Riot Games udvider fra League of Legends

league-of-legends
Riot Games løfter sløret for fremtidige projekter, som alle lugter MEGET af League of Legends.


Riot Games har de seneste 10 år stort set kun været kendt, som er udviklerne bag League of Legends. Det super succesfulde MOBA spil kan stadig trække mere end otte millioner simultane spillere, når der er flest online. 

I forbindelse med fejringen af deres 10 år jubilæum for netop League of Legends, har Riot Games dog løftet sløret for, at de bag facaden dog også har arbejdet på en del andre ting end kun LoL. 


Det skete under et jubilæums stream på Twitch, hvor der blev talt om ikke mindre end otte nye projekter i forskellige stadier af udvikling.  

Det drejer sig blandt andet om: 

  • League of Legends: Wild Rift: En ny version af LoL som er bygget op fra grunden med et fokus på et nyt Two-Stick kontrol input designet til konsoller og mobilenheder. Der vil være fokus på kampe af omkring 15-18 minutter. Spillet forventes klar til mobilmarkedet i 2020. 

  • Legends of Runeterra: Et konkurrence orienteret kort spil sat i League of Legends universet i stil med andre lign spil som fx Blizzards Hearthstone. 

  • "Project A": Et projekt som endnu ikke har et fast navn, men som beskrives som et karakterbaseret taktisk FPS spil til PC. Så umiddelbart Riot Games bud på spil som Overwatch eller Team Fortess 2. Der forventes mere information om spillet næste år. 

  • "Project L": Endnu et projekt uden et endeligt navn. Her er der tale som et kampspil i stil med Streetfighter eller Mortal Combat, men sat i LoL universet med karakterer kendt herfra. 

  • "Project F": Et projekt som er i en meget tidlig udviklingsfase endnu. Udviklingsholdet arbejder med muligheden for, at spillerne kan udforske Runterra verdenen sammen med venner. Korte klip vist fra spillet viser et spil i stil med Diablo eller lignende tredjepersons action RPG spil. 

  • Arcane: En animeret serie igen sat i LoL universet. Der blev vist et kort klip fra serien som er planlagt til lancering i 2020. 

Så hvis man er fan af League of Legends, og tørster efter flere digitale oplevelser sat i det univers, så ser det ud til at Riot Games snart har en masse lækkert på vej. 


Kilde og billeder: Ars Technica

Vores partnere