Tweak.dk har testet det nye Borderlands 3 og er nu klar med et review. Spillet foregår langt ude i en dystopisk fremtid, i en del af galaksen ingen rigtig vil have noget at gøre med. Spillet er First-Person Shooter med stort fokus på humor og våben. Spillet fungerer på mange måder som Far Cry, hvis man fjerner mange af de seriøse elementer og tilføjer et springvand af våben.
Efter mere end fem års ventetid får vi endeligt et ny Borderlands. Et længe ventet spil for mange fans. Borderlands 3 foregår en række år efter vi forlod historien, og man kan se en stor udvikling hos NPC’er vi kender fra tidligere spil. Denne gang bliver universet truet af to tvillinger der har formået at samle alle galaksens lovløse. I jagten på The Great Vault skal vi forsøge at overvinde de to fanatiske tvillinger, der intet har til overs for Vault Hunters. I denne jagt har man mulighed for at finde mange easter eggs og se dele af galaksen der hidtil ikke er udforsket.
Det tekniske
Borderlands 3 er en Action RPG First-Person looter shooter udviklet af Gearbox Softworks og udgivet af 2K Games. Spillet blev udgivet den 13. september 2019 til Pc, Xbox One og Playstation 4. Borderlands 3 kører på Unreal Engine 4, som man kender fra mange andre titler herunder Fortnite, Gears 5 og Kingdom hearts 3. Borderlands 3 er en efterfølger på de tidligere titler, her i blandt Telltales’ spil Tales of the borderlands. Når det er sagt vil man godt kunne spille dette kooperativt med sine venner uden at have spillet de tidligere spil.
Spillet er stort og spillet er pænt, man kan derfor med fordel lige sikre sig at ens pc kan kører det, eller om man skal overveje titlen på en konsol.
System Requirements (Minimum)
Recommended Requirements
Mine specs
Spillet er testet og gennemført på medium grafik instillinger, da disse var sat som standard. Ud over få tidspunkter har dette kørt på 144 fps og føltes rigtig godt. Spillet har haft nogle problemer lige efter load af et område hvor der er droppet til cirka 30 fps i 5 sekunder. Spillet er installeret på en SSD og load tider har derfor været meget korte.
Story
Borderlands foregår langt ude i rummet, langt fra de territorier der bliver styret af de mange våbenfabrikanter. Planeten alle spillene er fokuseret på hedder Pandora og ligger i det såkaldte Borderlands, som er navnet på den del at galaksen ingen er herre over. Denne zone er så kaotisk at de store virksomheder ikke længere vil bruge tid, penge eller energi herpå.
I Borderlands 3 bevæger vi os nu væk fra Pandora og ser hvad galaksen ellers har at byde på. Lige som i de forgangne spil, skal vi ud og lede efter vaults. Legenden siger at disse vaults er ufatteligt sjældne og indeholder loot og penge nok til en livstid. Mange bruger hele deres liv på lede efter disse, hvilket har skabt en profession - vault hunter.
Som vault hunters i dette univers løber man typisk i teams i op til fire spillere. Ligeledes kan man også heri spille op til fire sammen kooperativt. Igennem spillet samler man sit hold af både kendte ansigter fra tidligere spil og nye karakterer. Sammen bevæger man sig ud og leder efter disse vaults. Igennem spillet kommer man til en håndfuld forskellige planeter, der alle er unikke. De har deres egne unikke fjender, landskaber og deres egne mindre side missioner og baggrundshistorier, som man kan udforske, hvis man har lysten til at se hvad spillet har at byde på udover hovedmissionen.
Man er dog ikke de eneste der er på denne hunt. Spillets antagonist er to tvillinger der leder deres hær igennem sociale medier. De spreder deres propaganda og giver Bandits og Psycho en fælles sag at kæmpe for og et fælles mål at arbejde sig hen mod. Ud over at samle disse lovløse grupper, finder tvillingerne også en måde hvorpå de får andre til at slutte sig til deres sag.
De to tvillinger bruger de sociale medier som influencers, og uden at spoile noget, bliver de set som værende guder. Hvilket de nok skal sørge for at fortælle spilleren i mere end én anledning.
Gameplay
Spillet er en atypisk shooter, Gearbox kalder denne kategori for en Looter Shooter, hvilket meget kort fortalt er en type shooter hvor det nærmest regner med loot. Fra mange spil kender man loot fra kister og belønninger fra missioner. Her har man taget det et skridt videre hvor der nærmest kommer et springvand af loot fra nogle fjender når de dræbes.
