GeForce Now understøtter nu Google Chrome

GeForce Now understøtter nu Google Chrome
Nvidia har netop udmeldt, at GeForce NOW understøtter Google Chrome og Apple M1 i seneste opdatering.

I dag har Nvidia netop annonceret, at GeForce NOW understøtter Google Chrome-browsere, igennem seneste opdatering - GeForce NOW 2.0.27.


GeForce NOW bringer en stor samling af pc-spil til en platform, der tidligere ikke var understøttet. Dette åbner også op for at Chromebooks, der kører ChromeOS, nu kan komme i gang med bruge GeForce NOW. Nvidia garanterer dog ikke, at alle Chrome-platforme fungerer 100% optimalt, men de bekræfter, at GeForce NOW fungerer på Windows og macOS igennem Google Chrome. Såfremt du eksempelvis kører Google Chrome på Linux, er der derfor ingen garanti for, at det funker helt som det skal.

Den nye opdatering understøtter desuden også Apple M1 chippen, igennem GeForce NOW app'en til Mac. Som noget helt nyt, kan du nu også bruge PS5 DualSense og Xbox Series X/S controlleren i GeForce NOW på Windows og Mac i app'en . Dette kræver at du kører Windows 10 version 1909 eller nyere og macOS 11.1 eller nyere. Controllerne kan enten forbindes trådløst igennem Bluetooth, eller med kabel.


I den forrige udgivelse af GeForce NOW, åbnede Nvidia op for support til Apple Safari-browsere, hvilket bragte cloud-gaming til iOS- og iPadOS-enheder. Dermed undgik Nvidia at skulle betale Apple for at have en app liggende i App Store. 


Du kan se alle nyhederne i opdateringen her: Nvidia GeForce NOW 2.0.27


Billede og kilde: Nvidia

Vores partnere