Droner brugt til at smugle smartphones

En gruppe smuglere står lige nu i fedtefadet efter at være blevet taget i at smugle tusindvis af smartphones fra Hong Kong til det kinesiske fastland.

En gruppe smuglere står lige nu i fedtefadet efter at være blevet taget i at smugle tusindvis af smartphones fra Hong Kong til det kinesiske fastland.

 

Smuglere er kendte for at gøre brug af alle slags midler for at snyde loven. Deres nyeste tiltag er smartphone-smugling via brugen af droner.

 

I Kina er den form for smugling blevet så omfattende, at myndighederne i Zhenzhen har arresteret 26 personer for at smugle smartphones til en værdi af 80 millioner dollars.

 

De omtalte smartphones er blevet smuglet fra Hong Kong til det kinesiske fastland. Det er droner, der er blevet brugt til at bære de mange smartphones over en afstand på i alt 200 meter.

 

Dronerne fløj angiveligt kun om natten. Her skulle de kun bruge få sekunder på at flyve fra den ene ende til den anden.

 

Hver drone kunne bære op til fire smartphones pr. flyvning. Myndighederne mener at vide, at det har været nok til at smugle op til 15.000 smartphones pr. nat.

Vores partnere