Vi skal i dag se på den nye Skiller SGM1 gamermus fra Sharkoon. Sharkoon er en gammel kending på redaktionen, og det er ved at være lang tid siden vi sidst har haft dem på besøg. Det bliver spændende at se hvad de har at byde på i dag.
Sharkoon er kendt for prisvenligt udstyr til gamere, som stadig er i stand til at leve op til mange af de krav vi stiller til kvalitet og brugervenlighed. Vi skal i dag sige pænt velkommen til Sharkoons Skiller SGM1, der er en elegant lille mus, med et design der leder tankerne hen på lignende modeller fra fx Logitech eller Roccat.

Skiller SG1 kommer i en flot indpakning, hvor vi kan åbne fronten, og se ind til selve musen. Kassens forside viser et billede af Skiller SGM1, og bagsiden er fyldt med produktinformation om musen.
Lad os få åbnet for kassen og se hvad vi finder i den.
Kassen indeholder:

Specifikationer:
Skiller SGM1 musen, er en mus lavet til alle typer af spil og lejligheder. Den har et ergonomisk design, der er ideel til en normal størrelse hånd. Den har en PixArt PMQ3336 sensor som kan gå op til 10800 DPI, med i alt tolv programmerbare knapper. De fem af knapperne finder vi ved tommeltotten, så der er god mulighed for at lave et setup der passer til en personligt.
Derudover har Skiller SGM1 et vægttuningssystem, som kan klikkes ud af højre side af musen. Her er der plads til seks enheder af fire gram hver. Det vil sige at du kan arbejde med musen ved syv forskellige vægte, fra 106 gram til 130 gram, ved at tilføje eller fjerne lodder.
Designet vil man kunne nikke genkendende til, fra stort set alle fabrikanter af mus nu til dags. Det er et ergonomisk højrehåndsdesign, der dog er lidt lille til undertegnede, som har en stor hånd. Er du en person med en håndstørrelse inden for normalsegmentet, vil musen ligge godt i din hånd.
Gennem softwaren kan man konfigurere DPI på musen, ændre RGB lysopsætningen, polling rate, klik-speed, scroll-speed, eller sætte dine egne macroer op til de 12 konfigurerbare knapper. Mere om det senere.
Klik på YouTube klippet herunder, for at få en præsentation af musen fra producenten Sharkoon:
Den højre og venstre museknap har Omron switches, som mange andre mus, og hvis du ikke er bekendt med disse, er det nogle meget stabile switches til mus. Maximum polling rate er på 1.000 Hz, hvilket betyder at den effektivt kan rapportere sin position til computeren hvert millisekund, eller 1.000 gange i sekundet. Det giver selvfølgelig en bedre og mere flydende oplevelse i spil.

Sidst, men ikke mindst, forbindes musen via et kraftigt stofkabel på 180 cm. til en USB connector der er guldbetrukket.
Lad os bevæge os videre til selve testen, og se på om Sharkoons SGM1 er en ægte gamermus. Jeg har brugt musen over en periode på et par uger som min mus til gaming og almindeligt skrivebordsarbejde.
Designmæssigt har Sharkoon foretaget nogle gode valg. De har valgt at bruge en velkendt formfaktor til en gamer mus, og det ser godt ud. Valget af farver er afdæmpede, og så er der mulighed for RGB belysning i musen Sharkoon logo og ved Scroll-hjulet. Jeg må dog sige at jeg er skuffet over at der ikke er mere lys i musen end de to steder. Der kunne sagtens være en stribe eller to i musen, som også kunne lyse med.
Komforten er som forventet, dog med det lille aberdabai, at musen er lidt lille til min hånd. Jeg har en ret stor hånd, og bruger til dagligt en Roccat Kone XTD. Den ligger desværre ikke helt godt i min hånd, men har du en normalstørrelse hånd, vil jeg tro at musen ligger rigtig godt. Jeg er vant til at bruge et palm grip på mine mus, men i testen her, var jeg nødt til at benytte mig af et claw grip. Det er nok til at jeg synes det er svært at bruge musen helt præcist, men med noget tilvænning, endte det med at blive helt normalt.
Man kan holde på musen som man har lyst til, dog er et palmgrip eller clawgrip at foretrække for undertegnede. Musen har en god vægt på 130g med alle seks lodder i den, hvorfor den nok ikke bliver løftet fra underlaget man spiller på, og sikrer at den glider godt henover overfladen.
Dog vil jeg i samme ombæring nævne, at den gerne måtte have været lidt tungere for at være en perfekt match for undertegnede. På siden af musen finder vi gummigrips, så man kan holde godt fast om musen med henholdsvis tommel- og lillefinger, mens man spiller.
Man kan nå alle knapperne på musen med fingrene, dog er de bagerste knapper mod håndfladen, ved tommelfingeren, ret svære at trykke ind i et hektisk spil, hvor det går stærkt. Jeg har ikke helt vænnet mig til hvordan knapperne ligger ved tommelfingeren endnu, selvom jeg er blevet glad for at bruge de tre knapper længst fremme på musen.

