• TWEAK
• Hardware
• Printer

Bambu Lab A2L

Centrale Features

• Massivt byggevolumen: Hele 330 x 320 x 325 mm giver masser af plads til store props og cosplay-grej.
• Modulært craft-center: Understøtter en valgfri mekanisk knivskærer og pen-plotter til vinyl- og papir-hobbyarbejde.
• Avanceret direct-drive-extrudér: Opgraderet med en PMSM closed-loop servomotor, der aktivt spotter dysestop og filamentslid.
• Lynhurtigt dyseskift: Værktøjsfrit Quick-Swap-system (arvet fra A1), så dysen kan skiftes på under et minut.
• Adaptiv vibrationskompensation: Intelligente algoritmer, der løbende genkalibrerer printeren i realtid, jo højere og tungere printet bliver.
• Indbyggede granulære dæmpere: Skjulte vibrationsabsorberende piller i selve rammen for at tæmme den vilde hastighed.
• Bred AMS-understøttelse: Nativ plug-and-play-kompatibilitet med både AMS Lite, standard AMS og det nye AMS 2 Pro.

Bambu Lab markedsfører denne åbne printer som en familievenlig "kreativ legeplads". For udover at spytte gigantiske 3D-prints ud af dysen, kan den via ekstraudstyr som kniv- og penmodul omdannes til en regulær folie- og vinylskærer til hverdagshobbyprojekter. Med en yderst overkommelig pris forsøger Bambu Lab at give os det store byggeareal fra de dyre industrimaskiner, men til en brøkdel af prisen.

En tur rundt om Bambu Lab A2L

Udpakning og den store samleproces

Hvor vi efterhånden er blevet voldsomt forkælede med, at de luksuriøse CoreXY-printere ankommer fuldstændig færdigsamlede i kassen, så kræver Bambu Lab A2L, at du smøger ærmerne op og yder en indsats selv. For at holde fragtomkostningerne og papkassen i en menneskelig størrelse ankommer maskinen nemlig i en mere flat-packed og adskilt tilstand. Heldigvis har Bambu Lab i vanlig stil hjulpet med at gøre selve unboxing-oplevelsen gennemtænkt og let tilgængelig. Det første, du møder, når du flår papkassen op, er en stor QR-kode printet direkte på papflappen. Scanner du den med telefonen, ryger du direkte ind på en gennemført og pædagogisk udpakningsvideo, som guider dig trygt igennem hele processen trin for trin.

I kassen finder du en pap-værktøjskasse proppet med alt det grej, du skal bruge til at vedligeholde maskinen, samt ekstra dysetørrings-pads, en lille rulle test-filament og en løs kniv, som du kan bruge til at bygge din egen 3D-printede plastikskraber med, når maskinen er oppe at køre. Selve samlearbejdet er fuldstændig overskueligt, hvis du bare følger den trykte manual eller videoen, som du finder via QR-koden.

Først skal du montere selve hotbeddelen solidt fast på Y-aksens slæde med fire skruer.

Derefter løfter du hele den tunge overbygning (gantry-rammen) op og placerer den i bundens solide, trekantede stålstel.

Du spænder en god håndfuld skruer til for at låse rammen fast, og til sidst skal du blot klikke de tydeligt markerede motorledninger i deres respektive stik.

Du vipper den lille 3,5-tommers touchskærm ud på fronten og plugger skærmkablet i.

Alle skruer er pakket og tydeligt markeret, og alle skruehuller på maskinen er markeret, så de er lette at finde.

Endelig skal du så separat samle og tilslutte den inkluderede AMS Lite-enhed, hvis du har købt Combo-enheden, hvor den følger med. Der er også mulighed for at bruge den mere avancerede AMS 2 Pro-enhed, hvis man vil have de fordele, der er med den. Samlet set kan du tilslutte ikke mindre end fire AMS 2 Pro-enheder og en enkelt AMS Lite, så der er mulighed for at printe med op til 19 forskellige farver, hvis det skal være helt vildt.

Design og maskinens reelle fodaftryk

Når maskinen står færdigsamlet, ligner den mest af alt en helt klassisk A1-printer, der har været på en seriøs bodybuilder-kur. Den deler det samme strømlinede designsprog i hvid plast og børstet aluminium, som efterhånden er blevet kopieret af en del konkurrenter i branchen. Men du må ikke undervurdere det fysiske fodaftryk på dit skrivebord! De officielle mål i brochuren fortæller nemlig kun den halve sandhed. Da der er tale om en "bedslinger", hvor selve printpladen kører frem og tilbage under printet, kræver maskinen en enorm dybde i lokalet. Hvis du stiller den på en standard 60 cm dyb bordplade, vil printpladen og kablerne rage ud over kanterne.

