• TWEAK
• Hardware
• Printer

Bambu Lab X2D

Centrale Features

• Unikt dual-dyse hybridhoved: To separate dyser på samme printhoved for lynhurtigt farveskift og dedikeret supportmateriale.
• Blandet ekstruder-arkitektur: Direct-drive på hoveddysen og et oldschool Bowden på sekundærdysen.
• Aktiv kammeropvarmning: Kan bage kabinettet op til 65 °C, hvilket giver mulighed for materialer som ABS, ASA og nylon.
• Smart klimakontrol: Automatiske døre og blæsere, der kan køle eller varme kammeret alt efter materialevalg.
• Professionel 3-lags filtrering: G3-forfilter, H12 HEPA og aktivt kokosnødkulfilter, der fjerner giftige VOC'er og hverdagsagtig lugt.
• Eddy-Current-flowmåling: Automatisk tryk- og flowkalibrering via avancerede sensorer i dysen.
• AMS 2 Pro integreret: Opdateret firefarve-materialesystem, der fungerer som en forseglet tørboks.

En tur rundt om Bambu Lab X2D

Førstehåndsindtrykket, når man pakker X2D ud af papkassen, er, at den visuelt ligner en krympet version af de store, industrielle H2-maskiner. Den deler det velkendte og bundsolide Bambu Lab-design med en komplet metalramme, en mørkegrå, mat finish og et lukket glaskabinet. Med en kampvægt på 16,25 kilo føles maskinen utrolig robust og stabil.

Helt som med alle andre Bambu Lab-maskiner så skal der arbejdes lidt, før man kan tage printeren i brug. Der er dog mulighed for en udførlig guide til udpakning og opsætning både i den medfølgende manual, men også via en videoguide.

Alle skruer og ledninger er tydeligt markeret, og udpakning og samling af maskinen er ret ligetil, hvis man bare tager det trin for trin. En del af opsætningen består også i sammenkobling af printeren med din profil i Bambu Handy-appen på din telefon.

Det tog mig omkring 15 minutter, fra jeg hev pakken ind på bordet, til den var klar til at køre sin første kalibrering.

Det store plus med X2D i forhold til den tidligere H2D, som vi har set på tidligere her, er det kompakte fodaftryk; de store H2-monstre har det med at æde al plads i værkstedet, hvorimod X2D snildt kan stå på et almindeligt skrivebord uden at dominere hele rummet.

Men når du kigger ind bag glaslågen, opdager du hurtigt, at X2D gemmer på en forskel, der udover størrelsen adskiller den endnu mere fra storebror H2D. Selvom der sidder to dyser side om side, helt som på H2D, så er det kun den venstre hoveddyse, der drives af et moderne direct-drive-system (en PMSM-servomotor med hele 70 % mere ekstruderingskraft end den gamle X1C). Den højre sekundærdyse har Bambu Lab valgt at fodre via et oldschool Bowden-træk, hvor ekstrudermotoren er skruet fast helt omme på bagsiden af maskinen. Så selvom opsætningen ligner den, vi har set på den større H2D-maskine, så er teknikken bag en del anderledes.

Ved at flytte den tunge motor væk fra selve printhovedet og lade dyseskiftet styre af en ren mekanisk gear- og udløsermekanisme holdes printhovedet en del lettere. Det er altafgørende ved høje hastigheder, hvor en tung klods ellers ville skabe uønskede vibrationer og ghosting på dine prints.

Vi kan dog ikke komme udenom, at bagsiden af X2D er lidt noget rod. Man skal navigere mellem den eksterne Bowden-motor, filtersystemet og den trådløse antenne, og det føles mere som et eftermonteret DIY-projekt end det strømlinede og ultrapolerede design, Bambu Lab normalt er kendt for. Heldigvis kan bagsiden vendes mod væggen, så man aldrig behøver at kigge på kabelrodet igen.

Selve dyserne er baseret på det fantastiske, værktøjsfrie Quick-Release-design fra A1-serien. Du skal bare poppe silikonehætten af, løsne en clips, og så kan du skifte dysen på under 60 sekunder uden at skulle fedte med værktøj og varme varmeblokke. Det er genialt, og det letter reservedelsbøvlet markant.

Printarealet måler de klassiske 256 x 256 mm og leveres med en tekstureret PEI-fjederstålplade. Men det er altså med forbehold, for byggevolumenen er behæftet med en stjerne i marketingmaterialet.

