Windows IoT version baseret på Windows 10X

iot-cybersecurity
Vi kan måske snart se endnu en ny opdateret version af Windows, som er designet til at køre på IoT devices. Noget tyder på Microsoft arbejder på en endnu mere letvægtsversion af Windows med en mere modulær tilgang til styresystemet.


Microsofts kommende Surface Neo foldbare enhed vil komme med en ny version af Windows 10 kaldet Windows 10X, som er specielt designet til enheder med flere eller foldbare skærme. En del ting peger dog også på at Windows 10X med tiden vil komme til mere traditionelle enheder som laptops, som allerede er set i dual screen versioner. 

Windows-10X.jpg

Et jobopslag hos Microsoft tyder dog på, at Microsoft også arbejder på en styresystem baseret på Windows 10X til IoT (Internet of Things) enheder. 

Rygter har sviret om, at Microsoft arbejder på en universel base for Windows, med hvad der kaldes Windows Core OS. Det vil betyde, at det kan bruges på tværs at mange forskellige enheder. Noget tyder nu altså også på, at der vil være et next-gen styresystem til IoT enheder baseret på Windows 10X

Med Windows Core vil styresystemet tage en mere modulær tilgang til tingene. Det vil altså blive meget lettere for Microsoft at udbygge og optimere styresystemet til foldbare enheder, laptops, HoloLens, og et hav af andre enheder, mens man fortsat sikre kompatibilitet. 


Kilde: Windowslatest.com

Vores partnere