Bambu Lab har dog tænkt sig om og udstyret bagsiden med en lille, beskyttende plastik-nub. Den sikrer, at du ikke ved et uheld kan skubbe printeren helt op mod væggen og klemme dine dyre strøm- og AMS-kabler.

Hvis du vil sikre dig yderligere, kan man selv printe den valgfrie frontbøjle og klikke den fast på fronten af maskinen. Det ligner en stor kofanger til en firhjulstrækker, men det fungerer som en fantastisk mekanisk barriere, der holder nysgerrige barnehænder eller vandrende kattepoter væk fra den lynhurtigt bevægelige printplade.

Printhovedet er en kompakt sag, der under motorhjelmen har lånt de opdaterede og luksuriøse ekstruder-gear fra H2-serien, men som mærkeligt nok holder fast i de ældre ståldyser fra den første A1’er. Det er en smule sært, men det betyder til gengæld, at dyserne er billige, og du slipper fuldstændig for skruer, ledningsbøvl osv., når de skal skiftes. Fronten af printhovedet er desuden udstyret med et lille mekanisk spinner-hjul, som roterer, når ekstruderen kører. Det lyder som lir, men det er en fantastisk hverdagsdetalje, der lader dig se med ét enkelt blik, om maskinen rent faktisk trækker filamentet, eller om gearene kværner forgæves i plastikken.

Software

Selve hverdagsprintningen styres suverænt igennem Bambu Studio på computeren eller mobilappen Bambu Handy. Softwaren er branchens absolutte darling, fordi interfacet er så utrolig rent, moderne og kemisk renset for de uforståelige nørdemenuer, der ellers prægede fortidens 3D-printere. Det er også herfra, du tilgår MakerWorld-portalen, hvor du med ét klik kan hente færdige, for-malede modeller ned og skyde dem direkte afsted til maskinen via skyen.

Bambu Lab har dog over den seneste tid fået en del kritik for deres software. Ikke så meget for softwaren i sig selv, men mere for den måde, som systemet er lukket ned på på visse områder på trods af at være bygget på et Open Source-fundament. Det er en længere diskussion, som jeg ikke har tid til at gå ind i her.

Men hvis du vil kaste dig over de sjove knivskærer- og pen-plotter-funktioner, så bliver software-workflowet desværre en kende klaustrofobisk og bøvlet. I stedet for at integrere 2D-skæringen direkte i det velkendte Bambu Studio tvinges du over i et separat program kaldet Bambu Suite (som også styrer laserne på de store maskiner). Brugerfladen herinde føles unødigt fragmenteret og ulineær. I stedet for bare at kunne lægge dit design direkte oven på et billede af din byggeplade skal du først konfigurere dit layout på én skærm, hoppe over på en anden preview-skærm, tage et overhead-billede med din telefon via Bambu Handy og derefter forsøge at rette grafikken ind manuelt. 

Læg dertil, at MakerWorld har valgt at mase laser-, kniv- og plotter-projekter sammen i én stor, uoverskuelige samlet kategori uden nogen let måde at sortere imellem laser, tegne eller skære projekter. Hvis Bambu Lab vil have os til at tage disse kreative funktioner seriøst, bør de dæleme også selv gå forrest og give dem den softwarekærlighed, de fortjener. En løsning her, som fungerede lige så let og intuitivt som 3D-print-delen, ville være en velsignelse.

Test

Jeg har haft A2L under luppen i en række forskellige scenarier, og lad os bare starte med den mest spektakulære advarsel: Denne maskine vibrerer så fuldstændig sindssygt, at den kræver et solidt underlag at arbejde på. Hvor andre producenter normalt skruer ned for hastigheden på store maskiner for at undgå rystelser, har Bambu Lab valgt at fylde rammen med skjulte, vibrationsabsorberende dæmperpiller og smide al fornuft ud af vinduet. Maskinen printer med en vanvittig acceleration på op til 20.000 mm/s².