Bambu Lab reklamerer stolt med en printhøjde på 260 mm. Men det gælder kun, hvis du udelukkende printer med den venstre hoveddyse. I det sekund du aktiverer den sekundære Bowden-dyse, falder printhøjden til 256 mm, og værre endnu: X-aksen skrumper ind til 235 mm. Det skyldes, at der mekanisk skal glides en flow-blocker ind under den inaktive dyse, hvilket stjæler fysisk plads. Det er ikke katastrofalt i sig selv, men det kan være irriterende, når slicerens auto-layout begynder at flytte rundt på dine emner, fordi en del af byggepladen pludselig forvandles til en forbudt zone.

På fronten sidder en flot 5-tommers touchskærm, der er dejlig hurtig og responsiv. Al kontrol og styring på selve maskinen styres via skærmen. Det er et lækkert, skarpt og responsivt display, som giver adgang til et væld af muligheder.

Du kan naturligvis starte og overvåge print direkte fra skærmen samt tilpasse indstillinger undervejs, hvis der er behov for det. Alternativt kan det naturligvis også gøres via Bambu Handy-appen, der giver mulighed for fjernovervågning og kontrol.

Der er kun 8 GB internt lager i maskinen, så hvis man vil have mere plads til filer eller timelapse-optagelser, kræver det, at man tilslutter et USB-stik. Her kan det være en fordel at købe et med en lav profil, så det ikke stikker for meget op. USB-porten er placeret i et område, hvor man kan komme til at skubbe til det og i værste tilfælde gøre skade på USB-drev eller port.

Kameraet indeni X2D er opgraderet til fuld 1080p HD, og parret med det forbedrede hvide lys i kabinettet får du nogle fantastiske timelapse-videoer. Kameraet er desuden koblet op på en skarp AI, der holder øje med, om du har glemt at fjerne gammelt plastik, om du har lagt den rigtige byggeplade i, eller om dit print pludselig forvandler sig til en uformelig omgang printerspaghetti.

Du får også en fysisk privatlivsklap, du kan skubbe hen over kameralinsen, hvis du er bange for, at skyen kigger med i værkstedet. En superfin detalje.

Software

På denne front er der ikke den store forskel fra min oplevelse med tidligere Bambu Lab-printere, jeg har set på. Bambu Lab har et velsammenhængende økosystem af software. Så hvis du har læst de anmeldelser, vil dette kapitel lyde bekendt.

På softwaresiden kan du både bruge Bambu Handy-appen og Bambu Studio-sliceren på din pc.

Hvis vi starter med appen, som vi allerede har været kort omkring i forbindelse med opsætningen, så fungerer det på den ene side som en let måde at overvåge sin printer.

Du kan til enhver tid åbne appen og tjekke fremskridtet på det print, du har kørende. Du får endda en notifikation på din telefon, når et print er færdigt. Så hvis man printer meget, er det en god måde at optimere tiden.

Du kan via appen se, hvor langt dit print er, og se temperaturen på både hotend og printbed. Du kan endda tilgå det indbyggede kamera og se, om alt kører, som det skal.

Hvis du har en AMS tilsluttet, kan du også se, hvilke materialer og farver du har monteret på de fire pladser. Der er også en indikator for luftfugtigheden i AMS-enheden.

Materialer og farver registreres automatisk via et RFID-tag, hvis du bruger Bambu Lab-filament. Hvis du bruger andet filament, skal du selv ind og tilføje det, så printeren ved, hvilket materiale og hvilken farve du bruger.

Der er profiler til et par andre producenters filament, men ellers kan du tilføje materialet som en standard basisprofil. Der er dog ingen tvivl om, at der er masser af funktionalitet at hente, hvis man holder sig til Bambu Labs egne filamenter. Her kan systemet holde øje med hvor meget filament du har tilbage, så man har en nogenlunde indikator for, om der er nok til et givent projekt. Efterhånden som man har flere og flere filamenter forbi printeren registerer softwaren dem selv i et filament bibliotek, så man har et samlet sted, hvor man kan få et overblik over hvilke materialer og farver man har, og hvor meget der er tilbage på de forskellige ruller. 

Den anden side af Bambu Handy-appen er som en kilde til filer at printe. Der er et hav af filer i et væld af forskellige kategorier med alt fra legetøj og tossede figurer til praktiske print af alle afskygninger.

Hvis der er nogle af de mange modeller, der kræver betaling, har jeg ikke kunnet finde dem, og det betyder altså, at man allerede, når printeren er pakket ud, har et kæmpe bibliotek af filer at gå ombord i.

