OnePlus 12

OnePLus 12
OnePlus er klar med deres nyeste flagship smartphone, der vil tage kampen op med top telefonerne fra Samsung og Apple, og tilmed gør det til en lavere pris.

Centrale Specifikationer

  • Snapdragon® 8 Gen 3-mobil platform
  • Super hurtig 100 W SUPERVOOC opladning 
  • 50 W AIRVOOC trådløs opladning
  • 4. Generations kamerasystem i samarbejde med Hasselblad
  • 2K 120 Hz ProXDR OLED skærm med peek brightness på 4500 nits

OnePlus 12 Centrale features.jpg

De centrale punkter her er naturligvis systemet, der er drevet af den nyeste Snapdragon 8 Gen 3-mobilplatform, hvilket burde give alle forudsætninger for en hurtig telefon. 

Der er et par lager og RAM konfigurationer, men vores testmodel er kommet i den større version med 512 GB lager og 16 GB RAM.

Det er også værd at bemærke den store 6,82" QHD+ 120 Hz skærm, med en blændende peek brightness på 4500 nits. 



En tur rundt om OnePlus 12

OnePlus har ikke brugt en masse tid på at genopfinde den dybe tallerken med OnePlus 12. Designet minder utroligt meget om OnePlus 11. Selv side om side kan det, ved et hurtigt blik, være svært at se, hvilken en af dem der er den nye. 

OnePlus 11 vs OnePlus 12.jpg

Det er de samme afrundede former, der går igen hele vejen rundt, hvilket betyder at den er behagelig at holde på. Den kan dog også være en anelse til den glatte side, da de afrundede former har lettere ved at glide fra dig. 

Skærmen er blevet en smule større i denne omgang, men det er stadig også her afrundede former. Skærmen kurver en smule i siderne, hvilket jeg personligt havde foretrukket den ikke gjorde. Her ville en helt flad skærm i min bog være at foretrække. OnePlus er efterhånden en af de eneste producenter, der holder fast ved den stil i deres Flagship telefoner. 

Skærm OnePlus 12 ProXDR 120hz.jpg

Skærmen i sig selv er dog imponerende lækker.  6,82" med en opløsning på 3168 x 1440 og en refresh rate op 120Hz betyder, at den er en fornøjelse at se på. Kombinerer man det med en imponerende høj peek brightness på 4500 nits betyder det, at du har en skærm der kan læses fint i alle forhold. 

Af en eller anden grund har OnePlus valgt at ændre på placeringen af deres knapper på siden af telefonen. De sidste to generationer har haft Power og Alert Slider på højre side, mens volumen var på venstre. Med OnePlus 12 er Power og volumen samlet på højre side, mens Alert Slideren har fået pladsen på venstre side for sig selv. 

OnePlus 12 Alert Slider.jpg

Ikke at de ændre det store, men hvis man var vant til det tidligere layout, skal man lige vænne sig til det. 

I bunden finder vi SIM kort pladsen sammen med en højttaler og så USB C stikket, der kan bruges til opladning af det 5400 mAh store batteri. OnePlus er kendt for deres super hurtige opladning og det er heller ikke anderledes med OnePlus 12, der kommer med en 100W oplader SUPERVOOC i pakken. 

OnePlus 12 100W SUPERVOOC opladning.jpg

Med den kan man oplade hele det store batteri fra 0% til 100% på kun 26 minutter. Der er også kommet trådløs opladning med i OnePlus 12. Der er der også fart på med understøttelse for op til 50W trådløs opladning. Det betyder, at du kan lade telefonen op trådløst på under en time!

For at kunne opnå de hastigheder kræver det dog, at man køber sig den specielle OnePlus AIRVOOC trådløse oplader til formålet. 

I toppen af telefonen kan vi også se at OnePlus stadig holder fast i at tilføje en IR sender. Det er en fin lille feature som betyder, at du kan kode telefonen til at fungere som fjernbetjening for dine enheder i hjemmet. Her kunne jeg fx opsætte den på et par minutter til at kunne styre min Samsung TV. 

OnePlus 12 Marmor farve Flagrende Smaragdgrøn.jpg

Springer vi til bagsiden kan vi se dette års specielle farve i den Flagrende Smaragdgrønne version, som vi har fået til test. Det er en smuk og anderledes farve med et marmorlook, som får telefonen til at skille sig ud. Telefonen kan også fås i en mere afdæmpet Silkesort version. 


Fælles for begge to er dog, at det er en super behagelig sandblæst overflade. Her fortsætter OnePlus med at vinde gode point hos mig, da det fortsat er en af de mest behagelige overflader på en telefon i min bog.

