Se The Witcher 3 i 8K med 100+ mods

41eb4530-6437-11ed-bdbb-2b8a768bb7e1
Det er otte år siden The Witcher 3 blev udgivet men med mods og opdateringer kan det stadig slå mange moderne titler af pinden på den grafiske side. Digital Dreams viser på YouTube en moddet version af spillet i 8K og her kan man virkeligt se hvor smukt spillet kan være selv her så mange år efter udgivelsen.

Selv om det ikke er specificeret i videoen, så lader det til at det er den originale version af spillet, og ikke den nye Next Gen version, som Digital Dreams har brugt til deres Gameplay Capture. Spillet kører på en PC med et RTX 4090 grafikkort, for at kunne klemme de smukke billeder ud. 


Selv om I ikke har en 8K skærm, hvilket de færreste jo har, så indstil endeligt videoen på YouTube til 8K indstillingen, da det også forbedrer Bitraten og giver bedre kvalitet selv på skærme med lavere opløsning. 

Digital Dreams bruger Reshade Ray Tracing Mod og Immersive Lighting 2.2 og den samlede liste af mods løber op på over 100 mods. Så det er ikke en lille opgave at få spillet til at se så godt ud. Modding er dog næsten en hobby i sig selv for mange gaming fans, og når resultaterne er så gode, så er det ikke noget at sige til. 

Hvis du har fået blod på tanden, så har Digital Dreams lagt hele listen af mods ud lige her. Så kan du selv springe om bord i opgaven med at tune The Witcher 3, som supplement til den nye sæson på Netflix. 

Vores partnere