Udover at browse filerne via appen, så kan man nemlig også sætte printene i gang direkte fra appen med et par klik. Det eneste, det kræver, er, at filen er tilgængelig med en kompatibel profil. Hvis den er det, får man et overblik over, hvor lang tid printet vil tage, samt hvor meget materiale der skal bruges, og så er det bare at trykke print.

Herefter sendes filerne via Bambu Labs cloudtjeneste til din printer og slices endda som en del af den proces.

Hvis man har sine egne filer og gerne vil lidt mere i detaljen med indstillinger osv., så kan man springe forbi sin pc og bruge Bambu Studio-sliceren til at klargøre filerne.

Der er naturligvis en indbygget profil til X2D-printeren i Bambu Studio, og herfra er der adgang til at tilpasse og gennemse stort set alle tænkelige parametre i forhold til sit print.

Der er naturligvis en del nye ting i Bambu Studio i forhold til de mange nye funktioner, som H2D introducerede, og som vi nu også ser her med X2D. Det er primært bundet op på, at der nu er to dyser i stedet for en. Det ses allerede på den virtuelle build plate i softwaren, som tydeligt angiver printområderne for hver dyse, hvilket er rart og medvirker til at undgå misforståelser.

Muligheden for to dyser betyder også, at placeringen af filamenter kan have en betydning. Softwaren kommer selv med en anbefaling for placering, hvis du skal printe med flere farver, så du kan printe med mindst muligt materialespild. Det er naturligvis mest aktuelt, hvis man har mere end én AMS tilsluttet, men det er rart at få hjælp til den optimale filamentplacering.

Det kan dog godt blive lidt mere uoverskueligt at ramme den rigtige fordeling af filamenter. Hvis man har mere end én AMS tilsluttet, kan det fx betyde, at man manuelt skal til at flytte på rullerne for at opnå den optimale fordeling.

Som ekstra tilbehør er det dog muligt at tilkøbe Bambu Labs Filament Track Switch. Med det tilbehør kan man automatisere sorteringen, så filament fra begge AMS-enheder kan omdirigeres til hvilken som helst af de to nozzles. Filament Track Switch-enheden understøttes pt. på X2D og H2C, mens understøttelse for den store H2D forventes i anden halvdel af 2026.

Test

Jeg har under min test nået at printe omkring 150 timer med X2D, og lad os bare starte med det, der virkelig fungerer: Det aktive varme- og klimakammer. Når du printer med materialer, der ikke trives i et varmt kammer som PLA eller PETG, åbner maskinen automatisk nogle indbyggede ventilationshuller i bunden og suger kølig luft ind. Det fjerner behovet for, at man konstant skal lade glaslågen stå på klem for at undgå dysestop og grimme overhangs. Står menuen derimod på kradse ingeniørmaterialer som ABS eller ASA, lukker ventilerne i, og det indbyggede varmelegeme varmer lynhurtigt kabinettet op til 65 °C.

Det gør en stor forskel for lag-adhæsionen (hvor godt plastiklagene smelter sammen) og eliminerer fuldstændig, at dine ABS-modeller slår folder eller krymper i hjørnerne. Det er også dejligt bekvemt, at man ikke behøver at tænke over, om lågen eller toppen er åben eller ej.

Hvis man som mig har 3D-printeren stående i et værksted, hvor der godt kan være lidt støv fra andre projekter, er det også dejligt at kunne have en lukket maskine hele tiden.

Jeg har primært printet med Bambu Labs nye PLA Pure-filament, som blev lanceret nogenlunde samme tid, som vores X2D-testenhed var på besøg.

Jeg har dog også testet med både PLA-CF, PETG og ABS, og i alle tilfælde har maskinen med den primære dyse leveret et smukt og problemfrit resultat.

Den hærdede ståldyse åd de slibende materialer råt uden skyggen af slid eller feed-problemer overhovedet. Det professionelle 3-lags luftfilter (med HEPA og aktivt kul) er desuden en sand hverdagsvinder; selv under lange ABS-print var lugten i værkstedet minimal, omend den eksterne udsugningsblæser godt kan afgive en mærkbar, monoton summen.