Jeg havde under min test printeren stående på et ret gennemsnitligt hæve/sænke-bord, som under normal brug føles fornuftigt stabilt. Det var det dog ikke, når først A2L kom op i omdrejninger. Selve printeren stod sådan set fint og stabilt, og der var ingen problemer med mine testprint, som kom ud helt fint.

Rystelserne fra printeren forplantede sig dog så meget ned i bordet, at AMS Lite-enheden, der stod ved siden af, endte med at danse rundt. Her lever den i lidt for høj grad op til sit Lite-navn.

Jeg løste det ved at nappe et par håndvægte og bruge dem til at holde AMS-enheden fast. Det er en udfordring, som kan løses ret let, men det er i den grad noget, som man skal være opmærksom på, for det kunne i værste fald være endt med, at AMS-enheden var fortsat ud over bordkanten med mulighed for skade på både den og printeren.

Hvis du ikke ejer et bundsolidt, tungt arbejdsbord, kan du være nødt til at aktivere "Steady"- eller "High-Quality"-profilerne i softwaren, som tvinger maskinen ned i et markant mere adstadigt og fredeligt tempo. Heldigvis fungerer det nye adaptive vibrationssystem fabelagtigt; en realtids-algoritme ændrer løbende maskinens kalibrering, jo højere dit print bliver, hvilket fuldstændig eliminerer de grimme ringemønstre (ghosting) på sidevæggene af høje modeller.

Når det kommer til selve printkvaliteten i PLA og PETG, leverer A2L et fuldstændig formidabelt og snorlige resultat. Første lag sidder lige i skabet hver evigt eneste gang takket være den automatiske z-højde-kalibrering via dysen, og laglinjerne er måske ikke helt usynlige på hele printet, men det er bestemt i den gode ende.

Jeg har primært printet med Bambu Labs nye PLA Pure-filament under min test, og her har resultaterne været dejligt stabile hele vejen igennem testen. Jeg har udelukkende printet med standardindstillinger, så jeg har ikke brugt så meget som et minut på at tune og kalibrere noget som helst ud over det, som maskinen selv gør som en fast del af sin opstartsproces. Jeg lavede min sædvanlige blanding af små og store tests – fra den klassiske Benchy hele vejen op til et Terminator T100-kranium i 1:1-størrelse lavet af et væld af dele. Jeg nåede dog desværre ikke at samle det hele, inden jeg var færdig med testen her.

Jeg har ikke printet specielt meget i flere farver, men det er naturligvis ikke noget problem med op til fire farver at vælge imellem med AMS Lite tilsluttet.

Man skal dog huske på, at en single-nozzle-farveprinter med et AMS-system sviner helt fænomenalt meget med plastikken. Hver gang maskinen skal skifte farve, skal den klippe filamentet over, spytte en plastikpølse ud af bagsiden og tørre dysen af på et indbygget tårn. Det koster utrolig meget spildtid og materiale. Som eksempel tager en simpel panda-figur under 3 timer at printe i én farve, men eksploderer til næsten 7 timer, hvis du vil have den i tre farver.

Det er muligt at printe med blødt TPU-gummi (95A). Men her skal du holde fingrene fuldstændig væk fra dit AMS Lite-system. At presse blødt TPU igennem de lange Bowden-rør svarer nemlig til at prøve på at skubbe en kogt spaghettistrimmel igennem et sugerør. I stedet skal du montere den medfølgende single-spoleholder på toppen af rammen og føre tråden direkte ned i printhovedets direct-drive.

Da maskinen er helt åben, er der af gode grunde overhovedet ingen understøttelse eller profiler til high-temp-materialer som ABS eller ASA, da manglen på et lukket klimakammer vil få den slags ingeniørplast til at slå voldsomme folder og krympe med det samme.

Det indbyggede kamera leverer desuden en ret tam livestream på kun én frame i sekundet, hvilket er fint nok til at tjekke, om printet stadig er i live, men fuldstændig ubrugeligt, hvis du vil diagnosticere en finere overfladefejl på afstand.

Knivskærer- og pen-plotter-testen bød på en supersjov og anderledes oplevelse. Modulet klikkes nemt på printhovedet i stedet for frontpladen, og du spænder en sticky-byggeplade på i stedet for den normale PEI for at holde materialet fast.

Der følger to tusser med i kassen, men du kan bruge dine egne, så længe de passer i holderen.

Jeg lavede et par hurtige tests af modulet, og resultaterne var super fine. Tegnetesten manglede de helt skarpe detaljer, men det skyldes mest, at der var meget blæk i pennen, der trak ud i papiret og skabte en lidt fuzzy kant.

