AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2020-02-05 19:34

Mesh Wi-Fi system: Tips og tricks


Markedet for Wi-Fi-routere har aldrig været mere i fokus. Lige nu kæmper de etablerede med nye spillere på markedet om at få taletid, og især Mesh-teknolgien får scenetid sammen med 5G, Wi-Fi 6 og sågar Wi-Fi 6E.

wifi-wireless-device-wi-fi


Markedet for Wi-Fi-routere har aldrig været mere i fokus. Lige nu kæmper de etablerede med nye spillere på markedet om at få taletid, og især Mesh-teknolgien får scenetid sammen med 5G, Wi-Fi 6 og sågar Wi-Fi 6E. 

Målet for alle er bedst tænkelige dækning af vores hustande med områder som hurtigere hastigheder, bedre forældrekontrol, lettere opsætning og forbrugeroptimeret styring af det hele. Selv Google er trådt ind på Mesh området med deres bud på den perfekte løsning. 

De fleste af os ejer, eller har stiftet bekendtskab med Wi-Fi-systemer, typisk som en del af deres pakker fra internetudbyderen, der kobles på vores hjem og så out-of-the-box udfører opgaven for de fleste.

Skulle du midlertidig ønske at tage et skridt videre, vil vi i denne ultimative guide til hjemmenetværket vejlede dig til, hvordan du bruger og vedligeholder dit trådløse internet i kampen om at få bedst tænkelige resultat.

wifi6vs5G.jpg

1. Gem ikke routeren væk

Et af de største problemer med at få tilfredsstillende Wi-Fi-dækning skyldes ofte, at slutbrugeren placerer deres routere i kælderen, på loftet, i kosteskabet med videre. Allerede her sætter du det trådløse signal på overarbejde. Placeringen skyldes ofte, at monteringen fra internetudbyderen er lokaliseret i kælderen eller et skab, som stiller begrænsningen for den enkelte. Hertil kommer, at de færreste af os ligefrem synes, at en router/modem pryder vores hjem. 

TP-Link_Deco_M9_Plus_mesh_wifi_system_Tweak_dk_30.jpg

Wi-Fi-dækning i hjemmet forbedres som udgangspunkt meget, hvis routeren er placeret højere oppe (på et bord, reol eller endda monteret) og væk fra tykke vægge, konstruktioner og gulve. Vægge og gulve med videre kan i stor udstrækning sænke rækkevidden på vores trådløse signal. Især etageadskillelse kan være en party-killer.

De fleste nyere trådløse netværk er designet til at passe mere sammen med indretningen i en stue, hvor ingen umiddelbare hindringer er i vejen for et perfekt signal, og her vil du ofte skulle ofre interiørdesign for at få bedre Wi-Fi-ydelse i hjemmet.

smart-home-house-technology.jpg

2. Placer routeren, hvor et godt signal er vigtigt

Find ud af hvilket rum i huset du har brug for den bedste dækning og placer Wi-Fi-routeren der. Det hjælper intet at flytte routeren fra kælderen til mandehulen, hvis det betyder, at der er 15-20 meter til dit TV eller konsol. 

Trådløse hastigheder og dækningen mindskes, jo længere væk du er fra routeren. Så som udgangspunkt, skal du placere Wi-Fi-routeren i rummet, du bruger mest.

3. Skab plads

Selvom vi lige har forklaret, at du skal flytte routeren til den bedste placering som et bord eller en boghylde, skal du stadig sikre dig, at signalet kan nå dine enheder. Derfor skal du nøje overveje, hvor den optimale plads er. Med Mesh-routeren, som typisk består af flere satellitter/noder, kan de strategisk placeres i hjemmet, så du er dækket ind bedst muligt. Men som udgangspunkt er det vigtigt, at din Wi-Fi router ikke dækkes ind, så dit trådløse signal har et skidt udgangspunkt for udsendelse af det trådløse signal. 


4. Glem ikke Ethernet 

Selvom trådløse hastigheder er forbedret markant i årenes løb, er det stadig ikke så hurtigt som et godt, gammeldags ethernet-kabel. Hvis du overfører meget data fra en computer til en central lagerenhed, er vores klare anbefaling en kablet forbindelse. Hvis din computer ikke har ethernet længere, så bør man sørge for, at data overføres lige ved siden af Wi-Fi-routeren.

5. Skift password og netværksnavn

De fleste af de nye systemer på markedet gør det virkelig let at oprette nye netværksnavne og adgangskoder, så du BØR ikke stille dig tilfreds med den standard konfiguration, som bredbåndsudbyderen sender med, der normalt er en tilfældig bunke bogstaver og tal. Dette tvinger dig til at skrive koden og netværksnavnet ned og opbevare dette. Allerede her udsætter du dig selv for en unødig risiko.

6. Opret profiler til brugere / enheder

Dette punkt er især vigtigt, hvis du har børn eller flere enheder, der alle konkurrerer om båndbredde på samme tid. Opsætning af profiler giver dig mulighed for at styre internetadgangstid, (hvis du ønsker at reducere det for dine børn, eller angiv prioritering, så du kan få båndbredde nok til dit TV, VoIP med videre på samme tid som dine børn er online. De fleste nye systemer gør det let at identificere enheder, der bruger netværket og opsætte profilerne for både forældrekontrol og/eller trafikprioritering.

7. Opdater firmwaren når muligt

Mange sikkerhedssårbarheder på routere opstår, fordi ejerne vælger den nemme installationsmetode fra internetudbyderen. Heldigvis er nye systemer bedre til automatisk at opdatere deres firmware, når systemet ikke bruges, hvilket typisk sker om natten. Men mange systemer kræver stadig en manual kontrol efter nye opdateringer. Derfor er rådet: Sørg for routerens firmware er opdateret.

8.Brug den mobile app

De fleste af de nye Wi-Fi-systemer har flyttet administrationen af netværket fra browserbaseret adgang til adgang på mobilenheder. Dette giver muligheden for at kunne kontrollere netværkets status, når du er væk hjemmefra. Disse apps inkluderer også typisk en funktion til at "sætte internettet på pause”, som kan anbefales for at få ungernes opmærksomhed, hvilket er meget lettere at gøre fra din telefon end at logge ind på din computer.

Læs også: Tjek hvem der bruger dit Wi-Fi: Guide

Læs også: Sådan sikres din Wi-Fi-router



VORES PARTNERE

Synology
MSI
Cooler Master
Corsair
Olympus
AMD
Seasonic
Gigabyte