Apple kan fortsat blokere for Fortnite

fortnite-app-exlarge-169
Kampen mellem Apple og Epic games om fordelingen af indtægter fortsætter. Nu har en dommer afsagt kendelse som betyder, at Apple fortsat kan blokere for Fortnite frem imod en egentlig retssag.

I en ikke mindre end 39 sider lang kendelse har dommeren Yvonne Gonzales Rogers fastlagt, at Apple fortsat kan blokere for Fortnite på Apple App Store. Den skade på både brand og indtjening, som Fortnite lider under blokeringen har Epic Games selv forårsaget mener Rogers. 

Da Epic Games, igennem en opdatering af Fortnite, gjorde det muligt at omgå den normale betaling i Fortnite brød de reglerne for brug af Apple Store. Der er ingen tvivl om, at Epic Games udmærket var klar over at det var en overtrædelse. 

epic-games-fortnite-blokering

Det underliggende argument om, at Apple udgør et uretfærdigt monopol igennem sin størrelse er stadig det som Epic Games bygger deres sag på. Det er dog kernen i den senere reelle retssag, og indtil der er truffet en afgørelse der, vælger doomer Rogers altså at fastholde Apples ret til at blokere for Fortnite.

Hun henviste til, at den meget simple løsning for Epic Games ville være at rulle opdateringen af Fortnite tilbage, og fjerne den nye mulighed for ingame betaling uden om Apple Store. Hvis det gøre har Apple tilkendegivet, at de ville åbne op for Fortnite på Apple App Store igen. 

Dommeren fastslog dog i samme omgang, at en blokering af Unreal Engine, som helhed på Apple App Store ville ramme for bredt. Det vil ramme andre udviklere, som ikke har nogen involvering i den nuværende konflikt mellem Apple og Epic Games, ud over at have valgt at bruges Unreal Engine, som er udviklet og ejet af Epic Games, i deres spil. 

Fortnite-season-3-key-art.jpg

Dommeren mente, at de to ting skulle holdes helt adskilt, og Apple ikke kunne bruge den igangværende konflikt til at blokere andet fra Epic Games end Fortnite. 

Det konkluderes også i Rogers’ kendelse, at der stadig er for mange ubekendte i sagen til, at der kan træffes nogen yderligere beslutning. Det er en af de medvirkende årsager til hendes beslutning. Både Apple og Epic games har argumenter i sagen, som skal undersøges nærmere. 

Indtil da er status dog fortsat, at Fornite er blokeres hos Apple. Retssagen mellem Epic Games og Apple forventes at starte til maj 2021.

Vores partnere