Samtidigt er overfladen fantastisk til at afvise fingeraftryk og snavs generelt, så din telefon ser pænere ud i længere tid. 

På bagsiden kan vi også se kamera setuppet, som er blevet en god tand større i år. Det er et setup bestående af et 50 megapixels vinvinkels hovedkamera med en Sony LYT-808 sensor og Obtisk billedstabilisering. Den får følgeskab af et 48 Megapixels Ultravidvinkels kamera med en Sony IMX581 sensor og endeligt et 64 Megapixels periskopkamera med en OmniVision OV64B sensor og mulighed for 3x optisk Zoom og 6x sensorbaseret Zoom. 

Alt det er rundet af med et 32 megapixels frontkamera med en Sony IMX615 sensor. 


Software

Vi har naturligvis med en Android telefon at gøre. Vi er opdateret til det nyeste Android 14, med alt hvad det har med sig af god funktionalitet. 

Oven på det har OnePlus lagt deres OxygenOS, som i skrivende stund er på version 14. Det er et relativt afdæmpet Android skin, som ikke fylder telefonen med en masse ekstra apps. Der er en smule i form af blandt andet OnePlus’ egen OnePlus Store, en note app og en OnePlus Community app. Ud over det er der en PhoneClone app, der kan bruges, hvis man vil overføre data fra en ældre telefon til sin nye OnePlus 12. 

OnePlus 12 Skærmopløsning.jpg

Under overfladen har OnePlus dog lagt en masse funktionalitet i software. Meget af det handler om at tilpasse telefonen til lige netop dine præferencer. Det er både på udseendet, men også ting som navigation, batteri eller genveje kan man tilpasse på et væld af forskellige måder. 

OnePlus 12 OxygenOS Fingeraftryk genveje.jpg

Der er virkeligt meget at dykke ned i, og for en person som mig, der godt kan lide at have den slags muligheder, er det lækkert at se at jeg selv kan bestemme størrelsen på UI elementer, app grid, animationer, farver osv. 


Kamera

OnePlus har ikke altid fået store roser for deres kamera setups på trods af samarbejde med Hasselblad. Det samarbejde fortsætter også på OnePlus 12, men er som tidligere et samarbejde der mest kommer til udtryk i softwaren. Hasselblad kameraer er store dyr, så det er selvsagt begrænset for meget af den fysiske tech, der kan klemmes ned i en smartphone. 

IMG20240119094109.jpg

Oplevelsen af kameraerne på OnePlus 12 er dog generelt set en god oplevelse. Hovedkameraet giver nogen rigtigt gode billeder, som har en god farverepræsentation og et godt detaljeniveau. 

IMG20240119093935.jpg

Der er ikke lagt overdrevet meget billedbehandling på, og generelt vil jeg sige, at man i det store hele kan regne med, at det man ser i sin viewfinder også er det, som vil ende med at være fanget i dit album. 

IMG20240112084000.jpg

Det svageste punkt er i svag belysning, hvor tingene til tider kan ende med at blive lidt udviskede og bløde i detaljerne.

Der er mulighed for at tage billeder og video i 10 bits color mode. Det vil dog betyde, at dine billeder bliver gemt i HEIF formatet, hvilket kan begrænse anvendeligheden. 

Der er ikke helt så mange smarte foto funktioner, som i en Google Pixel, men efter den indledende interesse, så er det til dagligt heller ikke noget jeg bruger i hverdagen, så man kan spørge sig selv, hvor meget det bør veje i en vurdering. 

IMG20240119093823.jpg

Helt som vi har oplevet tidligere, så springer samarbejdet mellem OnePlus og Hasselblad ikke ligefrem super tydelig. Det kommer, som vi har set tidligere, til udtryk i XPAN formatet som kommer i to versioner. 

Oven i det er der et par Master filtre, som kan bruges til at peppe dine billeder og videoer op.

IMG20240129082939.jpg

På video fronten klarer OnePlus 12 sig også respektabelt med mulighed for at optage helt op til 8K ved 24 FPS. Personligt så var 4K ved 60 FPS dog mit foretrukne niveau. 

Hvis man vil gøre brug af Ultra Steady stabiliseringen på video, er man dog begrænset til 1080p ved 60 FPS, som maksimal opløsning. Det er dog en super solid stabilisering man får ud af OnePlus 12, så en løbetur og diverse action skud er ikke noget problem her.

Se billeder i fuld opløsning her.


Testen

Jeg har haft OnePlus 12 over et par uger til test. Det har været et lækkert bekendtskab og der er ingen tvivl om, at OnePlus har fyldt telefonen op med højtydende hardware. 

