Inden vi går videre med M32U fra Gigabyte, har jeg været forbi deres hjemmeside for at finde nogle specifikationer frem.
Specifikationer og features Gigabyte M32U
Rundt om Gigabyte M32U
Som det første, tager vi et kig på alt det tilbehør som følger med. Skærmen har rigtig mange indgange som kan bruges, og derfor sørger Gigabyte også for at der er en ledning med til det hele. Hvor vi både har til Displayport, HDMI, strømkabel og USB-A.
Tager vi et kig på foden først, så kommer M32U med en solid og tung fod. Den har brede fødder på, og i bunden er der en lille diskret sort tekst med ”KVM series”. KVM og hvad det betyder vender vi tilbage med, for det er en lille feature som Gigabyte har tilføjet til skærmen, som må siges at kunne være nyttig for alle dem som stadig går ind for ”work from home”. Der er også et mindre hul som kan bruges til at fører kablerne fra skærmen igennem, og sørge for at give et pænt look i form af cable management.
På bagsiden finder vi to knapper på skærmen. Den nederste er power knappen, som også bruges til at tilgå skærmens menu, den øverste er KVM knappen som er en feature Gigabyte slår ned på at M32U er den første gaming skærm med KVM.
I bunden finder vi udgangene, to HDMI, Displayport, USB-C, USB udgang, tre USB-A indgange og til sidst en lyd indgang. I den modsatte side har vi indgang til strømkablet, og en power knap.
Testen
Det er blevet tid til at teste skærmen, og derfor er den selvfølgelig kommet op på skrivebordet og bliver brugt som min daglige skærm ved computeren. Gigabyte har gjort meget ud af M32U, og kvaliteten på skærmen er i top. Bare foden, hvor det flotte og stilrene design, pryder bordet men også skaber en vægt, så skærmen bliver placeret solid i bordet, uden bekymring for at skulle vælte.
Under testen har jeg gjort brug af PC, hvor den både har været brugt til gaming, almindelig surfing på nettet, og selvfølgelig mediestreaming. M32U henvender sig til den kræsne gamer som enten sidder ved en af de nyere konsoller, eller computeren som er blevet forkælet og opgraderet til det yderste.
Menuen er nem at finde ud af, og der er rigtig mange muligheder for at tilpasse skærmen efter behov. Gigabyte har heldigvis også lavet profiler, an på om du skal bruge skærmen til FPS, RTS osv. Under testen brugte jeg FPS-profilen, da den satte skærmens indstillinger op til at have lav response tid og stadig med flotte farver.
Selvom Gigabyte siger at skærmen har 1ms, så kørte jeg en mindre test, som skulle gå ind og teste dette. Her endte vi med omkring 6ms, som selvfølgelig stadig er pænt, taget betragtning at det er en UHD skærm med IPS-panel.
Farverne er utrolig flotte på skærmen, og opgraderingen til 10-bit får virkelig lov til at skinne igennem. Jeg syntes også det er fint at Gigabyte ikke reklamere med HDR, men i stedet fokusere på at levere flotte farver og en masse hz til den høje opløsning.
Pris
Jeg har fundet prisen på M32U, og vi ender med en pris på 6943,- DKK, hvilket godt kan skræmme mange væk. Desværre så kommer teknologi og features i vejen her, og gør faktisk prisen er i den fornuftige ende.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring M32U fra Gigabyte, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Vi er kommet til slutning af testen af M32U fra Gigabyte. Det har været en sand fornøjelse at sidde med denne skærm og få lov til at skrue grafikken op på UHD, fremfor QHD som jeg normalt køre med. Udover det når det ikke betyder at jeg skal være bange for at blive begrænset med kun 60hz. Selvom det kræver en del af computeren, og specielt grafikkortet, så er det rart at det ikke er skærmen som begrænser.
Ved siden af det, så er farverne utrolig flotte, og selvom en højere lysstyrke og HDR kunne have gjort endnu mere for oplevelsen, så sidder jeg stadig med følelsen af et flot billede. Heldigvis kommer skærmen også med Freesync Premium og G-sync kompatible.
M32U ser jeg som et godt alternativ, når work from home konceptet stadig er så aktuelt som det er, for her får du en skærm med KVM funktion, som gør det muligt at have tilsluttet for eksempel en bærbar via USB-C indgangen, og du kan så yderligere have din gaming station via HDMI eller Displayport. Du kan så nemt skifte mellem de to enheder, og bruge det samme udstyr i form af tastatur, mus og headset. Du kan altså minimere brugen af skærme på skrivebordet og uden du hele tiden skal bytte rundt på ledninger an på om det er arbejdstid eller spilletid.
M32U er skærmen som dækker UHD gaming, om det er på en af de nyere konsoller med 120hz gaming, eller du har anskaffet en computer med et stærkt grafikkort til at kunne klare 4K gaming. For med HDMI 2.1 og displayport er du dækket ind på begge fronter. Desværre så vil prisen nok skræmme mange, for det er ikke en skærm du nemt anskaffer dig. Med en pris på over 6000, så er det nok de færreste som vil være klar til at bruge det på en skærm alene, og selv hvis du har været heldig at få et RTX 3080 eller større, så er der langt til at kunne køre de store AAA titler i fuld 4K opløsning med over 144hz.
Jeg slutter testen af med at give M32U fra Gigabyte en score på 9 ud af 10 sammen med ”Editor choice”. Skærmen kommer med mange gode features, og selvom response tid ikke ligger på 1ms, som Gigabyte selv oplyser, så er den langt nok nede til at det ikke mærkes ved casual gaming. Hvilket jeg også vil formode man er, når man vælger en UHD skærm til gaming. Selvom skærmen ikke kommer med HDR og lysstyrken ligger på 350, så får farverne stadig lov til at bryde ud, og jeg føler ikke at en HDR på 400, 600 eller mere ville have skabt en bedre oplevelse, uden at vi ville ende med et langt højere prisniveau. Selvom prisen er høj, har Gigabyte stadig fået skabt et produkt, hvor specifikationer og pris mødes godt på midten, og det giver forbrugeren meget for pengene, hvor mange af de nødvendige ting stadig følger med.
*Rettelse: Gigabyte oplyser ikke skærmen er kompatible med G-sync, men under testen har jeg formået at aktivere funktionen.
Pros
Cons
Score: 9 + "Editor Choice"