Hellblade II udvikler: kortere spil ønskes

Hellblade 2
Ninja Theory's Hellblade II følger sin forgængers fodspor som en kort, digital oplevelse. Få 8 timers intens gameplay for en mindre pris. Perfekt til fans, der foretrækker fokuserede spil.

Senua's Saga: Hellblade II" er sat til at følge i sin forgængers fodspor som en digital-eksklusiv, og som en kortere oplevelse. Ninja Theory's efterfølger til det psykologiske horror actionspil fra 2017 vil vare omkring otte timer og koste kun omkring 350 kroner sammenlignet med de 500 kroner de fleste store spil koster til Xbox Series X/S. Hvis du foretrækker længere oplevelser, kan dette være for mange penge for for lidt spil. 

I en interview med IGN, fortalte Ninja Theory studiechef Dom Matthews, at Hellblade 2's kortere spilletid var et bevidst valg, da et mere strømlinet spil var i tråd med den historie udvikleren ønskede at fortælle, og det kom naturligt som en del af udviklingen omkring hovedpersonen Senua's ark i efterfølgeren.

"Det handler ikke rigtig om at lave kortere oplevelser", fortalte Matthews IGN. Der er en historie, vi gerne vil fortælle her med en begyndelse, midte og slutning, og hvad er den rigtige form og størrelse på oplevelsen for at fortælle den historie? Så det er lidt der, hvor vi starter.' 


Originalens Hellblade succes er et vidnesbyrd om dette, da det også varer omkring 7-8 timer. Matthews fortalte IGN, at studiet har etableret et publikum for kortere spil. Han tror også, at digitale butikker og alternative priser til de typisk dyrere fysiske kopier har "åbnet spilindustrien op for spil af enhver form og størrelse". "Jeg tror, der er meget pres på folks tid i dag, og jeg tror, vores fans, ud fra hvad vi hører fra dem, de nyder et kortere spil, hvor vores intention er, at hver del af den rejse er meningsfuld" sagde Matthews. 

Personligt er jeg, som en person med mange andre ting i hverdagen der stjæler mig tid samt andre hobbyer end gaming, glad for at der findes spil som Hellblade serien, som kan klares relativt hurtigt. På den front vil jeg hellere kaste mig over et kortere spil, som jeg rent faktisk kan gennemføre og opleve hele historien, end store Open World spil, som ender med at være være for omfattende. Ofte betyder en overflod af ting ,at man kan ende med at miste pusten og i sidste ende alligevel ender med kun at spille en håndfuld timer, inden hverdags forpligtelser overtager tiden. 

Senua's Saga: Hellblade II udgives på PC og Xbox Series X/S den 21. maj og vil være tilgængelig for Game Pass-abonnenter fra dag ét.

Vores partnere