Denne shooter spilles i førsteperson, i en verden hvor næsten alle er din fjende. Man bevæger sig igennem meget fjendtlige territorier, hvor både mennesker og monstre forsøger at dræbe spilleren. Spilleren bevæger sig rundt i meget store områder der i langt de fleste tilfælde er for store til at løbe fra en ende til den anden. Derfor har man mulighed for at køre rundt. Lige som man kender det fra tidligere spil har man her mulighed for at ”catch-a-ride” igennem spillet får man åbnet for tre forskellige køretøjer der alle tre kan skiftes dele på. Måden hvorpå man får disse dele er ved at stjæle køretøjerne fra bandits og andre fjender man har mulighed for at støde på.
På mange måder er Borderlands 3 open world, som man har set det i de tidligere spil. Borderlands er delt op i store områder hvor spilleren kan bevæge sig frit, men ikke til nye områder. Med mindre der er en mission der leder spilleren dertil. I områder der leder til boss fights, er disse områder mere en lang ensrettet bane der fungerer som en lang kamp mod mange fjender forsøger at holde spilleren tilbage. Efter denne er der typisk en større bossfight. I takt med at man bevæger sig mod slutningen af spillet bliver disse bossfights større og sværere. Ikke kun ved at de får mere liv, men også bossens angreb bliver sværere og mere interessante.
I Borderlands starter man med at skulle vælge sin sværhedsgrad, hvor man her starter med to forskellige, easy og normal. Når man har gennemført spillet, åbner man for en ny der hedder ”True Vault Hunter”. Forventeligt et dette en højere sværhedsgrad men spillerens belønninger er tilsvarende bedre.
Forbedringer fra tidligere spil
Nu hvor dette er fjerde spil i serien fra Gearbox, kan der forventes at der er sket ændringer, i forhold til de forgangne spil. I Borderlands 3 har man set tilbage på de tre tidligere spil og taget hvad der har virket godt og har forbedret derpå. Gearbox har her lavet forbedringer på de fleste menuer, herunder skill træet hvor der er blevet lavet små ’quality of life’ ændringer og generelt blevet mere strømlinet med resten af deres user Interface elementer. Hertil har de også forbedret shops, hvor man ikke længere behøver at købe ammunition manuelt til de enkelte våbentyper. Nu kan man købe ammunition til alle våbentyper med et enkelt klik uden at åbne shoppen. Det samme gør sig gældende med liv.
Der er også kommet en lille men betydningsfuld ændring på våben der ligger på jorden. Nu når man holder over de enkelte våben på jorden kan man automatisk se en sammenligning med det våben man har fremme.
Som i de tidligere spil er der også mulighed for at spille op til fire mand kooperativt. Tidligere har alle fire spillere været tvunget til at dele alt loot, men dette er nu muligt at ændre. Der er blevet lavet en indstilling hvor man kan vælge, om de ting fjender smider når de dør, skal deles med alle eller om alle skal have deres eget. Hvis man vælger at alle får deres eget, kan man ikke se de andres loot.
Et af de store reklamepunkter Gearbox og 2K har brugt omkring Borderlands 3 er mængden af forskellige våben. De siger selv at der er mere end 1 milliard forskellige våben i spillet. Dette er til dels rigtigt, men ikke i den betydning man nødvendigvis forventer. Alle våben kan rulle forskellig skade og forskellige effekter. De forskellige kombinationer her kan sagtens komme derop. Det til side er der stadig mange forskellige våbentyper i spillet. Hver våbenfabrikant har deres egen type af våben, deres egen unikke måde de fungerer på. Eksempelvis er Jakobs rifler altid semi-automatiske, men kan ofte skyde lige så hurtigt som du kan trykke på aftrækkeren. Hvor Torgue altid skyder med eksplosive skud.
I Borderlands har der altid været muligt at ændre farver på hvilken karakter man har valgt at spille, og sidenhen er det blevet muligt at ændre hovedbeklædning og tilsvarende. I Borderlands 3 har de nu tilføjet at man nu også kan finde og skifte skin på sine våben samt give dem et lille vedhæng. Alle ændringer man ønsker kan findes igennem missioner og som loot igennem spillet. Der kan også findes et sortiment af skins med mere i en de tilgængelige shops. Denne kræver ikke ingame penge som alle de andre. Men noget der hedder Eridium, denne ressource er noget man kan finde i spillet og er ikke en der skal betales for, som man har set i andre spil.
Grafik og Lyd
Hvis man har spillet de gamle Borderlands spil, behøver man ikke vide andet end at de har brugt den samme grafiske stil som man kender. Det er kun blevet pænere.
