Swytch Kit - Konverter din gamle cykel til EL

Swytch Bike Kit
I dag ser vi på et kit fra firmaet Swytch, der kommer med alt hvad du skal bruge til at konvertere din egen normale cykel til en Elcykel. Det bedste er at det kan bruges til stort set alle cykler, har en vægt på kun lidt over 2 kg og monteringen er relativt let.

Brug den cykel du allerede har

Elektriske cykler er steget massivt i popularitet over de sidste par år. De har helt sikkert også været med til at få flere op på en cykel, som måske ikke ville havde cyklet, hvis ikke det havde været for den hjælp en elmotor kunne give. 

Swytch vil gerne hjælpe med at sætte skub i den udvikling, men i stedet for at sælge nye cykler, har de lavet et kit, der kan konvertere stort set alle almindelige cykler til en elcykel. På den måde kan du få en elcykel både billigere og mere miljøvenlig, end hvis du skulle have en helt ny cykel for at få elektrisk hjælp på vej til arbejde. 

Vurderingen fra Swytch er, at omkring 99% af alle eksisterende cykler på vejene vil kunne konverteres. Fordelen ved den løsning er, at man ikke skal ud og have en helt ny cykel, men kan fortsætte med at bruge den cykel man måske allerede er glad for. 

Samtidigt er miljøpåvirkningen også mindre, da der ikke skal produceres en helt ny cykel. 


Vælg med omhu

Da et Swytch Kit naturligvis skal passe til den cykel du har, skal man vælge rigtigt når man bestiller et kit. Det handler primært om hjulstørrelsen, men også ting som bremsekonfigurationen, størrelsen på frontgaflen og aksel typen kan have indflydelse. 

Swytch Kit indholdet i kassen.JPG

Det er dog alt sammen noget, som du giver oplysninger om, når du bestiller et kit. På den måde skulle du gerne ende med at modtaget et kit, der passer til din cykel. Du kan tjekke om din cykel kan bruges lige her.

Swytch siger at stort set alle cykler kan konverteres. Belært af vores egne erfaringer kan vi dog sige, at en af de ting som IKKE dur er, hvis du har en cykel med trumlebremse på forhjulet. Den type cykel, som er relativt udbredt i Danmark, kan ikke konverteres med et Swytch Kit. 


Alt i en pakke… næsten

Når du modtager din pakke fra Swytch får du næsten alt hvad du skal bruge. Ud over tingene i pakken fra Swytch, skal du selv stå for værktøj til afmontering af dit gamle forhjul og til montering af dæk og slange, på det nye hjul du modtager som en del af dit Swytch Kit. 

Swytch Kit værktøj.JPG

Du kan i en snæver vending måske genbruge dæk og slange fra dit gamle hjul, men Swytch anbefaler, at du bruger et nyt til montering med kittet.

Swytch Kit alle delene.JPG

Dit Swytch Kit indeholder:  

  • Et nyt hjul, som kommer med en 250W Motor
  • Batteri på enten 98 Wh (Air) eller 180 Wh (Max)
  • Oplader
  • Kabler
  • Monteringsbeslag til batteri
  • Styrecomputer/kontrolenhed
  • Pedalsensor
  • Vejledning til montering

Monteringsvejledningen er rimeligt tilgængelig, selv hvis man ikke er ferm i cykelmekanik. For de fleste er der ikke nogen tekniske svære skridt man skal igennem. 

Swytch Kit vejledning.JPG

I mit tilfælde tog det omkring 40 minutter at få tingene samlet og klar til brug.  Det var helt bevidst en gammel havelåge af en cykel, som jeg have valgt at bruge til testen. 

Swytch Kit batteriholder.JPG

Med vejledningen i hånden gik det rimeligt let og alle kabler er farvekodede, så det er svært at gå galt i byen med tilslutningerne. 

Som man kan se på sættet af kabler, så er der mulighed for tilslutning af forskelligt tilbehør, som bremsensorer og endda en speeder knap. 

Swytch Kit kabler.JPG

I den version af sættet, som vi har fået et kig på, er der dog ikke nogen af de muligheder. Her skal motoren selvfølgeligt forbindes sammen med pedalsensoren og den lille kontrolenhed.


Klar til en tur i det fri

Med alle tingene installeret og batteriet opladt og på plads, var jeg klar til at teste den nyligt konverterede Swytch cykel. 

Via den lille kontrolenhed, der monteres på styret, kan man tænde for systemet. Du kan vælge, hvor meget hjælp motoren skal bruge i fem trin. 

Swytch Kit styrecomputer.jpg

Oven i det kan du også se din aktuelle hastighed og information, som blandt andet batteristatus og kørt afstand. 

Motoren slår kun til og hjælper, hvis du selv træder i pedalerne. Det måles via den lille sensor, som placeres ved pedalerne. 

Pedal Sensor.JPG

Jeg tog en tur på Swytch cyklen i de åbne vestjyske vider med en god vestenvind. Med fuld knald på motoren holdte jeg let en hastighed på omkring 25 km/t på trods af vinden. 

Man kan tydeligt mærke den hjælp, som motoren giver, og hvis man vil læne sig helt tilbage, så kan man lade den gøre alt arbejdet, hvis man bare træder meget let til. 

Swytch Kit on the road.jpg

Batteriet er på den lille Air version, som vi har haft på besøg, er angivet til en afstand på omkring 15 km. Det kan naturligvis variere en del, alt efter hvilket niveau du slår til, terræn, din egen hjælp i pedalerne osv. 

Min testtur var på omkring 12 km med stort set fuld støtte på hele vejen. Jeg trådte selv godt til det meste af vejen, men lod også motoren trække hele læsset af flere omgange. Da jeg kom tilbage igen, var jeg på omkring 30-40% batteri. 

Så angivelserne fra Swytch ser ud til at holde meget fint i forhold til batteriet. 


Test Ride

Hvis man er blevet nysgerrig på mulighederne med et Swytch Kit, så er der mulighed for at testkøre en Swytch cykel. Det er dog kun i København pt. Så hvis man er i det område, kan man se mere på Swytch hjemmesiden om muligheden for at se et Swytch Kit, inden man evt. springer på. 

Swytch Bike Kit - TEst Drive.jpg

Swytch Kittet er så populært, at Swytch holdet har svært ved at følge med efterspørgslen. Det betyder, at man pt. skal skrive sig op på deres hjemmeside. På den måde vil man blive underrettet næste gang der kommer kits på lager.

Swytch Kit coming soon.jpg

Grundet situationen pt med stigende inflation og produktionsomkostninger, arbejder de hos Swytch med at regulerer priserne til deres næste omgang af Swytch Kits. De umiddelbare meldinger lyder dog på, at priserne ser ud til at starte omkring 4000 kroner. Hvis de lander der, rammer de et rigtigt godt prispunkt sammenlignet med andre på markedet.,

Det er muligt at købe et sammenligneligt konverterings kit fra en dansk hjemmeside. Her ligger prisen for et sæt i samme stil, som det vi har haft besøg af her, på omkring 5000 kroner. 


Læs meget mere om Swytch Kit på den officielle hjemmeside lige her.


Mest læste cykler

Anbefalet af Tweak

Vores partnere