De bedste ultrawide skærme i 2020

De_bedste_ultrawide_skærme_i_2020
Der findes efterhånden en del ultrawide skærme på markedet i varierende prisklasser. Her ser vi på nogle af de bedste ultrawide skærme til flere forskellige behov.


En ultrawide skærm er en fantastisk måde til at øge dit skærmareal på, sådan du nemt kan bruge flere programmer og spil, uden at skulle irriteres af kanterne i setup med 2 skærme ved siden af hinanden. Her ser vi på nogle af de bedste ultrawide skærme derude til kontorbrug, gaming og videoredigering, og måske særligt i denne tid, som centrum i dit hjemmekontor.

Philips Brilliance 499P9H – Ultrawide mastodonten

Philips_Brilliance_499P9H.jpg

Philips har her skabt en massiv pc-skærm til kreativt og professionelt pc-arbejde. Denne skærm på hele 49 tommer er en perfekt erstatning for to 1440p-skærme, hvilket er med til at skabe et mere ryddeligt skrivebordsmiljø. Når du har brug for ekstra meget skærmareal, men ikke ønsker at bruge flere skærme, er 499P9H et næsten oplagt valg.

Skærmen kan findes til cirka 7700 kroner dags dato.
 

BenQ EX3501R – Videoredigering og content på højt plan

BenQ_EX3501R_ultrawide.jpg

BenQs EX3501R er en fantastisk skærm til dem der er er på udkig efter en avanceret skærm med imponerende specifikationer. Her får du en stor skærm på 35” med en 3440x1440 opløsning, 100Hz opdateringsfrekvens og et buet design. FreeSync-understøttelse, HDR-understøttelse og en fremragende farvegengivelse gør dette display perfekt til at arbejde med videoredigering eller content creation.

Skærmen kan findes til cirka 5000 kroner dags dato.
 

ASUS ROG SWIFT PG349Q – Gaming på next level

ASUS_ROG_SWIFT_PG349Q.jpg

ROG SWIFT PG349Q er muligvis en skærm mange gamere drømmer om at eje. Prisskiltet er desværre bare i den høje ende. Skærmen er (som designet nok afslører) designet med tanke på gaming ved hjælp af G-Sync-teknologi der eliminerer screen-tearing og stuttering i spil. 120Hz opdateringsfrekvens, 5ms responstid, et aggressivt design og en opløsning på 3440x1440 gør det til et solidt valg for gamere. Displayet er også velegnet til arbejde takket være IPS-panelet, der giver en fremragende farvegengivelse. Der er desuden også RGB-belysning, og skærmen har HDMI og DisplayPort-support.

Skærmen kan findes til cirka 8800 kroner dags dato. 


Dell UltraSharp U3415W – Flot og minimalistisk design

Dell_UltraSharp_U3415W.jpg

Dells 34” skærm i 21:9 buet format har en 3440x1440 opløsning, der giver et godt udgangspunkt. Designet er flot og simpelt, og passer fint ind på kontoret eller derhjemme, uden at skærmen skriger af gaming.  Der er rigeligt med porte til at tilslutte alle dine enheder, inklusive HDMI, DisplayPort og Mini DisplayPort samt en USB 3.0-hub. Du kan desuden have mere end et input på skærmen på én gang, og der er også VESA-monteringssupport, hvilket tillader ophæng.

Skærmen kan findes til cirka 5200 kroner dags dato. 


LG 29WL500-B – Ultrawide på budget

LG_29WL500-B.jpg

LG 29WL500-B er den billigste skærm i denne guide, og fungerer godt til førstegangskøberen, der gerne vil prøve ultrawide formatet af. Skærmen er på 29” og har et IPS-panel, med en opløsning på 2560x1080 og en responstid på 5ms. Derudover har displayet en opdateringsfrekvens på 75Hz med FreeSync og HDR-support.

Skærmen kan findes til cirka 1700 kroner dags dato.       

               

Er ultrawide skærme dét værd?

Ultrawide skærme er et alternativ til en opsætning med flere skærme. Ultrawide eliminerer den måske distraherende delingsramme, der adskiller to eller flere skærme, hvilket skaber en renere samt mere indlevende oplevelse.

Med flere skærme kan du mixe og matche forskellige setups. For eksempel kan du have en skærm til spil og en til arbejde. Sammenlignet med ultrawide, skal den skærm du vælger kunne det hele, så det er også værd at tænke over.

Hvis du spiller meget, skal du også være opmærksom på opløsningen på de forskellige ultrawide skærme, da den oftest er høj, hvilket sætter større krav til dit grafikkort.

Du skal også have den fysiske størrelse i mente, når du køber en ultrawide monitor. De kan nemlig være enorme, så sørg endelig for at dit skrivebord og dit værelse har plads nok til at rumme den skærm du overvejer.

Til sidst skal du også være opmærksom på underholdning og medie, herunder video og spil. På en ultrawide skærm skal du muligvis være forberedt på et par sorte bjælker, da forholdsvist lidt materiale er optaget i et ultrawide format, det samme gælder også spil.
Dét videomateriale og de spil der understøtter ultrawide, giver dog til gengæld en virkelig fed og indlevende oplevelse.


Relateret artikel:

Derfor skal du skifte den gamle skærm ud


Vores partnere