Jeg fandt noget klistermærkepapir i skuffen for at prøve skæreværktøjet til et simpelt klistermærke. Det gik superhurtigt, og det hele blev skåret præcist. Jeg manglede noget transferpapir for på praktisk vis at kunne overføre klistermærket. Testen viste dog super fint mulighederne med skæremodulet.

Pris

Bambu Lab A2L kan findes i butikkerne i to konfigurationer. Hvis du blot vil have printeren som standalone-maskine, koster den lige under 3.200 kroner i danske webbutikker og kan findes på Bambu Labs egen hjemmeside til lige over 2.800 kroner. Den fulde A2L Combo-pakke (hvor det populære AMS Lite-farvesystem følger med) lander på en yderst skarp onlinepris på mellem 4.100 og 4.700 kroner i danske butikker, mens Bambu Lab selv har den opført til 3.700 kroner. Det kreative kniv- og pennesæt skal tilkøbes separat for omkring 500 kroner eller i den store combo-pakke, hvor både AMS og Cutting Upgrade indgår, til 4.200 kroner direkte fra Bambu Lab.

Prisen er uden tvivl maskinens absolut stærkeste kort. Du får det gigantiske byggeareal fra de dyre industrimaskiner som H2S til en absolut brøkdel af prisen. Kaster vi et blik på konkurrenterne, kan du hente den gigantiske Anycubic Kobra 3 Max til omkring 3.200 kroner, som ganske vist giver dig endnu mere plads på papiret, men Anycubics økosystem er slet ikke i nærheden af at matche Bambu Labs gennemførte pålidelighed.

Vil du have den luksuriøse CoreXY-arkitektur med lukket kabinet og fuldført dual-direct-drive-printhoved i samme størrelse, skal du op i flagskibet Bambu Lab H2S Combo, som dog flår et krads hul i budgettet på knap 10.000 kroner. X2D giver dig ligeledes et lukket system til ingeniørmaterialer, men ofrer til gengæld det store byggeareal.

Konklusion

Bambu Lab A2L er en fabelagtig, gennemtænkt og ualmindelig vellykket evolution af den elskede A1-formel. Bambu Lab har udbygget anvendeligheden ved at parre et gigantisk byggevolumen med høje hastigheder og et kreativt knivmodul, der for alvor forvandler printeren til et komplet hobbycenter for hele familien.

De mekaniske opgraderinger i ekstruder-gearene fjerner bøvlet med dysestop, de adaptive vibrationsalgoritmer sikrer en printkvalitet, der sparker smukke print af sig, og det værktøjsfrie dyseskift er en sand fornøjelse i hverdagen.

Du skal selvfølgelig acceptere et par kradse hverdagskompromiser undervejs. Det åbne bedslinger-design fylder oceaner af plads i dybden, det eksterne kamera leverer en tam diasshow-oplevelse, og hvis du ikke spænder maskinen fast til et tungt og solidt arbejdsbord, vil de hidsige vibrationer bogstaveligt talt kaste dit udstyr på gulvet. Dertil kommer det ulineære softwarebøvl i Bambu Suite, som trænger til en kærlig overhaling.

Men hvis dit primære mål er at hente en stor, bundpålidelig og hamrende alsidig hobbyprinter, der kan spytte alt fra massive cosplay-hjelme til kreative t-shirt-folier ud uden at tømme bankkontoen, så er Bambu Lab A2L et absolut formidabelt og klokkeklart pletskud, hvor du får en svimlende mængde hardware og økosystem-luksus for dine penge.

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Product Award for en alsidig og prisvenlig printer med masser af muligheder for den gennemsnitlige hobbyfan, der kan klare sig uden de avancerede filamenter.

Fordele:

• Gigantisk byggevolumen
• Superskarp pris
• Kniv- og plottermodul, der udvider mulighederne
• Supersolid printkvalitet i PLA og PETG
• Solid auto-leveling og z-højde-kalibrering
• Stærk og stabil direct-drive-ekstrudér med indbygget fejlfinding mod dysestop

Ulemper:

• De voldsomme vibrationer ved høj fart kræver et solidt bord
• Den single-nozzle-baserede farveprintning sviner med store mængder plastikaffald og æder tid
• Det åbne bedslinger-chassis fylder meget
• Bambu Suite-softwaren til 2D-skæring er unødigt rodet