AMD afholder keynote under CES 2021

AMD afholder keynote under CES 2021
AMD har netop udmeldt at de vil afholde en keynote under CES 2021. CES 2021 afholdes udelukkende digitalt, og det forventes at AMD blandt andet vil afsløre Ryzen 5000 mobile-serien.

I dag meddelte AMD, at CEO - Dr. Lisa Su, vil afholde en keynote under CES 2021. Keynoten finder sted den 12. januar, og varer en time. Det er meget sandsynligt, at begivenheden vil blive optaget på forhånd, da der ikke er nogen information om en livestream.

Næste års Consumer Electronics Show bliver dog anderledes. Corona-pandemien har påvirket alle populære computer- og spiludstillinger rundt om i verden, som enten blev annulleret eller udskudt. CES 2021 bliver derfor et helt digitalt event, hvilket betyder, at der ikke afholdes offentlige arrangementer med et publikum.

Det forventes at AMD afslører sine Ryzen 5000 mobile processorer, med kodenavnet "Cezanne". Ydermere forventer vi også at AMD præsenterer Radeon RX 6700-serien, og hvis vi er heldige, kan det være at AMD giver os et nærmere blik på Threadripper 5000-serien baseret på Zen 3-arkitekturen.

AMD afslører maske også planerne for overgangen fra AM4-platformen til AM5. Både Intel og AMD forventes at begynde overgangen til den nye DDR5-hukommelsesstandard i 2021, på deres desktop-platforme, som vil kræve helt nye processorer.


DDR5 forventes at blive udrullet i Q3 2021. Læs mere her: DDR5 RAM kommer i Q3 2021


AMD CES 2021 Keynote.png


Billeder og kilde: AMD

Vores partnere