Når det kommer til det store trækplaster, dual-nozzle-systemet, viser hybrid-arkitekturen både sine geniale styrker og sine mekaniske begrænsninger. Den absolut bedste og mest geniale hverdagsundskyldning for at købe denne maskine er support-interface-print. Her lader du den lynhurtige direct-drive-hoveddyse printe selve din model i f.eks. PLA, mens den sekundære Bowden-dyse udelukkende spytter et supportmateriale (som f.eks. PETG eller Bambu Labs dedikerede supportmateriale) ud præcis der, hvor supporten rører modellen. Da PLA og PETG ikke hæfter på hinanden, kan du efter endt print bogstaveligt talt bare pille supportstrukturen af med et let snuptag. Det efterlader en jævn, glat og ren overflade uden de grimme plastikar, man ellers altid skal slås med under single-nozzle-print. Det sparer oceaner af tid i efterbehandlingen.

Jeg printede som en del af testen en Borderlands Psycho-maske fra Galactic Armory. Jeg printede med Bambu Labs PLA Pure i sort og printede nogle af delene ved brug af normale tree supports, hvor både selve delen og supports var med PLA Pure. En anden portion af delene blev printet, hvor jeg brugte Bambu Lab Support for PLA-materiale via den sekundære dyse.

Opsætningen var ret ligetil i Bambu Studio, og softwaren skiftede automatisk indstillinger, da jeg angav det sekundære materiale som dedikeret supportmateriale.

Der var en verden til forskel i resultaterne med eller uden dedikeret supportmateriale. Jeg synes generelt, at Bambu Lab-maskinerne er gode til at klare supports, maen der er ingen tvivl om, at det gør en stor forskel, når der bruges dedikeret supportmateriale.

Resultatet er prints, hvor der er meget mindre behov for at rense og rette til bagefter. Specielt til ting, der skal holde bestemte mål eller bruges dekorativt bagefter, så er det guld værd let at kunne få flotte kanter og print, selv der hvor der er behov for supports.

Bambu Lab lover desuden, at det mekaniske dyseskift (hvor den ene dyse kører op, og den anden kører ned) sparer massive mængder tid og materiale på tofarvede print, fordi du slipper for at skulle lave de evige, langsomme purge-cycles (hvor en enkelt dyse skal tømme farve ud).

Men her skal man altså acceptere en mærkbar mekanisk begrænsning: Fordi den højre auxiliary-dyse fødes via et langt Bowden-rør, er dens maksimale printhastighed strengt begrænset til 200 mm/s for at bevare stabiliteten, hvorimod hoveddysen suser afsted med up til 1.000 mm/s. Det betyder i praksis, at hvis du printer komplekse multifarvede modeller, hvor den langsomme Bowden-dyse skal lave meget arbejde, så stiger printtiden markant i forhold til de store og tre gange så dyre H2-modeller.

Desuden viste mine stringing-tests, at Bowden-dysen har en smule sværere ved at styre tilbagetrækningen (retraction), hvilket kan efterlade mikroskopiske plastiktråde på printets sidevægge.

Hvad angår det medfølgende AMS 2 Pro-system, så fungerer det glimrende som en forseglet tørboks, der holder dine fugtfølsomme ruller tørre. Men Bambu Lab markedsfører den også som en aktiv filamenttørrer, hvilket desværre er en sandhed med modifikationer; den indbyggede varmetørrer kan nemlig overhovedet ikke køre, mens maskinen printer.

Du skal desuden være forberedt på, at maskinen stadig spytter en uundgåelig mængde ”poop” ud af bagsiden under farveskift. Bambu Lab har stadig ikke lavet en indbygget opsamlingsbakke, så jeg måtte ty til det klassiske ”hack” med at smide en tom filament-papæske om bag maskinen for at fange plastikklumperne. Hvis man vil have en mere permanent og komplet løsning, så findes der et hav af ”poop chute”-filer på MakerWorld.

AI-sikkerheden er i øvrigt ekstremt hidsig. Hvis du blot har det mindste overskydende plastikskrammel eller supportrester liggende på din PEI-plade fra et tidligere print, opdager lasersensoren det med det samme og nægter pure at starte, før pladen er tørret fuldstændig af med en klud, hvilket er en fantastisk forsikring mod dyre nedbrud. Man kan dog tilpasse, hvor hidsig AI-detektionen skal være, hvis man oplever for mange ”falske” alarmer med en lidt for aktiv AI.

Pris

Bambu Lab X2D lander på markedet i to versioner. Hvis du køber X2D som standalone-maskine, koster den lige under 5.800 kr. hos danske forhandlere, mens den fulde X2D Combo-pakke, hvor AMS 2 Pro-materialesystemet følger med, kan findes til lige omkring 7.499 kroner.

