Nubia rykker på det danske marked

1772551304432
Med fokus på både maksimal performance og elegant design leverer nubia nu to smartphones, der udfordrer forventningerne til, hvad man får i denne prisklasse. nubia trykker dermed speederen i bund og lander med fuld kraft på det danske marked.

Kinesiske nubia (en del af ZTE-koncernen) har for alvor meldt deres ankomst i Danmark. Deres strategi er klar: De vil demokratisere smartphone-markedet ved at tilbyde high-end specifikationer til en pris, hvor det etablerede marked får svært ved at følge med – og det gør de bemærkelsesværdigt nok midt i en tid, hvor branchen ellers er presset af en global RAM-krise.

Til foråret 2026 ruller de deres tunge skyts ud i form af to nye smartphones, nubia Neo 5 GT og nubia Air Pro, samt deres første skridt mod et samlet økosystem med nubia Watch GT.

“Vi tager nu næste store skridt i Danmark. Med Neo 5 GT viser vi, hvad en ægte gamingtelefon kan, og med Air Pro beviser vi, at design, holdbarhed og performance ikke behøver koste en formue. Vores ambition er at gøre high-end teknologi tilgængelig for langt flere,” siger Thor Gøtz, Country Sales Director, ZTE & nubia Denmark.

“Vi vil demokratisere markedet. Hvis vi ikke kan levere samme eller bedre teknologi end det etablerede marked – til en mere attraktiv pris – så lancerer vi ikke produktet. Det er vores mantra. Og vi er kun lige begyndt,”  fortsætter Thor Gøtz.



nubia Neo 5 GT: Kompromisløs gaming med fysisk køling

Neo 5 GT er skabt specifikt til gamerne, og nubia har truffet nogle meget bevidste hardware-valg for at optimere oplevelsen.

Neo 5 GT (1).png

Fysisk aktiv køling: Som den eneste i sin prisklasse er telefonen udstyret med en faktisk blæser kombineret med et massivt vapor chamber. Det sikrer, at processoren ikke "throttler" (skruer ned for ydelsen på grund af varme) under lange spilsessioner.

Helt flad bagside: I en tid hvor kameramoduler bliver større og større, skiller Neo 5 GT sig ud ved ikke at have et kamera-bump. Bagsiden er helt flad, hvilket giver et langt mere stabilt og ergonomisk greb, når telefonen holdes vandret i intense spilsituationer.

nubia Neo 5 GT.png

Dedikerede skulderknapper: Telefonen har indbyggede skulderknapper med en lynhurtig 550Hz touch-respons. Det giver en konsol-lignende oplevelse med mulighed for fire-finger-kontrol.

Råstyrken: Under overfladen finder vi en 4nm MediaTek Dimensity 7400-processor, parret med 8GB lynhurtige LPDDR5 RAM og 256GB lagerplads.

Skærmen: En 6,8" AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 144Hz. Lysstyrken topper på ekstreme 4.500 nits, hvilket betyder, at du uden problemer kan se alt på skærmen, selv i direkte sollys.

Batteri og strømstyring: Batteriet er på voldsomme 6.210mAh og understøtter 80W hurtigopladning. En afgørende gamer-feature er bypass charging, hvor du kan sætte kablet i under spil, hvorefter strømmen ledes direkte til bundkortet uden om batteriet. Det reducerer varmeudviklingen og skåner batteriets levetid.


nubia Air Pro: Ultratynd, men bygget som en tank

Hvor Neo 5 GT er en gaming-maskine, er Air Pro rettet mod dem, der ønsker et elegant design, uden at man skal være bange for at tabe den i en vandpyt.

Ekstremt slank: Med en tykkelse på blot 5,99 mm og en vægt på 172 gram er det en af de slankeste telefoner i sin klasse, der let glider ned i lommen.

nubia Air Pro highres (1).png

Triple-certificeret holdbarhed: På trods af det fine ydre, har Air Pro nogle af markedets højeste beskyttelsesstandarder. Den er IP69K-, IP69- og IP68-certificeret. Det betyder, at den ikke bare kan tåle at blive tabt i vand, men også kan modstå støv og direkte højtryksspuling.

Ny batteriteknologi: For at kunne klemme et stort 5.000mAh batteri ned i et 5,99 mm tyndt kabinet, har nubia brugt silicon-carbon teknologi. Det er en avanceret batteritype, vi normalt kun ser i de absolut dyreste flagskibe. Den understøtter 45W hurtigopladning.

nubia Air Pro.png

Kamera og sport: Hovedkameraet byder på 108MP, hvilket giver rig mulighed for at beskære billederne efterfølgende, mens frontkameraet på 32MP sikrer skarpe selfies. Derudover er telefonen udstyret med en fysisk "One-Touch Sports Mode"-knap, der giver øjeblikkelig adgang til træningsfunktioner.


nubia Watch GT: Starten på økosystemet

For at binde det hele sammen lancerer nubia også deres Watch GT. Smartwatchet er udstyret med en 1,43” AMOLED-skærm og byder på hele 120 sportsfunktioner.

nubia Watch GT (1).png

For løbere og cyklister er det værd at bemærke, at uret har dual frequency GPS (L1+L5) for mere præcis rutesporing. Det understøtter desuden Bluetooth-opkald og imponerer med op til 35 dages batterilevetid (i max mode).

nubia Watch GT.png


Priser og tilgængelighed i Danmark

nubias Country Sales Director i Danmark, Thor Gøtz, udtaler, at de bevidst går efter at levere bedre teknologi til en lavere pris end de etablerede mærker – ellers lancerer de slet ikke. Det afspejler sig i prissætningen, når produkterne lander hos udvalgte danske forhandlere i løbet af foråret 2026:

  • nubia Neo 5 GT (8GB RAM / 256GB lager): 3.199 kr.
  • nubia Air Pro (8GB RAM / 256GB lager): 2.999 kr.
  • nubia Watch GT: 999 kr.

Vores partnere