Basilisk V3 Pro: Test - Den trådløse gamermus

Mouse dock v3 gamingmouse Pro QI basilisk charging wireless Razer
Razer er kommet med en opdateret version til deres Basilisk Ultimate. Navnet er Basilisk V3 Pro, og kommer med nogle features, som overgår mange af konkurrenterne på papiret, og ikke nok med det, så kan der tilkøbes tilbehør som gør hverdagen nemmere. Drop ledningen for altid og lad Basilisk V3 Pro gøre det den gør bedst, med sin trådløse forbindelse.

Inden vi går videre i testen, har jeg fundet specifikationer frem igennem Razers hjemmeside. 

Specifikationer og features Basilisk V3 Pro

  • Type: Trådløs gamermus
  • Materialer: ABS plastik
  • Sensor: Focus Pro 30K
  • Max DPI: 30.000
  • IPS: 750 
  • Maksimal acceleration: 70G
  • Polling rate: 1000 Hz / 4000 Hz med Razer Mouse dock Pro og Razer Hyperpolling Wireless dongle
  • Forbindelse: kabel, 2.4GHz og Bluetooth. 
  • Grip Style: Palm
  • Antal knapper: 10+1
  • Kontakt type: Razer Optical Mouse Switches gen-3 (90 millioner kliks)
  • RGB-lys: Ja
  • Vægt: 112 gram 
  • Dimensioner: L130 x B75,4 x H42.5 mm
  • OS support: Windows, Mac, Xbox, Linux
  • Software: Razer Synapse 

Rundt om Basilisk V3 Pro

Basilisk V3 Pro fra Razer, er en ergonomisk gamer mus, som henvender sig til højre håndsbrugeren. Det sæt vi har fået er et bundle, med både Basilisk V3 Pro, og Mouse Dock Pro fra Razer. Det giver mulighed for at oplade musen trådløst, og du behøver derfor aldrig have en ledning tilsluttet til musen igen. Ved siden af det åbner docken også op for musen kan tilsluttes til computeren via den trådløse dock og kan gøre brug af 4000 Hz polling rate, fremfor 1000 Hz.                                                                                    

Mouse charging wireless QI dock gamingmouse v3 basilisk Pro Razer.jpg

Kigger vi på indholdet, har vi fået en masse med i de to pakker. Udover selve musen, har vi i den ene pakke et USB-C til USB-A kabel, en adapter, USB-A dongle og en manual. I den anden har vi selve docken, en QI brik til Basilisk V3 Pro, et USB-C til USB-A kabel og en manual.  

dock QI v3 gamingmouse Pro wireless charging Razer basilisk Mouse.jpg

Tager vi et nærmere kig på musen, er det tydeligt at se musen er til højrehåndsbrugeren, både med de tre knapper, som befinder sig på venstre side, men også selve formen på musen, som har en ergonomisk højrehåndsform. 

Mouse gamingmouse basilisk QI dock Pro v3 charging Razer wireless.jpg

Tager vi et kig på den modsatte side, har vi afrunding i designet, sammen med noget gummi, for at skabe bedre greb og komfort. 

basilisk QI Razer gamingmouse dock Mouse charging wireless Pro v3.jpg 

Selvom Basilisk V3 Pro, godt kan virke lidt stor i størrelsen med den ergonomiske form, så har den en meget almindelig muse størrelse. Det er dog tydeligt at mærke musen er lidt tungere, end den jeg normalt sidder med, men efter noget tid, har man hurtigt vænnet sig til det. Basilisk V3 Pro er også udstyret med en Razer Hyperscroll tilt wheel, som kan justeres til at være free-spin eller tactile. 

Pro charging Razer basilisk v3 QI Mouse gamingmouse dock wireless.jpg

Med Basilisk V3 Pro har vi tre muligheder for tilslutning af musen. Udover selvfølgelig at kunne bruge kablet, kan vi også tilslutte den via 2.4 GHz dongle og Bluetooth. Ved at vi har den medfølgende dock til at oplade batteriet, får vi også en fjerde mulighed, hvor den forbindes igennem den, via 2.4 GHz forbindelsen. Det åbner op for 4000 Hz polling rate, og vi spare en USB-A indgang.  

Pro dock gamingmouse QI basilisk Mouse v3 wireless Razer charging.jpg

I bunden af musen har vi 100% PTFE-puder på front, i siden og bag på musen, samt rundt om sensoren. Sensoren er Focus Pro 30K som giver dig mulighed for at justere DPI op til 30.000. Vi kan også ændre tilslutning i bunden, fra slukket, Bluetooth og 2.4 GHz forbindelse.  

Razer charging QI Pro basilisk wireless dock v3 Mouse gamingmouse.jpg

Software

Som alle andre Razer produkter, så er det muligt at bruge Synapse. Tidligere test, har jeg bandet i lange baner over deres software. Men under testen af Basilisk V3 Pro, har den fungeret overraskende godt. Jeg har ikke oplevet lang respons tid, eller et system som blev langsommere fordi jeg havde det åbent. 

gamingmouse Razer v3 dock basilisk wireless Pro QI Mouse charging.png

Tager vi et kig på musen først, så har vi i første menu, muligheden for at indstille alle knapperne på musen. 