Hvis man vil handle direkte med Bambu Lab via deres EU-baserede webshop, kan man spare en del. Her lander Combo-versionen på omkring 6.400 kroner, mens prisen for en standalone-maskine lander omkring 4.700 kroner.

Det må siges at være en vanvittig skarp pris for en professionel maskine med aktivt opvarmet kammer og dual-dyse. Kigger vi internt i Bambu Labs egen stald, kan du pt. få den lukkede single-nozzle P2S Combo til lige under 5.000 kroner. For en relativt lille merpris på omkring 1.500 kroner får du altså både finere bælte-præcision, det professionelle eksterne udsugningsfilter, aktiv kammeropvarmning og de enorme tids- og materialebesparelser fra den sekundære dyse.

X2D vinder værdikampen overlevent, hvis man ved, at man vil benytte sig af materialer som ABS eller ASA, eller vil være glad for at kunne udnytte muligheden for supportmateriale via den sekundære nozzle.

Konklusion

Med X2D har Bambu Lab leveret en utrolig alsidig, potent og ikke mindst prisvenlig hverdagsarbejdshest, der cementerer deres status som markedets absolutte darlings. Hvis du leder efter en professionel 3D-printer til hjemmet eller kontoret, som kan tygge sig igennem alt fra hverdagens PLA-legetøj til benhårde ingeniørkomponenter i ABS eller kulfiber-nylon, helt uden at du skal fedte med manuelle kalibreringer, bæltestramninger eller komplicerede z-offsets, så er X2D den mest værdifulde opgradering på markedet lige nu.

Hybridløsningen med den sekundære Bowden-dyse giver visse begrænsninger, som man skal være opmærksom på inden et køb. Hvis man forventer en multifarve-maskine på højde med fx H2D, så rammer man lidt ved siden af. Brugen af et Bowden-setup på det sekundære printhoved betyder, at der vil være en forskel imellem printkvaliteten og ikke mindst printhastigheden på de to nozzles. Så umiddelbart vil jeg ikke anbefale den, hvis det er et hav af multifarvede print, man er ude efter.

Det er derimod intet mindre end en genistreg til support-print, hvor den primære dyse står for selve filen, mens den sekundære står for et dedikeret supportmateriale. Den løsning sikrer betydeligt bedre supportoverflader og minimerer plastikspild, uden at printhovedet bliver en tung og vibrerende klods.

Det er dog umuligt ikke at bemærke, at Bambu Lab for første gang har måttet gå på kompromis med deres normalt så kliniske designdisciplin for at holde produktionsprisen nede.

Bagsiden af maskinen føles desværre en kende rodet og bliver kun endnu mere rodet, hvis man tilføjer ekstraudstyr som deres Filament Track Switch eller TPU Feed Assist Module.

Men i det store regnskab er det her ”skønhedsfejl”, man gladeligt accepterer, når man kigger på prisskiltet. X2D er måske ikke helt den billige dual nozzle-løsning à la H2D, bare mindre og billigere, som mange håbede ved annonceringen, men den rå ”features-per-krone”-værdi gør den til et fuldstændig uundgåeligt og bragende godt køb for både entusiaster og hobbyfolk.

Vi lander med en endelig karakter på 9 for en solid og velfungerende tilføjelse til Bambu Lab-familien. Der er små skønhedsfejl, men i det store regnskab er det mindre udfordringer, som kun vil være et stort problem for et fåtal af brugerne. De 150 timer, som jeg har brugt med maskinen, er naturligvis kun lige en lille revne i overfladen og siger ikke meget om holdbarheden på sigt. Jeg vil dog sige, at jeg med andre Bambu Lab printere efterhånden har adskillige tusinde timers samlet printtid, og hvis historien der gentager sig her, så er jeg ikke nervøs. Der er ikke noget i mine oplevelser med Bambu Lab X2D der peger på, at kvaliteten på dele og materialer er anderledes her. 

Fordele:

• Dual-nozzle-system, specielt godt til supportmateriale
• Aktiv kammeropvarmning (65 °C)
• Ekstremt effektivt og professionelt 3-lags HEPA- og aktivt kulfilter til kontoret
• Hurtigt Quick-Release-dyseskift helt uden brug af værktøj
• Lækker byggekvalitet og auto-leveling-stabilitet lige ud af kassen

Ulemper:

• Den sekundære Bowden-dyse er langsommere og mindre præcis end den primære
• De eksterne moduler på bagsiden (Bowden-motor og filter) føles rodede