Call of Duty: Advanced Warfare PS4

Sledgehammer Games vender i samarbejde med Activision tilbage med en af verdens største FPS serier, nemlig Call of Duty: Advances Warfare. De sidste generationers CoD spil var aldrig decideret dårlige, men CoD serien har så småt begyndt at vise mangel på fornyelse og udvikling. Med CoD: AW er serien for alvor tilbage på et sted, det er sjovt at være. Læs artiklen for at finde ud af, om det er værd at bruge tid på.

Visuelt er CoD:AW flot. Det er hovedsageligt de detaljerede karaktermodeller der imponerer, men der er også en række lige så imponerende og detaljerede miljøer historien udfolder sig i. Specielt lyseffekterne ved eksplosioner er der gjort meget ud af. 

Man bliver overvældet i de store kampscener, når sværme af droner angriber i Baghdad, men også de mindre ting, såsom fantastiske scener af Santorini, eller betagende billeder midt i en hektisk biljagt, eller bag skjoldet i en af exo-skelet modellerne.

 

tweak_dk_Call_of_Duty_AW_15 

 

Et af kritikpunkterne er dog, at specielt vegetation og andre baggrundselementer man ikke ligger mærke til i kampens hede, virker til at være et sted der er sparet ved nærmere eftersyn.
Det er noget man specielt ser hvis man croucher eller forsøger at gemme sig i en busk.

 

tweak_dk_Call_of_Duty_AW_13

 

De forskellige cutscenes der driver historien, er delt i to lejre. Den ene halvdel er virkelig flot, og man kan se hvordan der er taget højde for alle detaljer. Den anden halvdel ligner noget der hører til forrige generations konsoller. Men skal jeg være helt ærlig, så bliver det for mig helt ligegyldigt, når det er Kevin Spacey der tager kontrollen i dette segment af spillet!

tweak_dk_Call_of_Duty_AW_16 

 

Lyden:
CoD:AW har et traditionelt soundtrack, fyldt med rigtigt gode lydspor. Soundtracket er komponeret af Harry Gregson-Williams, og jeg vil faktisk gå så vidt og sige at det er noget af det bedste jeg har hørt i et FPS spil nogensinde. Derudover er der nogle fantastiske skud- og eksplosionseffekter.

 

Nogle af high-tech våbenene har et ordentligt ”woof” midt i kampene, og den slags øje for detaljer tilføjer en xtra dimension i spillet. Det fungerer rigtig godt. På lydfronten har de gjort det virkelig flot, og kandiderer til et perfekt 10-tal.

 

Multiplayer:
Multiplayer delen af CoD: AW, er det traditionelle CoD multiplayer, blandet med de nye muligheder som exo-skeletterne giver. Dette gør online delen meget sjovere.
CoD: AW tager udgangspunkt i et ”pick 13” system, som betyder at man som spiller kan tilpasse ens våben load-out, forskellige killstreak effekter, forskellige exo-skelet evner og forskellige passive boosts.

 

Hvert valg du foretager dig i ”pick 13” systemet, har en konsekvens, for du kan ikke bruge mere end 13 point fordelt ud på alle de nævnte elementer.

Man får også et stort udvalg af spilmodes, herunder en anderledes militær variant af basketball, hvor holdene kæmper for at indsamle en drone, som derefter skal slynges mod et mål.
Derudover er der en række gamle kendinge i form af ”Kill confirmed”, ”deathmatch” og ”domination” modes, samt capture-the-flag og free-for-all.

 

DLC:
Der findes fire Advanced Warfare multiplayer expansion packs. Det drejer sig om Havoc, Ascendance, Supremacy og Reckoning, som lige er udkommet i starten af august.
De fire expansion packs inkluderer nye multiplayer baner, nye våben, samt nye baner I ”Exo Zombies” mode, som er en zombie survival mode der kan spilles lokalt for op til 4 spillere, eller online. CGI sekvenserne tilknyttet Exo Zombie mode er noget af det mest underholdende ved CoD: AW, og sekvenserne har bl.a. har John Malkovich og Bruce Campbell I hovedrollerne.

 

tweak_dk_Call_of_Duty_AW_17 

 

Exo Zombie Survival:

Hvis du tænker tilbage til Timesplitters serien på PlayStation 2, så har CoD: AW tilføjet en Zombie Survival mode, der gør præcis det den siger. Du spiller enten lokalt eller online, for 1-4 spillere, i en lille lukket bane, hvor formålet er at overleve så mange runder, med forskellige typer af zombies, som muligt.

 

Som spiller optjener man credits ved at dræbe zombier og genoplive andre spillere. Dine credits kan bruges på at opgradere våben, fra våbenracks rundt omkring på banerne.
Der findes flere typer af zombier, fra de helt almindelige, til de noget mere hårdføre zombies der også har et exo-skelet.

 

Exo Zombie Survival er bygget op, så zombierne kommer i bølger. Runde et, runde to osv.
Jo flere runder man kan overleve, jo højere score får man. Exo Zombies er en af de mest underholdende dele af CoD: AW, og skal nok blive fundet frem til et par drengeaftener i fremtiden.

 

tweak_dk_Call_of_Duty_AW_11

Vores partnere