storebror U100. Du får bl.a. ingen stropper i bunden eller øverst oppe. Dog er de to stropper, tasken er udstyret med, meget nemme at justere på. Og det fungerer på samme måde, som på U100. Let og simpelt.
Der er selvfølgelig også blevet plads til et godt håndtag, der som regel er vigtigt, når det kommer til tasker. Og håndtaget er af samme kvaltiet og type, som på U100. Det er ekstremt robust, og vil næppe være det første, som går i stykker.
I taskens højre side, er der blevet plads til en vandholder, hvor du kan have din drikkedunk eller vandfalske med i. Det er også muligt at opbevare andre ting deri, som skal være let tilgængelige. Får du ikke brug for holderen mere, kan den lynes ind, via den vandtætte lynlås. Smart.
Langs taskens venstre side, er der en smart elastikholder til eks. en lommelygte. Det er også muligt at opbevare andre småting.