Vi har her på Tweak kigget lidt nærmere på det nye Tom Clancy spil Rainbow Six: Vegas 2, så mens I har nydt solskinnet udenfor, så har vi måtte svede i varmen for at befri Las Vegas for nogle meget pågående terrorister. Spillet er venligst udlånt af Ubisoft Nordic, og spil-testen er udført i version 1.0.

Vi har her på Tweak kigget lidt nærmere på det nye Tom Clancy spil Rainbow Six: Vegas 2, så mens I har nydt solskinnet udenfor, så har vi måtte svede i varmen for at befri Las Vegas for nogle meget pågående terrorister. Spillet er venligst udlånt af Ubisoft Nordic, og spil-testen er udført i version 1.0. 
Rainbow Six: Vegas 2 udspiller sig i år 2010, sideløbende med historien i det foregående Vegas spil. Så mens Logan Keller jagter Irina Morales i Mexico (handlingen i Rainbow Six: Vegas), bliver du og dit hold sat ind i Las Vegas for at forhindre terrorist bagmanden Alvarez Cabrero bringer den ellers så smukke by i knæ. Udstyret med to gruppemedlemmer og militært isenkram der kan få selv B. S. Christiansen til at savle som en mongol, er du og dit hold den eneste forhindring der står mellem terroristerne, og deres mål, hvilket består i at reducere Las Vegas til et hærget inferno. 

Brug dine holdmedlemmer til at flankere fjenden, mens du selv lægger en mur af spærreild ud, så fjenderne holder sig nede, eller foretag sindrige knibtangsmanøvrer så du kan angribe fjenden fra to sider samtidig, hvorved du skaber forvirring og kaos blandt fjendens rækker. Lige meget hvilken taktik du bruger, om det er taktisk fremrykning eller lige-på-og-hårdt, så kan du være forvisset om at dine fjender er bevæbnet til tænderne, og de har ikke i sinde at give op så let. En ny feature i Rainbow Six: Vegas 2 muliggør at du nu selv kan bestemme hvordan din figur skal se ud, samt hvilket tøj og udstyr han skal bære.
Sammen med det nye og intuitive unlock system vil du gradvist låse op for mere udstyr, flere uniformer og ikke mindst flere våbentyper, så du altid er klar til at imødegå den overhængende terrortrussel. Spillet strækker sig over forskellige områder i Las Vegas, hvor du skal kæmpe dig igennem alt lige fra store udstillingshaller under en computerspilsmesse, til fremmede menneskers baghaver hvor kampene bliver udført på meget nært hold. 

Så gør dig klar til at blive sat ind i Las Vegas endnu engang, for at sætte en stopper for terrortruslen mens historien udvikler sig, og du bliver hvirvlet ind i et net af forræderi der strækker sig langt uden for hændelserne i det første Rainbow Six: Vegas spil.