I lang tid har der i debatten om sundhed og velvære været fokus på ting som søvn og motion med et væld af apps og gadgets til at hjælpe med og tracke vores træning og søvn.
Den nye forskning peger dog på, at vi også bør rette blikket imod de nære rammer i vores hjem. Det er nemlig et område hvor vi er blevet dårligere på trods af den store fokus på sundhed og velvære.
Over de sidste 20 år er andelen af personer, der vasker gulv hver uge, faldet fra to ud af tre til kun hver anden. Samtidigt er vi også blevet dårligere til at lufte ud, på trods af den store fokus på det under pandemien, og bruger heller ikke emhætten så meget som vi burde.
Resultaterne fremgår af rapporten “Sundhed og indeklima” fra Aalborg Universitet. Rapporten peger også på at vores manglende rengøring og dårligere indeklima kan føre til flere luftvejssygdomme og tilmed øge risikoen for depression.
Heldigvis er der muligheder for at rette op på udviklingen, uden at vi behøver at bruge en masse tid på det. Robotstøvsugere har udviklet sig meget over de seneste år og nu er gulvvask også ved at være en normal feature.
LÆS OGSÅ:
TEST - Roborock Saros 10
Vi har her på Tweak efterhånden set på mange robotstøvsugere og har ved selvsyn set på hvordan de kan lette rengøringen i hverdagen.
Baseret på den nye forskning har Roborock lavet en række lette råd som kan være med til at vende den dårlige udvikling med vores manglende rengøring og dårlige indeklima.
“Gulvvask bliver ofte nedprioriteret, fordi det kræver støvsugning først og føles som hårdt manuelt arbejde. Men det er en af de vigtigste rutiner, hvis man vil skabe et sundere indeklima. Danskerne har for længst overladt de trivielle opgaver som opvask og tøjvask til teknologien. Derfor giver det mening, at flere overlader rengøringen til smarthome-løsninger som robotstøvsugere,” siger Monique Dugarte Ramos, nordisk brandchef for Roborock.
Selvom rapporten peger på, at danskerne er blevet dårligere til at passe på deres indeklima, kan man med få tiltag gøre meget for at forbedre det. Det understreger Monique Dugarte Ramos, som ikke er overrasket over, at det særligt er gulvvasken, danskerne er faldet af på.
LÆS OGSÅ:
TEST - Roborock F25 RT
5 gode råd til et bedre indeklima
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af Aalborg Universitets institut BUILD og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og kortlægger sammenhænge mellem boligmiljø og sundhedstilstand.