LG G Watch R

Der er nu endnu en gang blevet tid til en anmeldelse af et smartwatch, og denne gang er turen kommet til LG's G Watch R. Uret kendetegner sig ved, modsat sin forgænger, at være rundt, hvilket gør, at det i langt højere grad ligner et almindeligt armbåndsur. Men hvordan er det så at bruge, og har vi endelig at gøre med et smartwatch, der rent faktisk kan gå hen og erstatte et almindeligt armbåndsur? Det finder vi ud af i denne anmeldelse.

Smartwatches bliver mere og mere populære, og da LG kontaktede os og spurgte, om vi ville have LG G Watch R til test, var vi ikke sene til at takke ja. Vi har nemlig at gøre med et smartwatch, der på mange ledder og kanter slet ikke ligner et smartwatch. LG har nemlig gjort selve uret rundt, hvilket står i kontrast til bl.a. Samsung Galaxy Gear, som vi tidligere har testet, og så kan remmen udskiftes, hvis dette måtte ønskes. Alt dette og meget mere skal vi kigge nærmere på i dagens anmeldelse, så vi synes, du skal læse med i dag, for vi kan allerede afsløre, at du nok ikke bliver skuffet!

 

 

 

 

Få overblikket:

  • Rund urskive
  • 1,3" P-OLED skærm
  • Udskiftelig læderrem
  • Batteri på 410 mAh - ca. 2-3 dages batteritid
  • Trådløs opladning
  • Masser af sensorer, bl.a. pulsmåler
  • IP67-certificeret
  • Vinder af Editor's Choice award

 

Klik på banneret herunder for at finde dagsaktuelle priser på PriceRunner.dk.

 

 

 

Specifikationer:

 

  • Vægt: 62 g
  • Operativsystem: Android Wear (kompatibel med Android 4.3 og højere)
  • Rem: Læderrem, standardbredde 22 mm, udskiftelig
  • Skærm: Cirkulær 1,3"-P-OLED
  • Størrelse: 46,4×53,6×9,7 mm
  • Batteri: 410 mAh
  • Processor: 1,2 GHz Qualcomm® Snapdragon™ 400
  • Tilslutninger: Bluetooth 4.0
  • Hukommelse: 512 MB RAM / 4 GB ROM
  • Sensorer: 9 akser (accelerometer, kompas, gyro), PPG (pulsmåler), barometer
  • Kapslingsklasse: Støv- og vandtæt (IP67)

 

Galleri:

 

I kassen til G Watch R finder vi selve uret, en ladestation, micro USB kabel samt AC adapter og manual.

 

 

Efter at have åbnet salgsæsken, kan vi nu lægge første blik på G Watch R, og skal vi være helt ærlige, er det et af de flotteste stykker elektronik, vi længe har set. Læderremmen er i ægte læder, og urkassen er i delvist kraftig plastic og metal, hvilket i den grad giver et indtryk af, at det er kvalitet, man sidder med.

 

Vi kan lige ane på billedet herunder, at der blot er én knap at finde på G Watch R. Den befinder sig i højre side og bruges til at tænde og slukke for uret. Den har en god modstand, så den ikke aktiveres utilsigtet, når man bøjer hånden opad.

 

 

Selve låsen er, som vi kender den fra almindelige ure. Det samme gør sig gældende for hullerne i remmen, der gør det muligt for små som store håndled at bære uret.

 

Under uret finder vi opladerterminalerne samt en pulsmåler. Når uret skal oplades, placeres det i ladestationen, hvori der sidder en lille magnet, der sørger for at holde uret på plads under opladning.

 

 

Displayet på 1,3" er som sagt af P-OLED typen. Problemet med andre smartwatches har somme tider været, at displayet blev udvasket, når det blev betragtet fra siden, men det er slet ikke tilfældet her. Displayet står skarpt uanset hvilken vinkel, man kigger fra. Displayet klarer sig endda også meget udmærket i direkte belysning, hvilket ikke mange displays kan prale af.

 

Vores partnere