Windows 7 KB4539601 løser problemet med wallpaper

439px-Microsoft_logo.svg (1) (1) (1) (1)
Det er ikke længe siden vi omtalte, at sidste officielle Windows 7 opdatering skabte problemer for mange brugere. Problemet består af, at skrivebordsbaggrunden bogstaveligt talt går i sort. Nu har Microsoft officielt frigivet en patch, Windows 7 KB4539601, som skulle løse problemet.


Spoler vi tiden lidt tilbage. Windows 7 påbegyndte sin End of Life-fase den 14. januar 2020, og Microsoft udsendte den sidste Windows 7 opdatering samme dag. Efterfølgende dukkede en ny irriterende fejl op. Fejlen, der blev introduceret med den endelige opdatering, erstattede visse Windows 7 baggrunde med en sort baggrund.

Efter endnu en shit-storm på flere udenlandske forums, anerkendte Microsoft problemet, og virksomheden lovede at levere en hotfix i februar. 

Læs også: Windows 10X: Microsofts nye operativsystem

Læs også: Windows søgefunktion fejler: Sådan løser du fejlen

I dag har Microsoft sendt en Windows 7 KB4539601 opdatering ud for at rette fejlen, der erstatter den eksisterende skrivebordsbaggrund med en sort skærm. Dette er en valgfri opdatering, og den kan downloades ved manuelt at kontrollere, om der er opdateringer tilgængelig.

Ifølge Microsoft inkluderer KB4539601 kun baggrundsrelateret rettelser, og Microsoft anbefaler du installerer programrettelsen, hvis du oplever problemer med sort baggrund på Windows 7 SP1 og Server 2008 R2 SP1.

Microsoft har også frigivet KB4539602, et standalone fix til at løse Windows 7's wallpaper fejl.

Læs også: Tre ting du kan bruge din gamle computer til

KB4539601 Downloadlinks til Windows 7

Windows 7 KB4539601 links til direkte download: 32-bit (x86) og 64-bit.


Windows 7 KB4539601 Changelog

I henhold til Windows Update-kataloget er størrelsen på hotfixet mindre end 40MB, og den inkluderer kun forbedringer beregnet på rettelse af wallpaper problemet.

“Addresses an issue that might cause your wallpaper that is set to Stretch to display as black,”

- Microsoft

Før hotfixen hentes ned og installeres, anbefaler Microsoft brugere at sikre sig, at SHA-2-opdatering (KB4474419) og service stack opdatering (SSU) (KB4490628) eller nyere er installeret på dit system.

Hvis du ikke ønsker at installere nyeste patch, har Microsoft også delt en løsning til fejlen:

“use wallpapers in ‘fill’, ‘fit’ and other configurations”

- Microsoft

Microsoft forklarede tidligere, at det ville løse problemet for virksomheder, der betaler for udvidet Windows 7 support.  Efter de første negative tilbagemeldinger via sociale medier bekræftede Microsoft kort efter, at hotfixet også ville frigives til alle andre Windows 7 brugere.


Vores partnere