Der er gjort utallige bestræbelser på at fremme denne proces til det bedre. Markedet bugner af Password Managers, der kan gemme komplekse adgangskoder til alle dine konti med en enkelt såkaldt master-adgangskode.
Alligevel ser vi her i slutningen af 2020 en liste over de 200 mest almindelige adgangskoder, der bemærkelsesværdigt ligner den samme liste, vi ser år efter år.
Ifølge NordPass inkluderer de fem værste adgangskoder i 2020 123456, 123456789, picture1, password og 12345678. Bortset fra picture1 ville det tage mindre end et sekund at knække hver af de fire andre almindelige adgangskoder.
Hvis du har brug for hjælp til at oprette en stærk adgangskode, har NordPass nogle helt basale råd.
Genbrug aldrig adgangskoder på tværs af flere konti - hver konto skal have sin egen unikke adgangskode, der består af ikke mindre end 12 tegn. En blanding af store og små bogstaver, symboler og tal reducerer risikoen for at få din adgangskode bliver hacket. Det er også en god idé at ændre dit kodeord regelmæssigt.
For mange er en Password Manager den sikre vej. Et system som dette kræver kun en master-adgangskode til resten af dine adgangskoder, kan oprette unikke, komplekse adgangskoder til alle dine konti og gemme dem i en krypteret fil, og de fleste Password Managers kan endda automatisk udfylde legitimationsfelter for at fremskynde loginprocessen.
Source & Image credit:
NordPass