Der har været rygter om det af flere omgange allerede, men nu er der flere kilder med kendskab til Nintendo der fortæller, at det japanske firma skulle går med seriøse planer om en opdateret Nintendo Switch.
Både Bloomberg og det Taiwaneisske United Daily News fortæller, at arbejde med den nye opgradering er i gang, men at specifikationerne endnu ikke er fastlagte. Hovedpunkterne skulle dog være kraftigere hardware og 4K grafik.
Specielt 4K delen kommer til at være noget af en mundfuld, hvis man tænker på den hardware der findes i den nuværende Nintendo Switch. Her kører konsollen i sig selv kun en opløsning på 12080x720, og man kan kun få Fulll HD når man er docket til sit TV.
Så hvis Nintendo vil tage springet til 4K gaming, så skal der altså noget af et boost til for at klare opgaven. Selv om Bloomberg og UDN rapporterne er uenige om, hvornår vi kan forvente at se den nye konsol på markedet, så lader de begge to til at være enige om at det bliver i 2021. Her bemærkes også, at der på det seneste har været en fald i annoncerede spil til Nintendo Switch. Det kunne skyldes, at nye store titler rykkes for at kunne lanceres sammen med den nye opgraderede konsol.
Fortsættelsen til Zelda: Breath of the Wild blev for eksempel annonceret tilbage på E3 i 2019, men har siden været helt fraværende. I de nye oplysninger er der ingen informationer, om der vil være mulighed for at bruge nuværende spil i den nye konsol eller omvendt. Hvis en ny opdateret Switch kommer med eksklusive spil, som udelukker den "gamle" Switch, kunne det meget vel efterlade nogen Nintendo fans med en dårlig smag i munden.
Der er naturligvis intet officielt fra Nintendo, som tidligere har afvist ideen om en kraftigere Switch. I slutningen af året kommer der mere og betydeligt kraftigere hardware på konsol markedet, i form af PlayStation 5 og Xbox Series X. Det har dog aldrig været på hardware specifikationerne at Nintendo har lagt deres fokus.
På trods af at være en hardwaremæssig slapsvans, sammenlignet med PlayStation og Xbox allerede nu, så sælger Nintendo Switch stadig som varmt brød. Der er blevet solgt mere end 61 millioner Switch enheder, og et spil som Animal Crossing: New Horizons solgte mere end 22 millioner eksemplarer på fire måneder.