Windows 7 slutter 14. januar: MSE fortsætter

bde9b179-052e-4523-af46-24f9207e7c6f
Efter ca. 4,5 års intens forsøg på at få Windows 7 brugerne ombord på deres nyeste Windows 10 operativsystem, er der nu mindre end 14 dage til Microsoft officielt afslutter Windows 7 kapitlet, som potentielt er det mest populære desktop-operativsystem der nogensinde er frigivet.


Der er stadig millioner af Windows 7 brugere, der fortsat er tilbageholdende med at foretage den uundgåelige opgradering til Windows 10 – som til trods for mange deadlines for gratis opgradering – fortsat tilbydes som en gratis opgradering. 

Mens Microsoft ved flere lejligheder har forklaret, at brugerne skulle stoppe med at forvente nogen form for support til Windows 7 efter 14. januar 2020, ser det ud til, at virksomheden fortsat vil sende sikkerhedsopdateringer ud til Microsoft Security Essentials (MSE).

Tidligere i december forklarede Microsoft, at MSE også ville stoppe med at modtage opdateringer efter denne tidsfrist. Virksomheden har dog nu bekræftet, at deres default antivirusprogram til Windows 7 fortsat vil modtage opdateringer.

“Microsoft Security Essentials (MSE) will continue to receive signature updates after January 14, 2020. However, the MSE platform will no longer be updated”

Tidligere skrev Windows producenten:

"This product [MSE] is unique to Windows 7 and follows the same lifecycle dates for support."

Under et interview med Computerworlds Woody Leonhard, spurgte han, om virksomheden vil afslutte supporten til de virksomheder, der betalte for support, og her svarede Microsoft-ingeniøren Mike Cure, at "MSE will continue to receive signature updates after Jan. 14."

Windows producenten har nu også opdateret FAQ dokumentet og bekræfter, at MSE vil modtage signaturopdateringer efter slutdatoen.

Dette er ikke overraskende, da Microsoft fortsatte med at frigive sikkerhedsopdateringer til ikke-understøttede operativsystemer. For eksempel modtog Windows XP opdateringer, da WannaCry-angreb ramte computere over hele kloden. Selvom der potentielt vil frigives opdateringer Windows efter 14 januar, vil vi stadig opfordre til at foretage opgraderingen til Windows 10.


Source & Image credit:

Computerword, Microsoft, craigthecomputergeek