Pro charging basilisk wireless gamingmouse v3 Razer dock QI Mouse.png

Den næste menu, er performance, hvor det er muligt at indstille DPI og Polling Rate. Ved at jeg har parret Dock og mus, har jeg her mulighed for at vælge 4000 Hz, fremfor kun 1000 Hz. 

charging wireless Mouse v3 QI basilisk Pro dock Razer gamingmouse.png

Næste er lighting, hvor effekt, lysstyrke kan indstilles. Det er også muligt at gøre så når skærmen slukker, så slukker lyset også på musen. 

Razer dock charging QI Pro gamingmouse v3 basilisk Mouse wireless.png

Efterfølgende har vi calibration, hvor det giver muligheden for at indstille distancen for sensoren, den skal registrere. 

Pro QI Razer wireless gamingmouse basilisk dock Mouse charging v3.png

Den sidste for musen er power. Hvilket giver mulighed for at indstille, hvornår musen skal gå i standby ud fra hvor lang tid den ikke har været brugt. 

gamingmouse QI Pro dock basilisk wireless charging v3 Mouse Razer.png

Under docken, er det muligt at tilgå lighting, som har de samme indstillinger som musen. 

Testen – Brugen og komfort

Vi skal selvfølgelig have testet musen igennem. Derfor jeg har jeg sat min normale mus til side, og erstattet den med Basilisk V3 Pro, sammen med Mouse Dock, til at kunne oplade den med. Den bliver brugt i en periode, hvor den bliver kastet igennem lidt forskelligt, fra almindelig computerbrug og gaming. 

Basilisk V3 Pro har en "almindelig" størrelse for en mus, selvom den godt kan virke stor, i forhold til mange af de andre muse, som for tiden dukker frem. Den har en rigtig god komfort, både med størrelsen, men også selve den ergonomiske form, som giver en god støtte til hånden. 

Selvom musen har en vægt på 112g, kunne jeg godt i starten mærke vægt forskellen, i forhold til hvad jeg normalt sidder med. Men efter et par dages brug, forsvandt følelsen hurtigt, og pludselig føltes vægten meget naturlig, og den er med til at give en god følelse når musen bruges og køre glidningsfrit over musemåtten. 

Kontakterne er optiske, og det gør også at de ikke støjer, som man kender det fra mange mekaniske kontakter. Det giver en blød følelse når de bruges, og respons føles rigtig hurtig. Drejehjulet har en "normal" placering. Men en feature her, er det er muligt at indstille den til at free-spin eller tactile. Det kan blandt andet gøres ved knappen som sidder tættest på drejehjulet, eller i Synapse. Det er også muligt at få den til at skifte over til free-spin, hvis man scroller hurtigt på hjulet. Ved tactile har den en fin rolig feedback, som stadig er meget lydløs.

Pris

Jeg har fundet en pris på Basilisk V3 Pro på 1.499,- DKK, og mouse pad dock til en pris på 811,- DKK. Hvilket gør vi ender på 2310,- DKK for dette sæt med mus og dock. 

charging gamingmouse QI Mouse dock Razer basilisk Pro wireless v3.jpg

Ønsker du at finde flere oplysninger omkring Basilisk V3 Pro fra Razer, kan du klikke på banneret ovenover.  

Konklusion

Vi skal have afsluttet testen af Basilisk V3 Pro. Lad os bare starte med den kedelig ting og få den overstået. 2310,- DKK er utrolig mange penge for en mus og en trådløs opladning, for ingen af de ting gør dig til en bedre gamer, heller ikke til den pris. Men alligevel syntes jeg Razer har fat i noget med det koncept.



Selvom jeg sidder med en trådløs mus, har jeg nogle gange opgivet at køre den trådløst, da jeg tit syntes den alligevel skal oplades, når jeg endelig skal bruge den. Her kan du altid, når du tager en pause fra et spil eller du ikke bruger computeren, sætte musen til at oplade. Udover det så tror jeg ikke jeg har oplevet en mus før med så høje specifikationer, når vi kigger på DPI, Polling rate, IPS og acceleration. Hvilket også viser Razer er gået all in, for at vise hvor vild en mus de kan lave.
 Kontakterne er heller ikke mekaniske, som vi normalt ser, men optiske i stedet. Hvilket også giver en anden respons og en blødere lyd ved tryk på kontakterne. Det samme gør sig gældende ved hjulet, som de har lavet til at kunne køre spin-free og tactile, og ved hjælp af Synapse, er det også muligt at justere den, så ved hurtigt scroll, slår den over fra tactile til spin-free, hvilket giver en mere flydende oplevelse, når der scrolles hurtigt. 

Jeg slutter testen af med at give Basilisk V3 Pro en score på 10 ud af 10 med Great Product. Det er ikke en mus for alle, og det er heller ikke alle som vil give over 2000 kroner, for en mus og trådløs opladning. Men det ændre stadig ikke på at musens features lever op til prisen, og Basilisk V3 Pro, viser at Razer ønsker at skille sig ud fra mængden. 

Pros

  • Razer Optical Mouse Switches gen-3 (90 millioner kliks)
  • Ergonomisk design design
  • Gode PTFE-fødderne
  • Justerbart hjul
  • Focus Pro 30K 
  • Trådløs opladning
  • Batteritiden

Cons

  • Intet nævneværdigt

Score: 10 + Great Product

Mouse dock v3 gamingmouse Pro QI basilisk charging wireless Razer.jpg

Vores partnere