Hvis man ikke kender Borderlands serien; spillet er udvilket i en tegneserie stil kaldet Cel shading. Borderlands har sin egen stil der er let at genkende. Personligt finder jeg den unikke stil meget forfriskende. Mange spil stræber efter at være meget virkelighedstro, hvor borderlands med vilje ligner en tegneserie. Langt hen ad vejen passer det grafiske til den store mængde af plat humor der findes overalt i Borderlands. For nogen er denne humor lidt for plat, men personligt synes jeg det er med til at give spillet en unik charme.
Spillet har alt fra store åbne vidder hvor spilleren kan nyde udsigten, til sumpbaner hvor naturen er i centrum på helt anden vis. Begge føles rigtig godt og som en naturlig del af spillet. Nogle af de åbne vidder har en nærmest Mad Max følelse over sig, hvor sumpen blandet med science fiction og hillbillies føles som en ligeså naturlig del af spillet, trods der er så kort tid mellem områderne.
Til denne shooter i en flot tegneserie agtig verden, hører der naturligt en masse musik med, som i alle andre spil. I Borderlands 3 har budgettet været højt og musikkvaliteten reflekterer dette. Musikken passer rigtig godt i kamp sekvenserne, her spilles der hurtig instrumentalt musik der underbygger tempoet man oplever og giver en god indlevelse. Det samme gør sig gældende for de fleste steder i spillet. Enkelte steder skal der dog nævnes at de rammer helt ved siden af. Musikken på det rumskib man befinder sig på af og til, virker malplaceret. Desværre.
Trods den gode musik, kan den ofte være svær at høre. Dette skyldes de andre lyde i spillet. Alle våben overdøver alt andet, herunder både tale og musik. Hvis man ikke ændre dette i indstillingerne, vil man gå glip af rigtig meget.
Pris
Borderlands 3 findes lige nu til både PC, PS4 og Xbox One. Til dette review er der blevet testet på PC, hvor det på nuværende tidspunkt er eksklusivt til Epic Games store. Spillet koster her 305,- DKK til pc og i dets nuværende stadig er det klart pengene værd. Spillet har en del små grafiske fejl og i enkelte tilfælde fejl lyden der forsvinder. Hvis man kun spiller hovedmissioner, kan man forvente cirka 20 timers spil tid. Med mulighed for meget ekstra tid, i det materiale der åbner sig efter spillets gennemførelse. Hvis man vil 100% gennemføre spillet kan forvente op mod 35 timer, uden at se på hvad der bliver åbnet for efter gennemførsel.
Til konsol koster spillet ca. 400,- DKK, både til Ps4 og Xbox One. Vi har ikke selv testet til disse konsoller men der er blevet rapporteret af spillet ikke køre helt flydende i nogle af de meget intense skuddueller.
Hvis man ønsker at bruge lidt ekstra på spillet, kan der købes både en Deluxe Edition og en Super Deluxe Edition. Deluxe Edition indeholder en række skins til både ens character og våben. Ud over dette får man en ”toy gun weapon pack” der indeholde våben med unikke effekter. Denne udgave koster 405,- DKK på Epics egen store. Den helt store pakke koster koster 500,- DKK på nuværende tidspunkt og inkludere hvad Deluce edition giver plus et season pass.
Konklusion
Til slut kan jeg sige at jeg personligt fik lige præcis det spil jeg forventede. Jeg blev hverken overrasket positivt eller negativt. Jeg forventede et Borderlands af samme kaliber som dets forgængere, hvilket jeg fik. De timer jeg har spillet har fløjet afsted og jeg kommer uden tvivl til at spille det mere. – Trods jeg har gennemført historien. Spillets humor og hvor godt det føles at løbe rundt og skyde ens fjender kombineret med musikken der får en til at glemme verden rundt om en.
Desværre fandt jeg historien kedelig, og den ene af de to skurke 1 dimensional. Der manglede gode twists i historien og udvikling i skurken. Jeg havde meget let ved af forudse hvad kommer til at ske. Som nævnt fik jeg hvad jeg forventede, Borderlands er ikke kendt for sin historie. Borderlands er kendt for sin unikke måde at lave en shooter, og den på mange måder platte humor.
Personligt synes jeg en pris på 300 kroner er passende. Jeg er tilbageholdende for at sige det er mere værd i dets nuværende stadie. Spillet mangler noget story og har for mange helt små bugs og nogle ting kan være svære at finde.
Spillet får en 7/10 fra herfra. Historien og sound mixing ligger på 5/10 men gameplay er sjovt og føles som det skal, hvilket trækker det op. Hvis de får styr på bugs, kan man argumentere for 8 ud af 10 fordi man ikke spiller det for historiens skyld.
Pros:
- Stor mængde humor
- Kooperativt
- Stor våben variation
- Følelsen ved brug af våben og biler
Cons:
- Mange små bugs
- Sound mixing
- Kedelig story