Spotify Wrapped 2025

Spotify Wrapped 2025
Årets Spotify Wrapped afslører, at velkendte favoritter som Gilli, Lamin og KESI får selskab af nye, markante talenter som Annika, APHACA og Anton Westerlin. Kærligheden til dansk musik er stærkere end nogensinde, samtidig med at den danske musikscene har oplevet en vækst af lokale kvindelige artister, hvor navne som Annika, Mille og Mumle baner vejen frem.

Traditionen tro løfter Spotify nu sløret for årets Wrapped-kampagne, der giver et overblik over  de mest streamede artister, sange, albums og podcasts både i Danmark og globalt. Årets lister  viser, at dansk musik fortsat dominerer listerne. Hele otte ud af de ti mest streamede artister i  Danmark er danske, og ni ud af de ti mest streamede sange er på dansk, en stigning fra otte  sidste år. 

Gilli Vinder igen

For syvende år i træk beholder Gilli sin status som Danmarks mest streamede artist.  Mens han, og andre etablerede navne som Lamin, KESI og Benny Jamz, fortsat præger årets  Wrapped, byder listerne også på en række nye, markante talenter: 

“Annika, APHACA og Anton Westerlin har hver især sat et betydeligt præg på den danske  musikscene i år. Annikas debutalbum AW satte ikke blot rekord, som det mest streamede  album af en dansk kvindelig artist på en enkelt dag, men hendes åbning af Orange Scene på  Roskilde Festival understreger også hendes ubestridelige stjernestatus og gennemslagskraft.  APHACA har imponerende nok sikret sig hele tre sange i top 10, og Anton Westerlins debut  soloalbum er desuden årets mest streamede i Danmark," siger Emma Vikström, Editorial Lead i  Norden hos Spotify. 

Kvindelige stjerneskud og stærke fællesskaber præger musikåret i Danmark  

Data fra Spotify viser en stigning på 10% i streams af kvindelige artister sammenlignet med  sidste år. Selvom disse data omfatter både danske og internationale kunstnere, har 2025 været  særligt præget af en bemærkelsesværdig udvikling i Danmarks kvindelige musikscene. 

“Året har budt på et væld af nye kvindelige stjerneskud som Annika, Mille, Berg, Mumle, Dahlin  og Svea S. De har ikke kun markeret sig individuelt, men også opbygget stærke fællesskaber.  Mille inviterede for eksempel et hold af ”søstre” på scenen til årets P3 Guld, og vi har oplevet  succesfulde musikalske samarbejder mellem Ella Augusta og Ida Laurberg samt Annika og Sira Jovina. Dertil kommer Anton Westerlins samarbejde med Pil, Medina, Mille og Annika,” siger  Emma Vikström. 

“Selvom vejen mod en mere ligestillet musikindustri stadig er lang, vidner disse opblomstringer  og stærke fællesskaber om vigtige skridt i den rigtige retning.” 

Året der både bød på storslåede samarbejder og international opmærksomhed 

2025 har også været et år præget af enestående musikalske samarbejder. Anton Westerlin  udmærker sig som årets store samarbejdspartner med albummet Godaften, der samlede en  stor del af den danske musikelite, herunder blandt andet Pil, Annika, Mille og Medina, samt  Lamin, Andreas Odbjerg, Lord Siva, MAS, Benjamin Hav, Kundo og ICEKIID. 

Andre mindeværdige samarbejder tæller blandt andet Benjamin Hav og Lukas Graham med Du  ligner din mor, Omar og Mumle med Hele Vejen (feat. Mumle), Tobias Rahim og Mille med  Ingen Yin uden Yang (feat. Mille), Annika og Lamin med Stolt (feat. Lamin) samt Guldimund og Saveus med Vil du noget?. 

Fra København til verden 

Spotify har i år valgt at fremhæve lyden fra København i sin nye playliste Cph+, der blev lanceret  i marts. En playliste, der har fået international opmærksomhed i løbet af året. Playlisten  repræsenterer ikke kun en bestemt lyd, men en hel identitet, både for lyttere og for de  kunstnere, der skaber musikken. Heriblandt danske kunstnere som Erika de Casier, Smerz, ML  Buch, Iceage, Elias Rønnenfelt og Fine. 


Her er årets Danske Wrapped-lister fra Spotify: 


De 10 mest streamede artister i Danmark i 2025: 


De 10 mest streamede sange i Danmark i 2025: 


De 10 mest streamede albums i Danmark i 2025: 


De 10 mest populære podcasts i Danmark i 2025: 

Vores partnere