Kombinationen af Snapdragon 8 Gen 3, 16 GB RAM og super hurtigt lager, betyder at man har en telefon, som ikke har nogen problemer med at tygge sig igennem selv tunge opgaver. Der har ikke været noget jeg har kunne kaste efter telefonen, som tilnærmelsesvist har kunne sløve den. 

Den interne hardware sammen med en 120 Hz OLED skærm betyder, at navigationen på telefonen er super hurtig og flydende. En del af det kan måske tilskrives det, som OnePlus kalder deres Trinity Engine. 

OnePlus 12 Flagship Android telefon.jpg

Det er et system der skal sikre bedre kommunikation mellem de forskellige software og hardware lag i det samlede system. Så hardware og software arbejder mere effektivt og hurtigt sammen. 

I forhold til gaming har OnePlus lavet en sekundær processor, som de kalder Pixelworks X7. Den virker i samarbejde med hovedprocessoren med fx at forbedre ydelsen og oplevelsen i spil. Det kan blandt andet forbedre opløsning og kontrast i spil, helt uden at spiludvikleren har haft en finger med i spillet.

Det betyder at selv gamle spil kan føles og ser nyere ud end de er. Der er også mulighed for hvad OnePlus kalder Adaptive Frame Booster som, helt som navnet antyder, kan booste spils framerate. På samme måde som vi fx ser med Nvidia og AMD på PC, med ting som DLSS Frame Generation.

OnePlus 12 Gaming ydelse.jpg

Alt den ekstra ydelse kræver naturligvis køling og det er klaret via det største vapor chamber på nogen smartphone pt. Det betyder, at der klemt inde i telefonen er 9140 mm2 vapor chamber overflade, som er dedikeret til varmefordeling 

Det har under min test virket og jeg har ikke på noget tidspunkt, selv efter længere tids gaming, oplevet at telefonen blev ubehagelig varm. 

OnePlus 12 Gaming monster.jpg

Køling spiller også en rolle i OnePlus 12 og dens batteri. Også her har OnePlus arbejdet med det de kalder Battery Health Engine. Det er en række indbyggede sensorer og en Power Management chip der sørger for, at temperaturen holdes på et optimalt niveau. Det forlænger batteriets levetid og sikrer optimal opladning. 

Helt som jeg har oplevet på tidligere besøg af OnePlus telefoner, så har netop batteriet været en af de helt store vindere for mig. Det store 5400 mAh batteri har fint strøm til en hel dag. Den kraftige hardware kan dog dræne batteriet, så man bør ikke forvente at få flere dages brug ud af telefonen, med mindre man aktiverer strømspare funktioner eller fx begrænser skærmens opløsning og refresh rate. 

Det er dog ikke noget problem for SUPERVOOC 100W opladning betyder, at batteri og strøm slet ikke er noget man tænker over med OnePlus 12. Selv korte ture forbi opladeren betyder, at man har masser af strøm. En 100% opladning kan klares på under en halv time.  


Pris

I skrivende stund står den “lille” version af OnePlus 12 med 12GB RAM og 256GB lager med en vejledende udsalgspris på 7699 kroner, mens den store version med 16 GB RAM og 512GB lager lander på 8699 kroner. Der er dog lige pt en rabat hos OnePlus der bringer prisen ned på 7999 kroner. 

Ser vi på hardware og ydelse sammenlignet med fx den nye Samsung Galaxy S24 Ultra, så klarer OnePlus 12 at komme til en utrolig skarp pris.


Konklusion

Jeg har svært ved at finde nogen store klagepunkter efter min tid med OnePlus 12. Det er i sidste ende mindre ting som til dels ender med at være personlig præference. For eksempel havde jeg foretrukket, at der var en helt flad skærm i stedet for de afrundede kanter.

Når vi er nede i den slags peditesser så er det dog ikke noget at hidse sig op over. 

Samlet set har OnePlus lavet et monster af en smartphone der er pakket med kraftig hardware og god software. 

Kombinationen er en fornøjelse at bruge. Specielt for en tech nørd som mig der godt kan lide at tilpasse og få tingene som jeg gerne vil have det. 

OnePlus 12 Kamerabump.jpg

Der er ydelse og batteri nok til alt hvad jeg har haft behov for og jeg er stadig lidt forelsket i den lynhurtige opladning. 

Når alt det kan fås til en pris der er en god del under sammenlignelige flagship telefoner så er det svært at være utilfreds. 

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Great Products Award for en smartphone der i den grad er Flagship titlen værdig. 


Godt: 

  • Kraftig hardware
  • God software
  • Lækker skærm
  • Super hurtig opladning


Skidt: 

  • Intet nævneværdigt


Vores partnere