Musen reagerer som den skal. Med en pollig rate på 1.000 Hz havde jeg heller ingen tvivl om dette. Den er hurtig og præcis i brug, og jeg har ikke en finger at sætte på præcisionen.
På højre side af musen skubbede jeg den indbyggede skuffe ud til de seks 4 grams lodder, og prøvede musen af i forskellige konfigurationer. Jeg er mest til en tung mus, og jeg synes faktisk at SGM1 musen er lidt for let i forhold til størrelsen.

Jeg testede musen på forskellige underlag, og der var ingen udfald, om det var på en musemåtte af stof, eller en museplade af aluminium.
Softwaren er meget enkel at betjene. Man installerer den medfølgende software, og så er man klar til at justere på musens indstillinger. Først og fremmest kan man justere på RGB belysningen. Her kan vi ændre på farver, såvel som lysmønster. Jeg valgte at gå med en ”breathing” effekt, som jeg altid bruger, lige meget hvilken mus jeg spiller med. Man justerer let og enkelt på slideren, og så er musen indstillet.

Med softwaren er det også muligt at lave sine egne macros, som man kan binde til en af de mange museknapper. Igen er det enkelt, og har du benyttet en hvilken som helst anden musesoftware, vil du kunne finde ud af Sharkoons. Sharkoon har sørget for at eliminere al overflod, så det er så let og enkelt som muligt.
I softwaren kan man lave op til seks forskellige konfigurationer, med forskellige DPI settings. Disse opsætninger kan man så vælge via musen, og musens DPI switch. LED DPI indikatoren bruges til at fortælle brugeren hvilken setting man spiller på, ved at skifte farve.
Derudover kan man justere på polling rate, double-klik og scroll hastighed, via softwaren.
Pris:
Da vi ikke har været i stand til at finde prisen på Sharkoons SGM1 på PriceRunner.dk, har vi indhentet den fra andre sider på nettet. Den kan på stående fod erhverves for lige knap 300,00.- DKK excl. Forsendelse. Det er en meget konkurrencedygtig pris for en mus der gør godt på mange parametre, og er meget enkel at sætte op.
Konklusion:
Sharkoon har lavet en mus der minder meget om andre lignende gamermus på markedet. Design, hardware og software ligner til forveksling det du kan finde hos Logitech, Razer eller en hvilken som helst anden producent af high end gaming mus.
Testen af musen har været en blandet fornøjelse, hvor jeg specielt gerne vil justere på størrelsen og vægten af musen, men også har været meget tilfreds med det som musen kan levere når den er i brug. Den ligger ikke godt i hånden, hvis man har en stor hånd.
Jeg er lidt skuffet over at RBG lyset kun findes i logoet der er gemt under hånden, og så i scroll hjulet. Det ville have klædt SGM1 godt, hvis der var RGB lys i tommelfingerknapperne, eller var flere steder hvor man kan se RGB belysningen.
Kvaliteten af musen er som en mus nu skal være. Et solidt stofbetrukket kabel på 180 centimeter, en mus lavet i plastic der ikke føles billig, og det hele er prissat på et meget konkurrencedygtigt niveau, på kun knap 300,00.- DKK. Samlet set er det en godt produkt Sharkoon har strikket sammen til os. Jeg runder testen af, med at give musen en score på 7.
Godt:
Mindre godt:
English summary:
Sharkoon has made a mouse that is very similar to other gaming mice on the market. Design, hardware and software looks like what you will find at Logitech, Razer or any other manufacturer of high end gaming mice.
The test of the mouse has been a mixed blessing in which I specifically want to adjust the size and weight of the mouse, but I have also been very happy with it, as the mouse is great, when it is in use. It does not fit well in the hand though, if you have a big hand.
I am a little disappointed the RBG light found only in the logo in the palm of your hand, and the scroll wheel. It would have been nice, if the SGM1 had RGB light in the thumb buttons, or other places where you can see RGB light.
The quality of the mouse is as it should be. A solid fabric-covered cable of 180 centimeters, a mouse made of plastic that does not feel cheap, and it's all priced at a very competitive level of just under 300,00.- DKK. Overall, it's a good product Sharkoon has presented for us. I conclude the test, by giving the mouse a score of 7 out of 10.
Good:
Less good: